Gamle tekster

Lov og nåde af John Bunyan

BRUG OG ANVENDELSE.

4. De helliges Bevarelse i Troen

De hellige kan være trygge og glade i Herren med Hensyn til deres Bevarelse, thi de skal blive bevarede, om end Helvede raser, om end Djævelen brøler, og hele Verden forsøger at ødelægge Guds Børn.

I, Guds hellige, tvivl ikke paa Eders Sjæles Frelse, med mindre I vil undervurdere Kristi Blod, og tvivl ikke paa, at han, som har begyndt en god Gerning i Eder, vil fuldføre den indtil Jesu Kristi Dag (Fil. 1, 6). Skulde ikke vi, lige saa vel som Paulus, kunne sige: „Jeg er vis paa, at intet skal kunne skille os fra Guds Kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre" (Rom. 8) ? 0, lad de hellige vide, at med mindre Djævelen kan rive, Kristus ned fra Himmelen, kan han ikke rive en sand troende ud af Kristi Haand, naar han ikke selv falder fra. Naar jeg siger en sand troende, mener jeg en saadan, som har den Tro, der er virket af Gud, i sin Sjæl.

Men. er der saa megen Naade og saadanne herlige Forrettigheder, er der saa Megen Grund til Trøst, saa megen Aarsag til Glæde, er der saa meget gemt i Kristus til mig, og har han et saa villigt Hjerte til at skænke mig det, har hans blødende Saar saa stor Kraft, at Frugten deraf skulde være min Sjæls, min syndige Sjæls Frelse, saa de skal frelse mig, som er saa syndig, saa trodsig, saa fortvivlet ond, — hvad følger saa heraf ? Skal jeg da ikke være hellig? Skal jeg ikke nu kæmpe, stride og hengive mig til ham, som har hengivet Legeme og Sjæl for mig? Skal jeg nu elske Syndens Lyst mere? Skal 'jeg nuskamme Mig ved Guds Folks Sag, ved Jesu Kristi hellige? . Skal jeg ikke nu, „fremstille 'mine Lemmer som Retfærdigheds Tjenere til Helliggørelse," jeg ser jo. at ,,Enden er et evigt Liv" (Rom. 6).

Kristus holdt intet for dyrt for mig, skal jeg saa holde noget for dyrt for ham? Skal jeg bedrøve ham med mit daarlige Liv? Ska: jeg foragte hans Raad og følge min egen Vilje: Saaledes ser du, at den nye . Pagts Gave hæver Hellighed, forpligter til Hellighed, og bringer denne Pagts Børn til at finde Glæde deri. Intet Menneske maa derfor mene, at Evangeliets Lære er Frihed for Kødet, gør de dette. saa er det, fordi de er kødelige og ikke har smagt Kraften af Jesu Kristi Blod; heller ikke har de nogensinde følt Indflydelsen af Jesu Kristi Kærlighed i deres Hjerter.

Men den stakkels Stjæl kan gøre denne I n tivending : Ak, dette er altfor stort for mig.

Spørgsmaal: Hvorfor det?

Indvending: Ak, fordi jeg er en Synder.

Svar: Men alt dette er netop skænket Syndere ; og Syndere alene, der staar skrevet: ;,Da vi endnu vare kraftesløse, døde Kristus til den bestemte Tid for ugudelige. Kristus er død for os, da vi endnu vare Synder e" (Rom 5, 6-8). „Kristus Jesus er kommen til Verden for at frelse Syndere" (1 Tim. 1, 15).

Indvending: Ja, men jeg er en af de største Syndere.

Svar: Men dette er jo for de største Syndere; Paulus siger: „Kristus Jesus er kommen til Verden . for at gøre Syndere salige, blandt hvilke jeg er den største."

Indvending: Ak, men mine Synder er saa store, at jeg ikke kan fatte, hvorledes jeg skulde kunne finde Barm hjertighed.

Svar: Sjæl, har du nogensinde dræbt nogen ? Har du nogensinde brændt nogen af dine Børn i Ilden til Afguderne? Har du været en Troldkarl? Har du nogensinde udøvet Tegns- udlæggelse eller Besværgelse? Har du nogensinde forbandet og fornægtet Kristus? Men selv om du har dette, er der alligevel Haab om Tilgivelse; thi saadanne Syndere har fundet Tilgivelse, hvilket fremgaar af mange Steder i Skriften, saasom 2 Krøn. 33, 1-9, sammenlignet med V. 12. 13; Ap. Gern. 19, 19. 20; 8, 22, sammenlignet med V. 9; Matth. 26, 74. 75.

Indvending: Men om jeg end ikke har begaaet den Slags Synder, saa har jeg dog syndet lige saa grovt.

Svar: Det er ikke sandsynligt, men selv om du har, saa er der Grund til Haab for dig, thi du er under Forjættelsen i Joh. 6, 37.

Indvending: Ak, kære Ven! jeg er bange for, jeg har begaaet den Synd, som ikke kan tilgives, og derfor er der intet Haab for mig.

Svar: Ved du, hvad det er, denne Synd. som ikke kan tilgives, Synden mod den HeIlig-Aand? Hvad bestaar den i?

Gensvar: Den er Synd mod Lyset fra Gud i et Menneskes egen Sjæl.

Svar : Det er sandt, men enhver Synd imod Lyset er dog ikke Synd imod den HelligAand.

Gensvar: Mener du det.

Svar: Ja, og jeg beviser det saaledes : Hvis enhver Synd imod Lyset havde været den Synd som 'ikke kan tilgives, da havde David og Peter og andre begaaet denne Synd; men skønt de syndede mod Lyset, begik de alligevel ikke den Synd, følgelig er ikke hver Synd imod Lyset Synd imod den Hellig Aand, som ikke kan tilgives.

Indvending: Men Skriften siger : „Dersom vi synde med Vilje efter at have modtaget Sandhedens Erkendelse, er der intet Offer mer tilbage for Synden, men en frygtelig Forventning ai Dom, og en brændede Nidkærhed. som skal fortære de genstridige."

Svar: Ved du, hvad det vil sige, at synde med Vilje?

Gensvar: Hvad det er! Er det ikke den Synd, som et Menneske frivillig begaar efter at være oplyst af den Hellig Aand?

Svar: Jo, men alligevel er enhver frivillig Synd ikke Synd mod den Hellig Aand; thi da havde David begaaet den, da han bedrev Hor med Batseba, og Jonas, da han flygtede fra Herren, ligeledes Salomon, da han tog saa mange Medhustruer. Men hin Synd er en Synd af en ganske anden Natur. Den bestaar deri, at et Menneske, efter at have erkendt, at Frelsen kommer alene ved Jesu Blod, samt erfaret Lyset og Kraften heraf i sin Sjæl, at han, siger jeg, efter dette med Vidende, Vilje og Trods tramper Kristi Blod, udgydt paa Korset for ham, under Fødder, anser det som en (vanhellig Ting, ikke bedre end et andet Menneskes Blod, og hellere sætter sin Sjæl paa Spil, end at han vil frelses ved dette dyrebare Blod. Og dette maa ske, siger jeg, e f ter a t ban er bleven oplyst (Hebr. 6, 4. 5) ; han maa ringeagte Pagtens Blod (Hebr. 10, 29) med Vidende (2 Pet. 2, 21), med Vilje (Hebr. 10, 26 sammenlignet med V. 29), og det ikke pludselig og overilet som Peters Fald, mien der maa være gaaet en Tid forud til at betænke det, saaledes som Tilfældet var med Judas; der maa være en fast Beslutning til aldrig at 'vende tilbage til de troende igen; thi det er „umuligt, at saadanne kunne fornyes til Omvendelse"; de er fortvivlede, men genstridige (Hebr. 6).

Spørgsmaal: Og hvad siger du nu hertil? Har du nogen Sinde efter at have modtaget 'gyden himmelskeOplysning af Kristus med Vidende og Vilje ringeagtet Pagtens Blod og traadt Guds Son med Fødder? Er du bestemt paa at vedblive hermed?

Svar: Aa nej da, jeg vilde ikke gøre dette med Vilje og Vidende for alt i Verden. Men jeg maa sige dig nu, da disse Ord mindede mig herom, at jeg virkelig undertiden har forfærdelige, bespottelige Tanker imod Gud, Kristus og Aanden; kan ikke dette regnes til hin Synd?

Svar: Glæder du dig derved? Finder du Velbehag deri?

Gensvar: Aa nej da, heller ikke vilde jeg gøre det for tusinde Verdener, jeg synes. jeg skælver ved den blotte Tanke derpaa: men om jeg nu skulde finde Glæde deri, for jeg selv vidste deraf ?

Svar: Bed Gud om Styrke til at kæmpe derimod, og skulde du nogen Sinde finde, at dit ugudelige Hjerte (hvilket let kunde hænde gav det mindste efter, skulde du finde, at det gav pludselig efter for den Ondskab, som findes der, og som er optændt af Helvede. da fortvivl ikke, thi Kristus har sagt : „Al Synd og Bespottelse skal forlades Menneskene, og hvo, som taler et Ord mod Menneskesønnen" (det er Kristus) — saaledes som Tilfældet var med Peter, da han faldt i Fristelsen, men angrede — „ham skal det forlades" (Match. 12, 32).

Indvending : Men jeg troede, denne Synd kunde begaas ganske pludselig, enten ved en gudsbespottelig Tanke eller ogsaa ved en eller anden forfærdelig Synd.

Svar: Denne Synd begaas i Sandhed alene derved, at man riled Vidende, Vilje, med Ondskab eller Foragt træder Kristi dyrebare Blod under Fodder (Hebr. 10).

Indvending : Men det synes dog at være en Modstand mod den Hellig Aand og hans Gerning, som menes med denne Synd: thi for det første er dens rette Navn: Synd mod den Hellig Aand, og dernæst siges der: „De have forhaanet Naadens Aand", saa det synes mig, at al Modstand mod Aanden og hans Gerning maa være denne Synd.

Svar: Visselig er Synden begaaet af dem, der handler saaledes, som jeg før har sagt, som med Vidende, Vilje og Ringeagt tramper Kristi Blod under Fødder, som blev udgydt paa Golgatha Bjerg, da Jesus der blev korsfæstet. Men skønt den kaldes Synd imod Aanden, er alligevel som jeg for sagde, enhver Synd imod Aanden ikke denne Synd; thi var det saa, da vilde enhver Synd imod den Hellig Aands Oplysning være uden Forladelse; men dette er en aabenbar Misforstaaelse, som før sagt.

Lad os da dvæle nærmere ved, hvad den Synd er, som ikke kan tilgives, og hvorfor den kaldes Synd imod den Hellig Aand.

Det Menneske, der, som før sagt, ringeagter Kristi Blod, Død, Retfærdighed, Opstandelse og Forbøn hos Faderen, ringeagter det Offer, det Blod, den Retfærdighed, den Sejr, den Hvile, som Gud har alene bestemt til Salighed. „Se det Guds L am" (eller Offer) (Joh. 1, 29), „i hvem vi ved hans Blod have Forløs- ning" (Ef. 1, 7). „At jeg kan findes i ham", nemlig i Kristi Retfærdighed, i Kristi egen personlige Lydighed under Faderens Vilje (Fil. 3, 7-10). „Ved hans Opstandelse kommer Retfærdiggørelse" (Rom. 4, 25). At han i sin menneskelige Skikkelse i Himmelen træder frem for sine hellige, er, nu da han er borte fra dem, Aarsagen til deres Bevarelse (2 Kor. 6, 7. 8) ; Rom 8, 33-36).

Men den, der forkaster dette Offer og Kristi Fortjeneste; som han tilbyder Synderen, har forkastet ham, ved hvem alene alle det ny Testamentes Forjættelser og den Naade, som deri aabenbares, kan komme os stakkels Skabninger til gode; „thi saa mange, som Guds Forjættelser ere, ere de i ham Ja og i ham Amen, Gud til Ære formedelst os (2 Kor. 1, 20). Alle aandelige Velsignelser skænkes os ogsaa gennem ham alene (Ef. 1, 3. 4).

Men den, som med Vidende, Vilje og Ringeagt forkaster dette Menneske til Frelse, begaar den Synd, som er uden Forladelse, f o r di der er intet andet Offer at frembære. Thi der er intet Offer mere tilbage for Synden, (Rom. 10, 18. 26), nemlig intet andet Offer end Jesu Kristi Legemes Ofring den. ene Gang (Hebr. 10, 10 og 14, sammenlignet med Vers 18 og 26).

De, som derfor efter at have modtaget himmelsk og klar Oplysning, forkaster hans Legemes Ofring til Frelse, korsfæster ham for anden Gang og besegler uigenkaldelig deres egen Fordømmelse; „thi det er umuligt, at de, som én Gang ere blevne oplyste og have smagt den himmelske Gave og ere blevne delagtige i den Hellig Aand og have smagt Guds gode Ord og den kommende Verdens Kræfter og falde fra, atter kan fornyes til Omvendelse, da de igen korsfæste sig selv Guds Søn og gøre ham til Spot." „Hvis de falder fra, kan de ikke atter fornyes til Omvendelse"; og hvorfor det? Fordi,. siger Apostelen, de korsfæster sig selv Guds Søn og gøre ham til Spot." Ak, hvor elendigt har Djævelen bedraget dem. hvem han har ledet til at forkaste Fortjenesten af Kristi Legemes Ofring den ene Gang (der var til Frelse), og hvem han har narret til en ny Korsfæstelse af Kristus, som uundgaaeligt vil bringe med sig deres snare Fordømmelse.

Men,endvidere: De, som forkaster dette Menneske, begaar den Synd, som er uden Forladelse, fordi de, idet de forkaster ham, aab- ner Vej for Guds Retfærdighed til at bryde løs over idem' ; de vil for det første staa der som Syndere imod den første Pagt, Fordømmelsens Pagt, og dernæst som Foragtere af den anden Pagt med Livet og Herligheden, Trøsten, Syndsforladelsen, Naaden og Kærligheden, som deri Øabenbares, da de jo forkaster samroes Midler og Ypperstepræst, nemlig det Menneske Kristus Jesus. Og hvorledes skulde et Menneske, der handler saaledes, faa sine Synder forladt, sin Sjæl frelst, han forkaster jo Midlet, som er Menneskesønnen, Marias Søn, og hans Fortjeneste; thi han siger: „Dersom I ikke ville tro, at jeg er Kristus, skulle I", mærk: hvadsomhelst I end kan gøre, hvorledes I end kan vise Eder, om I end følger Mose Lov og stræber efter Hellighed, skulle I ,;dø i eders Synder" (Joh. 8, 24).

Saaledes er, siger jeg, den Synd, som er uden Forladelse, at man med Vidende, Vilje og Ringeagt forkaster 1V lenneskesønnens Offer for Synden. Og nu skal jeg vise Eder, hvorfor dette kaldes Synd mod den Hellig Aand (saaledes i Math. 12, Hebr. 10, Mark. 3).

For det første: Fordi de synder mod Aandens aabenbare Lys, d. v. s., de har forhen været oplyste om Evangeliets Natur, om Kristi Fortjeneste, om hans Blod, hans Retfærdighed, hans Midlerembede; de har erkendt og bekendt dette, fundet Liv og Trøst i og ved Bekendelsen af ham, og alligevel, til Trods for denne Oplysning, har de nu i Ondskab og med Foragt for deres forrige; Bekendelse vendt Ryggen dertil og traadt Kristi Blod under Fødder.

For det andet: Det kaldes Synd imod den Hellig Aand, fordi et saadant Menneske lægger, om jeg saa tør sige, voldsom Haand paa Aanden, sætter sig op imod den, er bestemt paa at modstaa enhver Indflydelse, som kommer fra Aanden for atovertale ham til det modsatte; thi jeg tror virkelig, at de, som forkaster Guds Søn efter at have kendt ham, har, navnlig naar de begynder at forkaste ham, særlige Mindelser af Guds Aand, der vil afholde dem fra en Handling, hvorved de nedkalder Fordømmelsen over deres Sjæl; men da de har ladet Djævelens Aand faa en overvældende Magt over sig, foragter de disse Paamindelser og Advarsler, idet de kun tænker paa, hvorledes de skal kunne bortforklare dem, og derfor kaldes det at ringeagte Naadens Aand (Hebr. 10, 29).

For det tredje: Derved at de forkaster Profeternes tilligemed Kristi eget Vidnesbyrd, jeg mener deres Vidnesbyrd i Aanden om Jesu Kristi Blods Kraft, Tilstrækkeligheden og Fuldkommenheden af hans Offer, Død, Opstandelse, Himmelfart og Forbøn hos Faderen. som Skriften er fuld af, baade det gamle og det nye Testamente, som Apostelen siger: „Alle Profeter fra Samuel af og derefter, saa mange. som har talt, have og forud forkyndt disse Dage", det vil sige, de Dage, da Kristus blev ofret flor vore Synder (Ap. Gern. 3, 24, sammenlignet med V. 6. 12-15. 18. 26). Atter siger han: „Den altsaa, som foragter dette, han foragter ikke et Menneske, men Gud, som ogsaa giver sin . Hellig Aand til Eder." (1. Thess. 20, 8) ; det vil sige, han forkaster og foragter Aandens Vidnesbyrd.

For det fjerde : Det kaldes Synd imod den Hellig Aand, fordi den, som forkaster og fornægter Frelsen ved det Menneske Kristus Jesus, han forkaster, modstaar og foragter Randens Visdom; thi Guds Aands Visdom har aldrig aabenbaret sig klarere, end da den fandt en Vej, hvorpaa Gud kunde blive forligt med Syndere, nemlig ved hans Søns Død, og derfor kaldes Kristus i sin Offergerning Guds Visdom, og naar Aanden forklarer den Herre Jesus, kaldes den: „Visdoms og Aabenbarelsens Aand i Erkendelse af ham" (Ef. 1, 17).

Indvending: Men at forkaste eller ringeagte Menneskesønnen, Jesus af Nazareth, Marias Søn, kan ikke være den Synd, som er uden Forladelse; thi i Math. 12, 32 siger han selv: „Den, som taler et Ord mod Menneskesønnen, ham skal det forlades; men den som taler mod den Hellig Aand, ham skal det ikke forlades, hverken i denne Verden, ej heller -i den kommende." Heraf fremgaar tydeligt, at den Synd, som ikke kan forlades, er en Ting, og Synd mod Menneskesønnen er en anden; den Synd, som er mod Menneskesønnen, kan forlades; rnen hvis denne var Synd mod den Hellig Aand, kunde den ikke forlades.

Svar: For det første ved jeg fuldt vel, at der er mange, som har modtaget Forladelse. skønt de har syndet mod Menneskesønnen oz for en Tid forkastet ham, saasom Paulus Tim. 1, 13. 14), ligeledes Jøderne (Ap. Gern. 2, 36. 37); men dette var en Forkastelse at ha i c, i U vi den he d, uden foregaaende Oplysning af Aanden, uden at de havde smagt og følt, hvad der omtales i Hebr. 6, 3-6.

For det andet: Der er blevet syndet, o der syndes endnu i høj Grad mod Menneskesønnen, og denne Synd er blevet forladt og forlades fremdeles, saaledes som Tilfældet var med Peter, der i en pludselig og mægtig Fristelse fornægtede ham, og det efter at Guds Aand havde aabenbaret ham, at Jesus var Guds Søn (Math. 16, 16-18). Synden forlades altsaa, dersom den følg es af Anger.

O, rige Naade ! 0, underfulde N aade : At Gud er saa rig paa Kærlighed til sine stakkels Skabninger, og det skønt de synder mod Guds Søn, enten i Uvidenhed eller ogsaa ved et pludseligt, voldsomt Angreb af Helvede paa dem.

Men alligevel er det vist, at dersom et Menneske ringeagter og forkaster Guds Søn og Guds Aand paa den Maade, som jeg før har antydet, nemlig, at han efter en høj Grad af Aandens Oplysning og efter at have bekendt Jesus Kristus som sin Frelser, bekendt, at hans Blod, der blev udgydt paa Bjerget udenfor Jerusalems Porte, var en Forsoning for hans Synder, hvis han Hefter dette, med Vidende. Vilje, Ringeagt og Trods, forkaster, forhaaner og træder dette Evangelium under Fødder og vil vedblive dermed, har han begaaet den Synd, som er uden Forladelse, som aldrig skal tilgives, hverken i denne Verden, ej heller i den kommende; var det ikke saa, da tnaatte de Steder i Skriften, som bevidner denne Sand- hed, udstryges og betragtes som tomme Ord.

Meget andet kunde anføres desangaaende, men jeg skal blot tilføje, at hvis en Sjæl nu er villig til at bygge sin Frelses Haab paa den korsfæstede Frelsers Fortjeneste, saa kan han være overbevist om, at han ikke endnu har begaaet hin Synd; thi en Forjættelse holdes frem for en saadan Sjæl i Kristi Ord: „Den, som kommer til mig, skal jeg ingenlunde kaste ud" (hvad han end kan have gjort) (Joh. 6, 37). Denne Forjættelse burde skrives med Guldbogstaver.

Indvending : Men ak, om jeg end aldrig kom til at begaa den Synd, saa har jeg alligevel Synder nok, som kan fordømme mig.

Svar : Om du end havde tusinde Synderes Synd paa din Samvittighed, hvis du kommer til Kristus, vil han frelse dig (Joh. 6, 37; se ogsaa Hebr. 7, 25).

Indvending*): Ak! hvorledes skulde jeg komme? Jeg føler, at jeg ikke kommer saaledes, som jeg burde, mit Hjerte er koldt og dødt, og hvorledes skal jeg da komme?


*) Det synes, som om den gode Bunyan ved den lange Udvikling af, hvad Synd mod den Hellig Aand er, har glemt, at hans /Emne i dette Afsnit er „de helliges Bevarelse" og at han derfor ganske uformærkt glider over til at tale til vakte Sjæle, der ikke tør tilegne sig Frelsen. G. M.


Svar : Tilbagekald i din Erindring alle de Synder, som du nogen Sinde har begaaet, og læg hele denne Byrde paa dit Hjerte, da vil de trykke dig til Jorden og tvinge dig til at gaa til ham, og han vil give din Sjæl Hvile (Math. 11, 28-30). Fremdeles, hvis du ønsker at vide, hvorledes du burde komme, saa svarer jeg: Kom med saa ringe Tanker om dig selv som mulig, sig: „Herre, her kommer en Synder, den usleste af alle; dersom det var gaaet mig efter Fortjeneste, saa var jeg for lang Tid siden fordømt til Helvedes Ild. Herre, jeg er ikke værdig til at komme ind i Himmerige, og dog: Hav Barmhjertighed med mig l" Kom som Benhadads Tjenere til Kongen af Israel (1 Kong. 20, 31. 32) med et Reb om din Hals og kast dig ned for Kristi Fødder; lig der og kæmp med ham i dine Bønner, og jeg tør forsikre dig, han vil bønhøre dig (Math. 11, 28-30; Joh. 6, 37).

Indvending: Ak, men jeg er ikke hellig.

Svar: Han vil hellige dig, han er bleven din Hellighed (1 Kor. 6, 10. 11; 1, 30).

Indvending : Ak, men jeg kan ikke bede.

Svar: At bede er ikke det samme, som at du falder ned paa dine Knæ og fremsiger en hel Del bedende Ord; thi det kan du gøre. og alligevel kan det hele være kun en tom Lyd; men hvis du i Følelsen af din Uværdighed meld Suk kan opsende dit Hjertes Ø-ske til Herren, da vil han høre dig og opfylde din Bøn; thi han kan forstaa Aandens uudsigelige Sukke (Rom. 8, 26. 27).

Indvending: O, men jeg er bange for at bede af Frygt for, at mine Bønner skal agtes for Synd i den hellige Guds Øjne.

Svar: Det er et godt Tegn paa, at Bønnen er mere send blotte Ord, at den naar frem til Naadens Trone for Jesu Kristi Skyld; thi ellers vilde Djævelen ikke arbejde paa, at holde dig borte fra Bønnen ved at sige dig, at selv den er Synd; thi dine bedste Bønner vil han kalde de værste; og de værste vil han kalde de bedste; om ikke saa var, hvorledes skulde han da kunne være Løgneren fra Begyndelsen?

Indvending: Men jeg er bange for, at Naadetiden er forbi, og hvis saa er, hvad skal jeg da gøre?

Svar: Det ler sandt, at med nogle Mennesker gaar det virkelig saa, at deres Naadetid er forbi før deres Livstid; Naadens Dag er til Ende, førend Dødens Dag er kommen, som Kristus siger: „Vidste dog ogsaa du, ja end paa denne din Dag, hvad der tjener til din Fred" (nemlig Ordet om Naade og Forsoning) ! „Men nu er det skjult for dine Øjne" (Luc. 19, 41, 42). Men for bedre at forstaa, dette, saa overvej følgende Ting:

Banker Herren endnu paa dit Hjertes Dør ved sit Ord og sin Aand? Hvis saa er, da er Naadens Dag endnu ikke forbi for din Sjæl; thi der, hvor han banker, der kommer han ogsaa med Naadens Tilbud og lover at komme ind og holde Nadver med dem, det vil sige, meddele dem sin Aand, hvilket han ikke vilde gøre, dersom Sjælens Naadetid var forbi (Aab. 3, 20).

Indvending: Men hvorledes skal jeg kunne vide, om Kristus banker paa mit Hjerte?

Forstod jeg dette, saa vidste, jeg ogsaa, om min Naadetid var forbi eller ikke.

Svar: Overvej følgende:Fordetførste: Har Herren ikke-aabenbaret for dig din elendige Tilstand udenfor Jesus Kristus? Har han ikke vist dig, at du af Naturen ingen Del har i ham, ingen Tro paa ham, intet Samfund med ham, ingen Glæde i ham, ikke den mindste Kærlighed til ham? Hvis han har gjort det og gør dette, saa har han banket og banker fremdeles paa dit Hjerte.

For det andet: Har han ikke i Forening med det vakt en alvorlig Længsel i dit Hjerte efter Samfund ried harv tilligemed et helligt Forsæt om ikke at slaa dig til Ro, førend du er kommet i virkelig Forening med ham?

For det tredje: Giver han dig ikke undertiden en hemmelig, om end aldrig saa svag, Anelse om, at du kan faa Del i ham?

For det fjerde: Forklarer han ikke nu og da en eller anden af sine herlige Forjættelser for dit Hjerte, og lader han dig ikke, om end for en kort Tid, smage deres him- melske Liflighed?

For det femte: S'er du ikke undertiden noget af Kristi Herlighed, og vækker ikke det i dit Hjerte forøget Længsel efter ham? Hvis saa er, da frygt ikke for, at Naadens Tid er forbi for din Sjæl; thi hvis Naadetiden skulde være endt for en saadan Sjæl, da var dette Kristi Ord brudt: „Den, som kommer til mig, skal jeg ingenlunde (af ingen Grund, af ingensomhelst Aarsag) kaste ud" (Joh. 6, 37).

Indvending : Men dersom Naadetiden ikke var endt for mig, kunde jeg sikkert ikke gaa saa længe uden Forvisningen om Guds Kærlighed i min Sjæl; det er det, som bringer mig til at fortvivle, jeg venter og venter, og alligevel føler jeg ingen Befrielse.

Svar : Har du ventet saa længe paa Herren, som Herren har ventet paa dig? Herren. har maaske ventet paa dig i tyve, tredive, ja fyrretyve Aar, og du har maaske ikke ventet paa ham i syv Aar ? Kald dig dette til Minde, naar Satan siger dig, at Gud ikke elsker dig, fordi du har ventet saa længe uden Sivar; thi dette er Djævelens Fristelse. Gud ventede længere paa dig, han sendte Bud til dig Gang paa Gang ved sine Tjenere; sig derfor: Jeg vil vente og se, hvad Herren vil sige mig.

Men vid dernæst, at det ikke er noget tilstrækkeligt Bevis paa, at du er uden Haab, at du saa længe har gaaet i Bekymring; tværtimod, Jesus Kristus paatog sig vor Natur for at ,,befri alle dem, som paa Grund af Døds-frygt vare under Trældom al deres Livs Tid." (Hebr. 2, 15).

Indvending: Men ak, jeg er ikke i Stand til at vente; al min Styrke er borte; jeg_har ventet saa længe, jeg kan ikke vente længere.

Svar: Du har maaske ment det samme for længe siden og troet, at du ikke kunde holde ud længere, nej, ikke et Aar, ikke en Maaned eller en Uge, det kunde ikke vedblive saaledes, du troede om Morgenen, at du ikke skulde kunde holde ud til Aftenen, og om Aftenen til om Morgenen, og alligevel har `Herren opholdt dig, og du har biet paa ham i t mange Uger, ja Aar. Det er derfor Djævelens Fristelse, som indgiver dig disse Tanker for at bringe dig til at fortvivle paa Guds Barmhjertighed, at du skal forlade Guds Vej og igen følge dine syndige Tilbøjeligheder. Giv derfor ikke efter for ham, men tro, at du skal „se Herrens Godhed i de levendes Land! Bi efter Herren, vær trøstig, og dit Hjerte fatte Mod, bi efter Herren" (Ps. 27, 13. 14 . Og for at du skal kunne gøre dette, saa betænk disse Ting:

For det første: Hvis du, efter at du har ventet saa længe, nu skulde opgive det og ikke vente længere, saa vilde jo al den Tid og Møje være tabt, som du hidindtil har anvendt for at gøre Guds Vilje; du vilde ligne en Mand, der længe søgte efter Guld, men ikke fandt det, og derfor holdt op med at søge. endskønt han var nær ved Guldet, og næsten havde fundet det;, han tabte alt, fordi han var træt af at søge og bie.

For det andet: Du vilde ikke alene have spildt din Tid, men ogsaa din Sjæl, thi der er slet ikke Frelse i nogen anden end Jesus Kristus (Ap. Gern. 4, 12.)

For det tredje : Du vilde begaa en større Synd end alle dine andre Synder, idet du for stedse vender dig bort fra din Gud, og han vil sige: Min Sjæl har ikke Behag i ham (Hebr. 10, 38).

Men betænk ogsaa, siger du, at al min Styrke er borte, og hvorledes kan jeg da vente længere? Netop naar du føler og finder, at din Styrke er helt borte, netop da vil Herren forny din Kraft. „Og Ynglinger vorde træne og mødige, og unge Karle snuble. Men de som bie efter Herren, de fornye deres Kraft, hæve Vingerne som ørne, de løber og blive ikke trætte, de gaa og blive ikke mødige" (Es. 40, 30. 31).

Indvending : Men om jeg end venter, hvad godt vil al min Venten gøre mig, hvis jeg ikke hører til Herrens ud valgte ? Hører jeg ikke til dem, er alt .forgæves; thi Apostelen siger: „Altsaa staar det ikke til den, som vil, ej heller til den, som løber, men til Gud, som er barmhjertig (Rom. 9, 16).

Svar: For det første bevises hverken din Udvælgelse eller Forkastelse, deraf at du vender din Gud Ryggen og bliver træt af at bie paa ham.

Men for det andet : Det kan være, at du er alvorlig bekymret for, om du hører til de udvalgte eller ej ; vidste jeg kun dette, siger du, saa vilde det opmuntre mig til at bie paa Herren.

Jeg tror dig; men du skal aldeles ikke tænke paa plt dette om Udvælgelsen, hvori der er saa meget dunkelt ogsaa for de ældste, finest erfarne og af Guds Aand mest oplystne Kristne. Du skal blot lære Gud at kende i Kristus, hvilket sker, naar du tror hans Forjættelser, tror, hvad han har sagt orn Jesus Kristus, hans Blod, hans Retfærdighed, hans Fortjeneste.

Spørgsmaal: Men hvad skal jeg gøre? Hvilken Forholdsregel skal jeg gribe til for at frelses fra min elendige Tilstand.

Svar : Ser du i dit Hjerte intet andet end Ugudelighed, saa er det bedste Raad, som jeg kan give dig, at fæste Blikket ufravendt paa ham, som er uden Synd. Se paa ham saaledes med Troens Blik, at hans Hellighed bliver dit Hjertes Ejendom, thi dette er den rette Vej. den Vej, som for Kristi Komme i Kødet blev forbilledlig fremstillet paa Mose Tid, da Herren sagde til ham: „Gør dig en Kobberslange og sæt den paa en Stang, og enhver, som er bidt, skal se paa den, da skal han leve" (4 Mos. 21, 8).

Saaledes ogsaa nu i Evangeliets Tid. Naar en Sjæl er bidt af de giftige Slanger (sine Synder) da er Vejen til Helbredelse den, at Sjælen ser op paa Menneskets Søn, der ligesom Kobberslangen blev hængt paa en Stang (eller et Træ), for at enhver, som ser paa ham i Troen, kan blive frelst fra alle sine Synder (Joh. 3, 14. 15). Lad mig fremstille nogle Eksempler herpaa:

1. Er dit Hjerte haårdt? Nu saa se, hvorledes Kristi Hjerte strømmer over af Kærlighed til dig, hvilket han aabenbarede, da han kom ned fra Himlen for at udøse sit Hjerteblod for dig.

2. Er dit Hjerte sløvt og dorsk? Se da, hvor virksom Jesus er for dig;' han ikke alene døde for dig, men han har lige siden sin Himmelfart været din Forbeder hos Faderen (Hebr. 7. 25).

3. Finder du intet andet end Ugudelighed og Uretfærdighed hos dig selv, se op til Himlen, og se, der er et retfærdigt Menneske, nemlig din retfærdige Jesus, han, som fremstiller dig i sin Fuldkommenhed for Faderens Trone i Herligheden (1 Kor. 1, 30).

4. Finder du, at du mangler den rette Hellighed, se opad, og du vil finde din Hellighed, for Guds Aasyn, en fuldkommen Hellighed, som fremstiller alle de hellige som retfærdiggjorte for den himmelske Faders Aasyn. Hvad du end mangler, fæst kun din Tros Blik paa Guds Son, se ufravendt paa ham, og du skal derved opleve en stor Forandring i din Sjæl ; „thi alle vi, som med ubedækket Ansigt skue Herrens Ansigt i et Spejl, blive forvandlede efter det samme Billede fra Herlighed til Herlighed, saasom det er fra Aandens Herre", 2 Kor. 3, 18). Dette er den sande Vej til Trøst for din Sjæl og til den rette Hellighed for Herren.

Mange stakkels Sjæle, som lider under en skyldbetynget Samvittighed, under Syndens Herredømme over dem, gatir ikke den nærmeste Vej til Himlen, idet de ikke først ser paa sig selv som fortabte Syndere under Lovens Fordømmelse, og dog paa samme Tid tror sig frelste og salige ved Kristi Fortjeneste. „Jeg elendige Menneske!" siger Paulus. „Hvem skal fri mig fra dette Dødens Legeme? Gudske Tak ved Jesus Kristus, vor Herre" (dette er hele Skriftens Maal at lære os, (Rom. 7, 24. 25).

Indvending: Men ak, jeg er blind, og kan ikke se, hvad skal jeg saa gøre?

Svar: I Sandhed, du maa gaa til ham, til vor Herre Jesus, som kan aabne de blindes Øjne, og sig saa i Bønnen som den stakkels blinde Mand: „Herre, at jeg maa blive seende," og vedbliv at bede til ham, til du modtager dit Syn, Synet paa Jesus Kristus, hans Død, Blod, Opstandelse, Himmelfart og Forbøn for dig, ja netop for dig. Gør dette: Først, fordi han har indbudt dig til at komme og købe Ojensalve af ham, for at du maa se (Aab. 3, 18' : dernæst, fordi du aldrig vil faa nogen sand Trost, før dine Øjne er aabnede til at se det Guds Lam, som har borttaget din Synd (Joh. 1, 29).

Indvending: Men ak, jeg har intet at bringe med mig; hvorledes skal jeg da kunne komme?

Svar: Har du ingen Synder ? Dersom du har, saa bring dem med, og byt dem bort for hans Retfærdighed; thi han har sagt: „Kaster al eders Sorg paa ham! Thi han har Omsorg for Eder" (1 Pet. 5, 7) ; ligeledes fordi han har sagt, at om du er besværet, men kommer til ham, saa vil han give dig Hvile (Matth. 11, 28).

Indvending: Men Satan fortæller mig, at jeg er saa kold i Bønnen, saa svag i Troen. saa stor en Synder, jeg vandrer saa sløvt paa Herrens Vej, at jeg glider ved enhver Fristelse. indvikles saa let deri osv.; saa at jeg aldrig kan blive delagtig i de Velsignelser, som skænkes Synderen ved Jesus Kristus, deraf kommer mine Bekymringer, og mangen Gang frygter jeg, at det vil komme over mig, som Satan truer med, at jeg skal gaa glip af det evige Liv.

Svar: Med Hensyn til den sidste Del al Indvendingen, at du aldrig skal naa det evige Liv, saa er dette allerede erhvervet for dig uden din. Gerning, uden dine Bestræbelser. din Bøn, din Kamp imod Synden. Sandheden er den, at Kristus har i sit Legeme paa Korset sejret over Døden og bragt Lys, Liv og Herlighed til os igennem denne sin Gerning. Men du mener, at du ikke kan faa Del i dette Liv, som allerede er erhvervet til alle dem, som tror paa Jesus Kristus, og det, fordi du er saa sløv, saa kold, saa svag, saa stor en Synder, saa, tilbøjelig til at glide og, falde? Dertil svarer jeg: Har du aldrig lært at skyde Djævelen ned med hans egen Bue, at hugge hans Hoved af med hans eget Sværd, som David gjorde med Goliath, der er et Billede paa Djævelen.

Spørgsmaa1: Ak, hvorledes skulde en stakkels Sjæl kunne gøre det?

Svar: Jo tilvisse. derved, at, naar Satan siger dig, at du beder koldt og ligegyldigt, du da svarer ham og siger: „Jeg er glad over, at du sagde mig det ; thi nu vil jeg sætte des større Tillid til Kristi Bøn og des mindre til min egen; jeg vil ogsaa fra nu af forsøge at være saa udholdende i mine Suk og Raab for Naadens Trone, at Himlene skulle genlyde deraf. Du siger, at jeg er saa svag i Troen, jeg er glad over, at du minder mig derom, jeg haaber, det vil bevæge mig til at raabe fra mit Hjertes Dyb til Gud, at han m,aa give mig en stærkere Tro, at jeg ikke maa hvile, førend jeg har den. Du fortæller mig, at mit Løb er saa vaklende, at jeg vil gaa glip af Kronen; dette skal ved Guds N.aade opmuntre mig til alvorligere at ile mod Maalet at følge Guds Kald i Kristus Jesus. Du siger mig, at min Synd, er ,overmaade stor; derved minder du mig om Guds fortærende Vredes Ild, hvis jeg dør uden Jesus Kristus; minder mig om Nødvendigheden af Kristi Blod, Død og Fortjeneste, som alene kan hjælpe mig; jeg haaber, det vil bringe mig til at fly des hurtigere hen til ham, fordi som' du siger mig, min Tilstand vil blive uudsigelig elendig uden h_am

Og saa fremdeles,. hvis han fortæller dig om din Sløvhed, Dorskhed, Kulde og Vantro eller dine Synders Storhed; svar ham saa: „Jeg er glad, du sagde mig det, jeg haaber, det skal blive et Middel til at tilskynde mig til større Hurtighed i mit Løb, mere Alvor i min Søgen, mere Inderlighed i min Længsel efter Jesus Kristus."

Dersom du lærer denne Kunst og beka-mper ham, saa at sige, med hans egne Vaaben, lader hans egne Pile gennembore ham, da kan du ogsaa sige, at nu tjener Djævelens Fristelse saavel som alle andre Ting til dit Bedste (Rom 8, 28).

Indvending: Men jeg finder saa megen Skrøbelighed i al min Gerning, baade i min Bøn og under Guds Ords Hørelse og Læsning, at jeg bliver rent forsagt og tvivler paa_ at mine Gerninger kan have Guds Velbeha_.

Svar: Det er Naade, ja en større Naade. end du mener, at du er dig Skrøbeligheder_ i dine bedste Handlinger bevidst.

Spørgsmaa1: Kan det være Naade, at jeg ligger under for min egen Elendighed? Kan det være et Gode at plages af Skr©beligheder, at mine bedste Handlinger er besmittede deraf ? Hvorledes kan det være muligt

Svar: Sandelig, den Synd, som aabenbarer sig i dine bedste Handlinger, tjener til dit God= paa mange Maader :

Du finder derved Grund nok til at ydmyge dig og se dig selv om en unyttig Tjener, om du end har gjort alt, hvad der var befalet dig.

Og fremdeles: Du berøves derved enhver Støtte for dit Salighedshaab uden alene Kristus Jesus. Dersom du ikke var dig de mange adspredende Tanker og dit Hjertes Ondskab selv under Udførelsen af dine helligste Pligter bevidst, saa vilde du fristes, til at blive en stolt, egenretfærdig Hykler, eller i bedste Fald en kun tilsyneladende elendig Synder, og indhyllet i din egen Retfærdighed vilde din Sjæl gaa til Djævelen; men ved Guds Naade ser du nu, at i alt, hvad du foretager dig, er der Synd nok til at fordømme dig. Dette gør dig bange for at have Tillid til noget hos dig selv; dernæst viser det dig, at der er intet i dig selv, som kan være medvirkende Aarsag til din Frelse. Nej, du maa have Del i Jesu Fødsel, i Jesu Død, i den korsfæstede Jesu Blod, Opstandelse og Himmelfart og Forbøn hos Faderen. Og sig mig nu, naar du ser dette hos dig selv, bringer det dig da ikke til at fly enhver Stolen paa dine egne Gerninger? Bringer det dig da ikke til med des større Alvor at længes efter den Herre Jesus? Jo, saa er det. Og lad mig ogsaa sige dig dette: Det vil lade dig staa undrende lige-overfor denne Kristi frie, uforskyldte Kærlighed, at han vil -løfte sit Aasyns Lys over dig, at han vil se paa en saadan Synder, som du er!

I denne Forstand er det derfor en Naade for de hellige, at de finder Syndens Levninger kæmpende i deres Hjerter; men det er ikke Syndens Natur, men Guds Barmhjertighed og Visdom, som lader alle Ting samvirke til Gade for dem, som frygter ag elsker Gud (Rom. 8, 28). Hvad du saa end finder i din Sjæl, lad det være aldrig saa sort en Synd, lad den kun bringe dig til at løbe des hurtigere til den Herre Jesus Kristus, og du skal ikke beskæmmes i dit Haab til ham' l

Men naar du frygter for, at du er saa gennemfordærvet, at dine helligste Pligter er besmittede med Skrøbeligheder, tænk da paa det Skriftsted, som siger : „Af ham' ere I udi Kristus Jesus, som er bleven os Visdom fra Gud og Retfærdighed og Helliggørelse og Forløsning." Forstaar du dette ret, da ser du, at alt, hvad du ikke kan finde hos dig selv, det skal du finde hos Kristus. Er du en Daare i dig selv? Kristus er af Gud gjort til din Visdom'. Er du uretfærdig i dig selv? Kristus er af Gud gjort til din Retfærdighed! Finder du, at der kun er lidet af den helliggørende Kraft i din Sjæl? Kristus er bleven din Helliggørelse I Og alt dette er han i sin egen Person uden dig, uden din Visdom, uden din Retfærdighed, uden din Helliggørelse er - han i sin menneskelige Skikkelse traadt frem for din Faders Aas-yn som din Stedfortræder, saa du kan tro og sige til din Sjæl: „Min Sjæl, om du end finder utallige Skrøbeligheder i dig selv og dine Gerninger, se op paa din Jesus, Mennesket Jesus, han er Visdom for dig til at vejlede dig. drage Omsorg for dig og styre alle Ting til dit Bedstel Han er nu din Retfærdighed ved Guds højre Haand, som der altid skinner for den hellige Guds Øjne, saa at den er urokkelig! Er du end aldrig saa slet, saa skinner dog din Retfærdighed, som er Guds Søn, Gud og Men- neske, lige klart, og er altid lige velbehagelig, i Guds Øjne. (0, dette har ofte givet mig et nyt Liv) ! Hvadsomhelst du finder mangelfuldt hos dig, min Sjæl, du skal i Troen se det alt- sammen færdigt for dig i Kristus Jesus, enten det er Visdom, Retfærdighed, Helliggørelse eller Forløsning; og ikke det alene, men, som jeg før sagde, han er alt dette i sin egen Person uden dig, for sin Faders Aasyn i dit Sted!

Indvending: Ak, men jeg er en af den gamle Pagts Tjenere, frygter jeg; det vil sige, ieg tvivler paa, om jeg er kommet ind under denne salige Naadens Pagt. Og dersom jeg ikke er det, hvad saa?

Svar: Du frygter for, at du er en af den gamle Pagt, en Søn af Trælkvinden. Dertil er følgende at sige:

For det første: Du maa vide, at du var en af dem af Naturen; thi al Naturen, er alle under Loven. Men lad os antage, at du indtil denne Dag er derunder, alligevel siger jeg dig, at der er Haab for dig; thi der er aabnet en Vej for Sjælene til :at komme ud af Gerningernes Pagt, nemlig ved Kristus; thi han har nedbrudt Adskillelsens Mellemvæg (Ef. 2, 14). Vil du derfor frelses, maa du komme til Kristus. Mangler du Retfærdighed, sortn jeg før sagde, den findes i Kristus. Ønsker du at aftvættes af dine Synder, kom til Kristus ! Vil du blive retfærdiggjort, der er en fuldkommen Retfærdiggørelse erhvervet ved den Herre Jesus Kristus. Dette er det første.

For det andet: Du kan ikke nære større Ønske om at komme til Kristus end han nærer om, at du skal komme til ham; husk paa hangi Komme fra Himlen, hans Fornedrelse; ja husk paa, at hans Sved faldt som Bloddraaber under Byrden af din Synd, at han udøste sit Blod for dig, at han hang paa Korset! Hans Længsel efter dig fremgaar ogsaa af hans Løfter, hans Indbydelser til dig; han sendte sine Tjenere for at prædike deroni for stakkels Syndere ; og af denne Grund lover han ogsaa dem evig Fordømmelse, som ringeagter ham. Tusinder og atter ti Tusinder skal ikke være i Stand til at fordømme dem, som tror paa ham: han vil forlade alt, tilgive og forglemme alt. dersom de vil komme til ham; ja han lover ikke at støde nogen bort, selv ikke den usleste. elendigste, foragteligste Skabning i den hele Verden. „Kommer hid til mig alle", siger han, (hver eneste en, om I end er aldrig saa mange, hvor elendige I end er, hvor tung og trykkende eders Syndebyrde er, om I end ingen Hjælp fortjener, nej, ikke den ringeste. ingen Barmhjertighed, ikke den ringeste Medlidenhed, — kom alligevel og kast Eders Byrde paa mig), „saa skulle I finde Hvile for Eders Sjæle!" Kom til mig, jeg vil helbrede jer, elske jer, undervise jer, fortælle jer om Vejen til Himlen. ,Kom til mig, og jeg vil understøtte jer, hjælpe jer, bevare jer fra Djævelen og hans Fristelser, fra Loven og dens Forbandelser, fra at blive overvundne af den onde. Kom til mig og sig mig, hvad du behøver, hvad du vil, jeg skal gøre for dig, og al min Styrke, Kærlighed, Visdom, alt skal være til din Tjeneste, jeg skal træde frem for Faderen for dig. Kom til mig, din Jesus. som elsker dig og har et aabent Hjerte for dig, din Jesus, som tilgiver dig din Synd! Kom til mig. Jeg vil to dig af al din Synd, iføre dig min Retfærdighed, bede til min Fader, for dig, sendte dig min Aand, at du maa blive frelst !

Betænk desforuden, hvilket Haab du kan have paa Domtnens Dag fremfor tusinde andre, hvis du virkelig pog i Sandhed er forenet med din Jesus og har modtaget ,ham; thi du skal da ikke alene have Forjættelse for dette Liv, men logsaa for det evige. Liv, for den Tid, da Kristus anden Gang skal komme ned fra Himlen, da den hele Verden skal samles sammen, alle de gode og onde Engle, de hellige og de fortabte; da alle dine Venner og Slægt- ninge, dine Naboer til højre og venstre Side med dig skal beskue Guds Sons underfulde Herlighed og Majestæt; da skal Herlighedens Søn, Jesus i Paasyn af dem alle smile til dig, se venligt paa dig, og da skal et Smil eller venligt Blik fra Kristus være mere værd end ti Tusinde Verdener, — og du skal faa det I Du ved, det regnes for en Ære for en fattig Mand at faa et naadigt Blik af en Konge i Paasyn af høje Herrer, Fyrster og Prinser; saaledes vil det ogsaa være for dig ligeoverfor alle de hellige, alle Engle og Djævle samt alle denne Verdens store, naar Kristus vil sige til dig, du, som stod i Samfund med ham, enten du er rig eller fattig, Træl eller fri, vis eller taabelig: „Vel du gode og tro Tjener" ; de, som elsker dig, skal se det, og de, som hader dig, skal til deres Beskæmmelse skue det; thi frygtede du ham her i det skjulte. vil han hisset herlig bringe det for Lyset.

Men ikke alene dette, du skal ogsaa blive kærlig modtaget og sluttet i hans Favn paa hin Dag, naar Kristus kommer med Tusinder af sine hellige, som gamle Abraham, Isak. Jakob, David, Esaias, Jeremias med alle Profeterne, Apostlene og Martyrerne i sit Følge tilligemed de mange Tusinder af straalc-nde Engle, som udfører hans Tjeneste; naar de vantro skal komme frem med deres blege Art-sigter, med deres skyldbetyngede Samvittigheder og skælvende Sjæle, som da vilde give Tusinde og atter ti Tusinde Verdener, om de havde dem, dersom de kunde modtage blot et kærligt Blik af Kristus; da, da, siger jeg. skal Kristi Haand rækkes ud til dig for venligt at modtage dig, han vil sige: ,.Kom du velsignede, kom hid op, du var villig til a: forlade alt for mig, og nu vil jeg give alt til dig, her er en Trone, en Krone, et Kongerige, tag dem: du skammede dig ikke ved da du var i Verden blandt minenu vil jeg ikke skamme a nag ved` dine Fjender. men vil for og fordømtes øjne indføre dig til ære og Salighed. "Kom I min Faders velsignede og arver det Rige der var beredt for eder, før Verdens Grundvold blew lagt". Du skal se, at de, som har tjent mig i sandhed, intet skal tabe derved; men i skal være som støtter i mit tempel, faa del i min herlighed, vandre blandt mine hellige og engle" (Zach 3.7).

Hvem vilde ikke gerne komme med her?

Hvem vilde ikke gerne være rued i denne Herlighed? Det vil blive en Herlighed, som vil henrykke Sjælen.

Da vil den hele fortabte Verden forfærdes ved at gaa glip deraf, da vil den usleste Drukkenbolt, Sværgeren, Løgneren og den urene raabe: „Herre, Herre, luk op for os !" men Indgangen vil nægtes, medens du tages i Favn, bydes velkommen, paa dit Hoved skal sættes en ren Hue, og du skal iklædes med evig Herlighed (Zach. 3, 5).

O, lad alt dette bevæge dig og drage din Sjæl ind i Samfundet med Jesus, denne kærlige Jesus. Men hvis alligevel, trods alt, hvad jeg har sagt, dine Synder endnu holder dig fast, og du i dit Hjerte ingen Lyst finder til at slippe dem, saa sig til dig selv : Skal jeg beholde mine Synder og miste min Sjæl? Vil de kunne gøre mig noget godt, naar Kristus kommer? Vilde ikke Himlen være bedre for mig end mine Synder? Vilde ikke Samfundet med Gud, Kristus, de hellige og Englene være bedre end Selskabet med Kain, Judas, Bileam og alle Djævlene i Ildovnen?

Kan nu du, som læser og hører disse Linjer, vende Herren Ryggen og blive i din Synd?

Kan du sætte saa ringe Pris paa Himlen, paa Gud og Kristus, paa din stakkels, men dyrt købte Sjæls Frelse?

Kan du høre om Kristus, hans blodige Sved og Død, og ikke gribes deraf, ikke bedrøves derover og omvendes derved?

Om saa er, kunde jeg endnu fremkomme med flere Grunde for at bevæge dig til a: vende dine Skridt mod Himlen; men jeg vi ikke; der er allerede skrevet nok til at lade din Sjæl uden Undskyldning og nedstøde dig med Guds Vrede i Helvedes Ild, Ildsøen, den evige Ild, hvor du i al Evighed skal v-aande dig i de Flammer, som aldrig slukkes.