Gamle tekster

Jeg fik det i tilgift

af Martinus Bjerre

Frisk hud som et nyfødt barn

Der var en familie, som var blevet angrebet af sår og kløe over hele kroppen, og de søgte Herren som læge og ville tro ham for udfrielse. Der blev bedt meget for dem i menigheden; men sygdommen blev så slem, at det blev forbudt børnene at komme i skolen, og til sidst blev manden anmodet om at blive borte fra sit arbejde, så længe han led af denne sygdom.

Det var en meget svær tid for denne gudhengivne familie, og ingen turde besøge dem af frygt for at blive smittet. De plagedes af en ulidelig kløe i sårene, så det næsten var umuligt at være til. Da jeg en dag fik besøg af en prædikant, blev vi enige om at besøge denne familie. Ankommet til hjemmet viste manden os sine arme, der var overfyldt med sår og så frygtelige ud.

Vi bad nu til Herren og anråbte ham om udfrielse for hele familien, og da vi salvede dem med olie i Herrens navn i henhold til Jakobs brevs 5. kapitel, fik jeg et profetisk budskab fra Herren til dem, det lød således: "Denne sygdom er en sygdom, som lægen vil forsøge at helbrede, men han formår det ikke; men jeg, Herren, vil bevise min magt og herlighed derved, at jeg vil give jer hud så frisk som hos et nyfødt barn."

Manden gik efter nogle dages forløb til en læge og lod sig undersøge, og lægen erklærede, at han led af fnat, og at det skulle være en let sag at få det væk. Efter den erklæring rejste der sig en vis modstand mod mig hos nogle, som mente, at jeg var fremkommet med en falsk profeti. Da familien nu havde underkastet sig den kur, lægen havde ordineret, og det viste sig, at den ikke hjalp, fik de en ny kur, som heller intet udrettede. Det blev nu klart for disse mennesker, at det virkeligt forholdt sig, som Herren havde sagt, at lægen skulle forsøge at helbrede dem, men ikke formå det. Manden opsøgte nu en troende læge, som også først mente, at det var fnat, han led af; men da manden fortalte ham, hvorledes det var gået både ham og hans familie, undersøgte lægen udslettet grundigere og erklærede, at det var en slags hudekzem, som lægerne desværre stod magtesløse overfor.

Denne læge troede også på forbønnens magt og gav manden ret i, at kun Gud alene kunne gøre familien rask. Fra den dag skred helbredelsen frem, og da der var gået fjorten dage, kom manden en aften til møde og bad om at måtte aflægge sit vidnesbyrd. Han fortalte os nu om Herrens vidunderlige indgreb, og han viste forsamlingen sine arme, idet han sagde: "Her kan I se; jeg har fået frisk hud som et nyfødt barn, efter Herrens ord."