Gamle tekster

Pilgrimsvandringen

John Bunyan

Ørkenen

Saaledes gik de nu og talte om, hvad de havde set under Vejs og gjorde derved Rejsen behagelig. Den vilde ellers uden Tvivl have været noget kedsommelig, eftersom de vandrede gennem en Ørken.

Da de nu næsten var komne ud af Ørkenen, saa Trofast tilfældigvis tilbage og fik Øje paa en, som kom ilende efter dem, og han kendte ham. »Aa,« sagde Trofast til sin Broder, »ser du hvem. det er, som kommer der?« Kristen saa sig tilbage og svarede : »Det er jo min gode Ven Evangelist.« »Ja, ogsaa min gode Ven,« sagde Trofast, »for det var ham, som viste mig Vejen til Porten.«

Imidlertid kom Evangelist til dem og hilste dem saaledes: »Fred være med eder, Højtelskede, og Fred være med dem, som hjælper eder.«

Kristen. Velkommen, velkommen, min gode Evangelist! Synet af dit Ansigt faer mig til at mindes al din Godhed og alle dine utrættelige Bestræbelser for mit evige Vel.

»Ja, tusinde Gange velkommen,« sagde Trofast; »hvor ønskeligt er ikke dit Selskab, o kære Evangelist, for os stakkels Pilgrimme.«

Da sagde Evangelist: »Hvorledes er det gaaet eder, mine Venner, siden vi sidst skiltes? Hvad har mødt eder, og hvorledes har I forholdt eder ?«

Kristen og Trofast fortalte ham da alt, hvad der var hændt dem under Vejs, samt hvorledes og med hvilken Besværlighed de var komne saa langt.

»Jeg er ret fornøjet,« sagde Evangelist, »ikke fordi I har haft saa mange Fristelser at kæmpe med, men fordi I har overvundet dem og uagtet mange Svagheder lige til denne Dag er blevne paa den rette Vej. Ret fornøjet, siger jeg, er jeg derover, og det saavel for min ugen Skyld som for eders. Jeg har saaet og I har høstet, og den Dag er for Haanden, da baade den, som saaede, og de, som høstede, skal glæde sig med hverandre, dersom I holder ud til Enden: thi i sin Tid skal I høste, dersom I ikke forsager. Joh. 4, 36; Gal. 6, 9. Kronen venter paa eder, og den er uforgængelig; løb derfor saaledes, at I kan erholde Klenodiet. 1 Cor. 9, 24. 27. Der gives dem, som begynder deres Vandring efter Kronen, men naar de er kommet godt paa Vej, tager en anden den fra dem ; »hold derfor fast ved det I har, at ingen skal tage eders Krone,« Aab. 3, 11. I er endnu ikke komne udenfor Djævelens Skudvidde; I har endnu ikke staaet imod indtil Blodet, idet I stred mod Synden, Hbr. 12, 4. Lad Kongeriget altid staa eder for Øje og tro fast paa de usynlige Ting; lad intet, som hører denne Verden til, faa Rodfæste hos eder, og fremfor alt, se vel til eders eget Hjerte og dets Lyster, thi de er over alle Ting frygtelige og overmaade onde; vær urokkelige som Klippen, thi I har al Magt saavel i Himlen som paa Jorden paa eders Side.«

Derpaa takkede Kristen ham for denne Formaning, men bad ham tillige at tale noget mere til dem, som kunde være dem til Hjælp paa den øvrige Del af Vejen, især siden de vidste, at han var en Profet og kunde forudsige dem Ting, som vilde møde dem, og tillige fortælle dem, hvorledes de bedst vilde kunne modstaa og overvinde samme. Dette ønskede ogsaa Trofast.

Evangelist begyndte da som følger:

»Mine Sønner! I ved, hvad der staar i Skriften, nemlig, at I først gennem megen Trængsel og Genvordighed vil kunne indgaa i Guds Rige, og videre, at Fængsel og Forfølgelse venter eder i hver Stad. I kan derfor ikke vente at komme langt paa eders Vandring, uden paa en eller anden Maade at maatte udholde svære Lidelser. I har allerede erfaret noget til Bekræftelse paa disse Vidnesbyrd, og mere vil snart følge, thi nu er I næsten ude af denne Ørken, og om kort Tid vil I komme til en By, som I vil se lige for eder ; og i denne By vil I blive haardt behandlede af Fjender, som vil stræbe eder efter Livet, og vær forvissede om, at en af eder eller kanske begge vil komme til at besegle det Vidnesbyrd, I bærer, med Blod. men vær kun tro indtil Døden, og Kongen vil give eder Livsens Krone, Aab. 2, 10. Den af eder, som kommer til at dø der, vil, skønt hans Død bliver unaturlig og hans Pine kanske meget stor, dog faa det bedre end sin Rejsefælle, ikke alene fordi han snarest vil ankomme til den Himmelske Stad, men tillige fordi han vil undgaa meget af den Elendighed, som den anden nødvendigvis vil møde paa den øvrige Del af sin Rejse. Men naar I er komne til Byen og finder at det gaar, som jeg nu fortæller eder, saa tænk paa eders Ven, og vis eder som Mænd og anbefal eders Sjæle til Gud, eders trofaste Skaber.