Gamle tekster

Jeg fik det i tilgift

af Martinus Bjerre

Min gård blev forskånet for mund- og klovesygen

Engang, da mund- og klovesygen hærgede egnen, skånede Gud os for denne skrækkelige kvægpest. Alle vore naboers besætninger med undtagelse af husmandens, ham, der havde bedt for mig til frelse, blev angrebet. Smitten bredte sig ellers overalt, og det fortaltes, at det var rotterne, der førte sygdommen fra gård til gård. Det skete, når man om aftenen gik en tur, at man da kunne møde en hel flok rotter, som flyttede fra det ene sted til det andet. Når en gård havde været afspærret en tid, og der blev desinficeret, flyttede rotterne. Det viste sig gang på gang, at når den ene gård var blevet renset, brød sygdommen ud på den næste.

Nu kom smitten lige i nærheden af vor gård, og vi måtte til at trænge alvorligt ind på Gud for at blive fri for sygdommen. Det var et meget stort tab at miste sin besætning, og mange andre ubehageligheder fulgte med, som kostede både tid, arbejde og penge, og endelig skulle man en tid være isoleret fra andre mennesker.

En nat drømte jeg, at jeg så en rotte komme ind i laden, og gennem et hul forneden i døren krøb den ind i stalden, og udenfor var der en hel flok andre rotter, som var parat til at følge efter samme vej. Jeg tænkte ikke mere over drømmen, før en nabo dagen efter kom forbi og sagde til mig: "Nå, Bjerre, nu bliver du ikke fri længere; i dag har vi fået desinficeret, så du kan vente at få besøg af rotterne i nat. Idet manden sagde disse ord, kom jeg pludselig til at tænke på drømmen, og jeg var nu klar over, at det var Herren, som havde advaret mig, og han gav mig nu den indskydelse, at jeg skulle gå hen hos købmanden og købe en rottefælde, som jeg skulle stille på det sted, hvor jeg i drømmen havde set rotten krybe ind i stalden. Jeg anbragte fælden således, at rotten ville gå lige ind i den, og regnede med, at de andre rotter ville flygte af skræk.

Næste morgen tidlig gik jeg ud til rottefælden, og ganske rigtigt, der sad virkelig en rotte i den, og uden for porten kunne man se mange rottespor. Vi havde ellers aldrig haft disse fæle skadedyr på gården. Næste dag stillede jeg fælden op igen og fortsatte dermed nogle dage, men den forblev tom, og mund- og klovesygen gik vor dør forbi.

Jeg forstod godt, at nogle af vore naboer gerne så, at vi også havde fået sygdommen, da vi alene satte vor tillid til Gud og ikke havde tegnet nogen forsikring. Der var endda nogle af dem, der hadede os for vor tros skyld; men de blev selv hårdt prøvet med denne sygdom og pest.

Gud sagde til Abraham: "Jeg vil velsigne den, som velsigner dig, og den, som forbander dig, vil jeg forbande." Gud lod også det ord stå ved magt overfor mig og min troende nabo, som han engang havde forjættet Israels folk: "Herren skal lade al sygdom vige fra dig; og alle de slemme ægyptiske sygdomme, som du kender, dem skal han ikke lægge på dig, men lægge dem alle på dem, der hader dig."

Gud er den samme i dag. Han strider for os, og vi skal ikke tage os selv til rette overfor de mennesker, som forfølger os for vor tros skyld. Vi skal blot være stille og overlade sagen til Gud.