Gamle tekster

Jeg fik det i tilgift

af Martinus Bjerre

Tagsten byttes med hvad som helst

Engang havde jeg købt en brugt motorcykle, som jeg egentlig ikke havde råd til hverken at anskaffe eller vedligeholde; men da jeg fik den til højeste bud — 80 kroner — slog jeg til. Den løb iøvrigt udmærket den dag, jeg købte den, men så var herligheden også forbi. Jeg fik næsten straks efter handelen ufred i min samvittighed, og værre blev det, da jeg kom hjem og blev vidne til min hustrus bedrøvelse over, at jeg havde kunnet give penge ud til noget, som jeg ingen brug havde for. For at få sjælefreden tilbage, prøvede jeg straks at skille mig af med motorcyklen igen, og jeg stillede den til salg for 50 kr.; men der var ingen, som ville købe den, og det så ud til, at jeg kun kunne blive den kvit ved at sælge den som gammelt jern.

En dag gjorde min hustru mig i al kærlighed opmærksom på, at hvis jeg havde været lydhør overfor Herrens røst, ville jeg have kunnet spare denne udgift og i stedet for have begyndt at samle penge sammen til et nyt tag til vort hus. Stuehusets tag, der var af tagpap, var nemlig så utæt og slidt, at det ikke kunne repareres ordentligt. Det drejede sig her om en anden ejendom end den, jeg havde, da min onkel forærede mig tagsten til mit hus.

Jeg erkendte min fejl og bad både Herren og min hustru om tilgivelse for min dårskab og regnede nu fuldt og fast med, at Gud ville vende det onde til det gode for mig. Mens jeg en dag gik ved noget grøftearbejde på marken og påny bad til Herren og ydmygede mig for ham, så talte himlens Gud til mig dernede i muddergrøften og sagde disse trøstende ord: "Fordi du erkendte din fejl og ydmygede dig og bad om tilgivelse, skal jeg, Herren, herliggøre mit navn i denne sag. Om to dage skal du i avisen finde en annonce, hvori der står: "Tagsten byttes med hvad som helst", og på den måde vil jeg bane vej for dig, så du uden rede penge skal kunne bytte motorcyklen for tagsten til dit hus."

Jeg sprang straks op af grøften og løb alt det, jeg kunne hjem til min hustru og fortalte hende, hvad Herren havde sagt til mig. Da vi havde omfavnet hinanden af glæde, sagde hun til mig: "Jeg har også været i bøn herhjemme og bedt Gud tale til dig og undervise dig."

Da vi ikke selv holdt nogen avis, gik jeg næste dag hen til naboen for at se i hans avis, om annoncen skulle være der, men der var ingen. Min hustru gjorde mig dog straks opmærksom på, at jeg i henhold til Herrens tale til mig heller ikke kunne vente at finde den indrykket før den følgende dag. Næste dag gik jeg derfor atter hen til naboen — og ganske rigtig, der stod i avisen en annonce med nøjagtig den ordlyd, Herren havde forudsagt mig: "Tagsten byttes med hvad som helst."

Det viste sig, at annoncen var indrykket af en gårdejer, som boede et par mil fra os. Han havde fået lagt nye tagsten på sin gård, men havde fået et parti tilovers, som han gerne ville sælge. Jeg tog en troende ven med hen til ham, og gårdejeren spurgte mig nu, hvad jeg havde at bytte med. Det kneb mig at få det sagt, da jeg syntes, at det var latterligt at tilbyde en stor gårdejer en gammel motorcykle; men jeg måtte ud med sproget, for Herren havde jo lagt det hele til rette. Gårdejeren slog også en latter op, da han hørte mit tilbud, for han havde aldrig tænkt sig at bytte med en motorcykle, men havde nærmest regnet med at få kreaturer, svin eller lignende i bytte. Efter at have tænkt sig lidt om, mente han nok, at vi kunne foretage byttehandelen, da han antog, at en af hans karle ville købe motorcyklen til trods for, at jeg havde gjort ham opmærksom på, i hvilken forfatning den var. Den var nemlig uden nummerplade og trængte til en hovedreparation. Da gårdejeren nu yderligere spurgte mig, hvad jeg kunne betale i bytte sammen med motorcyklen, sagde jeg, at jeg havde det sådan, at vi skulle bytte lige over. Efter at have spurgt mig om, hvor stort mit hus var, erklærede han sig tilfreds med denne ordning, og dermed var handelen afsluttet.

Dagen efter kom tagstenene, og gårdejeren fik motorcyklen. Jeg lagde selv både lægter og tagsten på mit hus, og der blev endda ikke så få tagsten tilovers, som kunne bruges ved en senere reparation af taget. Da det var både gode og smukke tagsten, jeg havde fået, fik huset et meget mere fornemt udseende end før, og atter havde vi været vidne til Herrens indgreb. Han, som fordum forvandlede vand til vin, formår også at forvandle en gammel motorcykle til et nydeligt tegltag. Hvis jeg skulle have betalt tagstenene med rede penge, ville de have kostet 300 kr., og motorcyklen havde jeg jo kun givet 80 kr. for.