Gamle tekster

Jeg fik det i tilgift

af Martinus Bjerre

Guds tilgift — materiel velsignelse

Det største mirakel havde Gud allerede gjort —men det overså jeg ganske, ligesom så mange andre gør i dag — nemlig dette, at jeg ved troen på evangeliet var blevet et ganske nyt menneske og var kommet i det rette forhold til den levende Gud, og når jeg havde overgivet alt i hans hånd, var jeg holdt op med at være selvejer og skulle i stedet for blot beflitte mig på at være en tro husholder, der hver morgen fremstillede mig til tjeneste for ham med ordene: "Tal Herre, din tjener hører!" eller som profeten siger: "Han vækker hver morgen mit øre, han vækker det til at høre, som lærlinge hører" (Es. 50, 4). Jeg begyndte at forstå, at det var den stilling, Gud ville føre mig ind i, og derved skulle jeg opleve, at Herren ikke alene er underets Gud i de store ting, men at han også ville være min rådgiver i dagliglivets mange anliggender. Paulus siger: "Mærk, hvad jeg siger, Herren vil jo give dig indsigt i alle ting", og et andet sted hedder det: "Jeg vil undervise dig og lære dig den vej, du skal gå; jeg vil råde dig ved mit øje."

I skriften viser Gud os gennem flere eksempler, at når vore små midler bliver lagt i hans hånd, har vi nok til al god gerning. Jeg tænker her på beretningen om enken, der stod tilbage med to sønner og en gæld, som hun ikke var i stand til at betale, og nu frygtede hun, at ågerkarlene skulle komme og tage hendes sønner som trælle. Hun havde kun et krus olie i huset, men da hun gjorde efter profetens ord, velsignede Herren olien, så hun fik så meget, at hun kunne sælge af den og betale sin gæld med pengene. Om enken i Sarepta fortælles der os, hvor underfuldt Herren velsignede hende, da hun rettede sig nøje efter profetens anvisning, og det bevirkede, at melet i krukken ikke blev fortæret, og oliekruset ikke blev tomt, og om brylluppet i Kana læser vi i det nye testamente, at Jesus forvandlede vand til vin, fordi tjenerne gjorde, hvad han befalede dem. Jesu moder havde jo sagt til disse mænd: "Hvad som helst han siger til jer, det skal I gøre!" Jesus er også i stand til at forvandle i dag, om vi barnligt og enfoldigt adlyder ham. Tænk også på, hvorledes vor Frelser mættede de store skarer i ørkenen ved hjælp af de få brød og fisk, og der blev endda meget tilovers. Det lidet blev bragt til Jesus i tro, og da disciplene gjorde efter hans ord, skete underet.

Således velsignede Herren også mine små midler, og jeg oplevede det ene under efter det andet. Jeg formår ikke at gengive det alt sammen, men vil til Jesu navns ære og forherligelse fortælle nogle træk, der viser, hvorledes Gud hjalp mig, så jeg kom ud af min gæld på en både underfuld og naturlig måde. Jeg erfarede i sandhed, at Gud er trofast, og at den, som beder til ham, også får, hvad han beder om, i overensstemmelse med Jesu eget løfte til sine disciple.

En nat, da jeg lå på mine knæ ude i stalden og havde bedt længe, kom Gud mig så nær, at hele mit legeme skælvede. Først troede jeg, at Gud ville tage mig hjem til sig, men så hørte jeg hans røst tale i mit indre, og Gud gav mig råd og visdom angående forskellige ting. Jeg kan slet ikke fortælle, hvor vidunderligt det var for mig. Herren sagde til mig: "Den velsignelse, du har modtaget, skal du udøse over din besætning og din avl, idet du udbreder dine hænder over den, og da vil jeg, Herren, lade det lykkes for dig!" Jeg rejste mig med det samme fra bønnen og udbredte mine hænder over alle dyrene i stalden, som lå og sov trygt, og derefter gik jeg ind i laden og udbredte mine hænder over den indavlede høst, over roerne, kartoflerne og kornsækkene, ja alt, hvad Gud havde betroet mig, idet jeg udtalte Herrens velsignelse over det alt sammen. Fra den tid af har jeg altid, før jeg såede korn eller roer eller lagde kartofler, brugt at lægge mine hænder på sækkene og udtale Herrens velsignelse derover. Når jeg havde sået, tog jeg i ærbødighed og taknemmelighed overfor Gud min hat af ude på marken og bad min himmelske Herre om at velsigne jorden og give den både tidligregn og sildigregn.