Gamle tekster

Lov og nåde af John Bunyan

BRUG OG ANVENDELSE.

2. Syndernes Forladelse

Syndernes Forladelse findes ikke i den gamle Pagt; thi der er intet uden Bud, som, hvis de ikke opfyldes, fordømmer.

O, men her er Syndernes Forladelse, Forladelse for alle dine Synder mod den første og anden Pagt, under hvilken du nu er, og det uforskyldt paa Grund af Jesu Kristi Retfærdighed; han har i dit Navn, i din Natur, i dit Sted opfyldt hele Loven for dig i sin Person, og frit skænker han dig dette. Er end Loven Dødens og Fordømmelsens Tjeneste, saa er dog Evangeliet, under hvilket du er, Livets og Salighedens Tjeneste (2 Kor. 3, 6-9). Om end de, som lever og dør under deri første Pagt, ikke agtes paa af Herren (Hebr. 8, 9), saa kaldes de, som er under den anden Pagt, hans Øjesten (5 Mos. 32, 10; Ps. 17, 8; Zach. 2, 9). Om end de, som er under den første Pagt, under Loven, er kommet til Mulm, og Mørke og Uvejr, til Basunens Klang, til et brændende Bjerg, hvis Udseende var saa frygteligt, at Moses sagde : „Jeg er forfærdet og bæver" (Hebr. 12. 18-21;, saa er „I kommet til Zions Bjerg og til den levende Guds Stad, til det himmelske Jerusalem og til Englenes Titusender i Højtidsskare, til de førstefødtes Menighed, som er indskrevne i Himlene, og til en Dommer, som er alles Gud, og til de fuldkommede retfærdiges Aander og til den nye Pagts Mellemmand, Jesus (til vor velsignede Jesus I) 'og til Bestænkelsens Blod, som taler bedre end Abel (Hebr. 12, 22-24), nemlig ,om Syndernes Forladelse (Ef. 1, 7).

Den Pagt, som du er under, har Plads for Anger, dersom du glider eller falder i en pludselig Fristelse (Aab. 2, 5) ; men Loven tilsteder ingen Anger (Gal. 3, 10).

Den Pagt, som du er under, skænker dig ogsaa Styrke; men Loven er kun en Lyd af Ord, befalende Ord, som ingen Magt giver til at opfylde, hvad de befaler (Hebr. 12, 19).

Under denne anden Pagt er du gjort til Barn ; men de, som er under den første, er Trælle 'og landflygtige (1 Mos. 4, 12).

Du, som er under denne Pagt, har en Midler, han staar imellem Retfærdigheden og di (1 Tim. 2, 5) ; men de, som er under den første Pagt, har ingen Midler, men en Anklager, der taler bitre Ting imod deres Sjæle (Joh. 5, 45).

Den Vej, som du har til Paradiset, er en ny og levende Vej (Hebr. 10, 20) ; men de, som er under den gamle Pagt, deres Vej til Paradiset er en dræbende og ødelæggende Vej (1 Mos. 3, 24).

Du har Guds Retfærdighed, hvori du kan fremstille dig for Gud (Fil. 3, 9) ; men de; som er under den gamle Pagt, har intet uden Lovens Retfærdighed, hvilken Paulus agtede for Skam og Tab (Fil. 3, 7. 8).

Den nye Pagt lover dig' et nyt Hjerte, som jeg før sagde, og en ny Aand (Ezech. 36, 26); men den gamle Pagt lover ingen af Delene.

Den nye Pagt skænker Tro, Men den gamle ingen (Gal. 3).

Ved den nye Pagt er Guds Kærlighed udøst i vore Hjerter (Rom. 5) ; men i den gamle Pagt er intet deraf udøst til Frelse ved Jesus Kristus.

Den nye Pagt giver ikke alene Løfte om evigt Liv, 'men. ogsaa Forvisning om Livet; men den gamle Pagt giver intet.

Den gamle Pagt virker Vrede i os og mod os (Rom. 4, 15) ; men den :nye virker Kærlighed (Gal. 5, 6).

Men dernæst : Alle disse og mange andre Forrettigheder lyder til dig i den nye Pagt, og for at du ikke skal tvivle paa, at disse herlige Forrettigheder er visse og tilforladelige, har Gud ordnet det saaledes, at de alle gives dig som købte, erhvervede og beredte til dig af det ene Menneske, Jesus, som er Midleren eller den Person, som i alle de Ting, der henhører til Pagten, er Mellemmanden mellenet Gud og Sjælen, saaledes at du kan se paa alle de herlige Ting, som der tales om' i den nye Pagt og sige: Alt dette er mit, jeg har Del deri, Kristus har købt dem til mig og skænket mig dem.

Nu behøver du ikke at sige: Men hvorledes skal jeg naa dem? Gud er hellig, jeg er en Synder! Gud er retfærdig, og jeg en Overtræder! Nej, nu kan du sige: Endskont jeg er elendig og intet fortjener, saa er Kristus hellig og har erhvervet mig alt; skont jeg har saaledes fortørnet Gud ved at overtræde hans Lov, at han i sin Retfærdighed ikke kan se til mig, saa har dog Kristus saa herligt betalt Gælden, at nu kan Gud sige: Velkommen Sjæl, jeg vil give dig Naade, jeg vil give dig Naade, jeg vil give dig Salighed, du skal hvile ved mit. Bryst og ikke mere forlade mig; min Son har mit Velbehag, han har tilfredsstillet Lovens og Retfærdighedens høje Skrig, som fordrede hurtig Hævn over dig. Han har opfyldt hele Loven, han har vundet en evig Retfærdighed (Dan. 9, 24. 25), han har overvundet Djævelen, aftvættet dine Synder 'med sit dyrebare Blod, han har tilintetgjort Djævelens Magt og sejret over dine Fjender (1 Kor. 15, 55-57); dette gjorde han som en Stedfortræder for alle, en fælles Frelser for alle, som komMer til ham; thi hans Sejr, hans Retfærdighed gav jeg dem, hans Fortjeneste skænkede jeg dem, jeg ser paa dem som hellige, ubesmittede, uskyldige, for evig velbehagelige i mine Øjne paa Grund af den Sejr, som deres Frelses Fyrste vandt for dem.

Men for at du i Virkelighed og Sandhed maa være blandt dem', der har dette Liv i Hjertet, maa du ikke blot høre og læse om denne herlige Lære, men ret fordybe dig i de to Pagters forskellige Natur og i deres forskellige Tilstand, som er under dem. Du maa altsaa betænke, paa hvilken Maade Kristi Sejr og Fortjeneste blev din.

Og her maa du for det første tro, at det Barn, som blev født af Maria, laa i Bethlehems Krybbe under Kejser Augustus's Regering, at han, dette lille Barn, denne Dreng, var Kristus selv.

Dernæst: Du maa tro, at i Kejser Tiberius's Dage, da Herodes var Fjerdingsfyrste i Galilæa, og Pontius Pilatus Landshøvding i Judæa, blev han korsfæstet eller hængt paa et Træ mellem to Røvere, hvilket skete for mere end 1800 Aar siden.

Endvidere: Du maa ogsaa tro, at da han hang paa Korsets Træ paa Golgatha Bjerg, da døde han der for deres Synder, som var døde, før han blev korsfæstet, lige saa vel som for deres Synder, der levede paa den Tid, da han blev korsfæstet; ligeledes, at han ved denne Død har gjort Fyldest for Gud for alle dem, som skulde fødes og tro paa ham efter hans Død lige til Verdens Ende.

Dette, siger jeg, maa du tro, om du vil frelses fra evig Fortabelse, at ved den Død, som han en Gang døde, har han tilintetgjort Lovens og Syndens Forbandelse, at han ved denne sin Død paa Korset og ved sin Opstandelse af Josefs Grav har tilvejebragt en fuldkommen Retfærdighed for dig. „Thi med et eneste Offer har han for bestandig fuldkommet dem, som helliggøres." „Ikke heller er han gaaet ind, for at han mange Gange skuldeofre sig selv, ellers havde han maattet lide mange Gange fra Verdens Grundlæggelse, men nu er han en Gang for alle ved Tidernes Ende aabenbaret for at bortskaffe Synden ved sit Offer", nemlig da han hang paa Korset ; „vi ere helligede formedelst Jesu Kri-:i Legemes Ofring den ene Gang." (Hebr. 10, 10-14 ; 9, 25-26).