Gamle tekster

Jeg fik det i tilgift

af Martinus Bjerre

Himmelbrevet

Da jeg ved en lejlighed sammen med en af kirkens andre tjenere havde holdt et møde, og vi tidlig næste morgen, trætte og søvnige, satte os til rette i toget, kom et ældre ægtepar sammen med deres voksne datter ind i den kupé, hvor vi sad. Vi prøvede på at sove lidt, og jeg for min del satte mig godt til rette i hjørnet og gemte mig under min overfrakke. Men lidt efter var der en, der forstyrrede mig i søvnen, og det var Helligånden, som sagde til mig: "Tal til denne mand!" Jeg kom med indvendinger, men Guds Ånd var utrættelig, og så gjaldt det bare om at finde en naturlig anledning til at få en samtale i stand. Jeg begyndte at tale med manden om de gode landbrug der på egnen, og dette emne interesserede ham. Da vi havde talt et stykke tid, spurgte jeg manden, som var et ældre menneske, om han havde været med i verdenskrigen 1914-18, hvilket han bekræftede. Han fortalte nu om de mange steder, hvor han havde været med. Jeg spurgte ham, om han var kommet uskadt igennem krigen, og om det ikke var frygteligt, når de skulle i ilden, da de jo aldrig vidste, om de kom levende fra det. Ved dette spørgsmål fik han tårer i øjnene og sagde: "Nu skal jeg fortælle Dem en hemmelighed: Jeg har altid inde på brystet et himmelbrev, og jeg vidste, at når jeg blot havde det på mig, skulle jeg komme uskadt igennem krigen," og i det samme tilføjede både hustruen og datteren:

"Vi var altid så trygge for far; thi vi vidste, at når han havde himmelbrevet på sig, var han sikker.” Jeg ville nu meget gerne have at vide, hvad et himmelbrev var for noget, og de var meget forbavsede over, at jeg ikke vidste det. Da jeg spurgte dem, hvem der havde skrevet dette brev, svarede de, at det anede de ikke, men de mente, at det var skrevet af en gammel kone, som kendte bibelen. De syntes også, at det var underordnet, hvem der havde skrevet det, for indholdet stammede jo fra bibelen. Jeg undredes over deres usvigelige tro på et "himmelbrev", og mindedes Jesu ord: "End ikke i Israel har jeg fundet så stor en tro." Denne familie hvilede trygt under alle farer, blot ved at forlade sig på et sådant menneskeligt dokument, medens mange andre, som kender deres bibel ud og ind, alligevel frygter, når små prøvelser kommer på deres vej.

Idet jeg tog min bibel frem, sagde jeg: "Nu skal jeg fortælle Dem noget; jeg har det originale himmelbrev med her i min mappe," og efter en pludselig indskydelse fortsatte jeg: "Jeg er også i stand til at sige Dem, hvad der stod i det himmelbrev, De bar på Dem under krigen," hvorpå jeg slog op i Davids 91. salme og læste: "Falder end tusinde ved din side og ti tusinde ved din højre hånd, til dig når det ikke hen," hvortil manden forbavset svarede: "Ja, det var lige netop de ord, der stod i brevet." Da vi havde læst lidt i dette herlige kapitel og talt sammen om det, blev vi enige om at bede sammen, og under bønnen blev de alle tre villige til at overgive sig til Jesus, som havde været så god imod dem, og da min ledsager og jeg havde bedt for dem til frelse, priste de Gud for hans underfulde førelse og takkede os for samtalen og vor forbøn. Jeg har senere aflagt besøg i denne families hjem, og aldrig glemmer de det herlige vækkelsesmøde, vi havde hin morgenstund i toget.