Gamle tekster

Jeg fik det i tilgift

af Martinus Bjerre

Guddommelig planøkonomi

Det var netop i såtiden det første år efter min omvendelse. Lige da jeg stod og skulle i gang med arbejdet, sagde Herrens Ånd til mig: "I år skal du tilså dobbelt så stort et stykke jord med rugsæd." Jeg gjorde, som Herren havde sagt, og selv om det måske ikke var så mange, der lagde mærke til det, var der dog enkelte, der spurgte mig, hvorfor jeg såede så stort et stykke rug. Jeg kunne ikke give noget fornuftigt svar herpå, da jeg ikke selv vidste hvorfor. Herren havde dog sin plan hermed, hvilket jeg senere fik bekræftet.

Naboens rugmarker så lige så gode ud som vor, der var tilsyneladende ingen forskel at spore; men så en dag lød Guds røst til mig: "Nu skal du høste din rug!" Jeg syntes, at det var lige tidligt nok, og naboerne var heller ikke begyndt; men jeg turde heller ikke i denne sag være den guddommelige røst overhørig, og så høstede jeg. Rugen var også nok moden dertil. Nogle dage efter lød det til mig: "Nu skal du køre i hus!" og i lydighed mod Gud begyndte vi da at køre kornet ind. Få timer efter at vi havde fået det sidste læs kørt hjem, begyndte regnen at styrte ned, og det blev nu regnvejr i lange tider. Vore naboers rugmarker så ynkelige ud, meget af sæden stod og rådnede op eller spirede i stakkene. Det blev derfor overordentlig vanskeligt at opdrive sæderug det efterår, mens vi havde så meget, at vi kunne sælge deraf, fordi vi havde lyttet til Guds råd og havde fået sæden bjerget i tide. Det rygtedes snart, at vi havde uskadt sæderug, og folk kom helt fra nabosognene for at købe korn hos mig, og da rugen var gået op i høje priser, og vi fik det hele solgt, kom der så mange penge til huse, at vi hurtigt kunne betale de fleste af vore regninger. Det er sandt, som Jesus, siger: "Hvad jeg gør, forstår du ikke nu, men du skal forstå det siden hen."