Gamle tekster

Lov og nåde af John Bunyan

NAADEN.

Jesus som den nye Pagts Sendebud

Efter at Jesus Kristus havde paataget sig Forpligtelsen og var bleven vor Borgen i de Ting, som vedkommer denne Pagt, var det hans næste Embede at være Guds Sendebud, der skulde forklare Guds Vilje og Pagtens Indhold for den stakkels Verden. Og dette saa Profeten længe forud, naar han siger: „Se, jeg sender min Engel (Sendebud), og han skal berede din Vej for dig;" om Johannes Døberen er det, han her siger dette. Derpaa taler Profeten til Folket om Kristus og siger: Og pludselig skal Herren, hvem I søge, komme til sit Tempel." Hvem er han? Jo, „Pagtens Engel", (det er Kristus), „som I begære, se, han kommer, siger den Herre Zebaoth" (Mal. 3, 1; Math. 11, 10).

Efter at nu Pagten var sluttet mellem Faderen og Sønnen, og Jesus Kristus var bleven tilpligtet at sørge for alle Betingelsernes Opfyldelse, kommer han ned fra Himmelen til Jorden for at forklare for Verden, hvad Gud Fader og han havde forud besluttet, og hvad Faderens Vilje var lige overfor Verden angaaende Sjælenes Frelse. Og i Sandhed, hvem kunde være bedre skikket til et saadant Ærinde end han, som var til Stede, da Pagten blev sluttet, som tog sin Fader i Haand ved Pagtsslutningen, og som var bleven en Borgen til stakkels Synderes Bedste overensstemmende med denne Pagts Vilkaar?

I ved, at et Sendebud, naar det kommer, sædvanligvis bringer en eller anden Efterretning til dem, hvem det sendes til, enten om, hvad der er gjort for dem, eller hvad de skal gøre eller desl. Hvilket herligt Budskab var da ikke det, som vor Herre Jesus Kristus kom ned fra Himmelen med for at bringe stakkels Syndere, og det fra Gud, hans Fader! Jeg siger, hvor herligt var det ikke! Og hvor lifligt er det ikke for Eder, som har set Eder selv fortabte i Eders naturlige Tilstand! Ogsaa for Eder, som søger efter Jesus Kristus, vil det vise sig at være herligt, dersom I blot betænker følgende angaaende Hensigten med hans Sendelse.

For det første: Jesus Kristus blev sendt fra Himmelen for at erklære for Verden, at Gud Fader var vidunderlig opfyldt af Kærlighed til de stakkels Syndere, idet han baade vilde tilgive deres Synder og frelse deres Sjæle, ja, endogsaa gøre dem til sin Herligheds Arvinger. „Thi saaledes elskede Gud Verden, at han gav sin Søn den enbaame. Thi Gud sendte ikke sin Søn til Verden, for at han skal dømme Verden, men for at Verden skal blive frelst ved ham" Joh. 3, 16. 17.

For det andet: Gud sendte Jesus Kristus for at fortælle den stakkels Verden, hvorledes han vilde gøre dette for stakkels Syndere og dog være retfærdig, altsaa uden at han krænkede sin Retfærdighed; det skulde gøres af Jesus Kristus, idet han skulde dø en forbandet Død i Synderens Sted for at tilfredsstille Retfærdigheden og berede Vej for Barmhjertigheden, tage Hindringerne bort og aabne Himmelens Port, overvinde Satan og løse Synderne fra deres Lænker, aabne Fængslets Døre og sætte de bundne i Frihed (Luc. 4, 18; Es. 61, 1-3). Dette var det Budskab, som Kristus skulde bringe Verden i Følge den Befaling, han havde modtaget af Faderen; og det bragte han os, da han kom med sit Ærinde, som han siger: „Jeg sætter mit Liv til for Faarene. — Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv. Jeg har Magt til at sætte det til og har Magt at tage det igen. Dette Bud modtog jeg af min Fader" (Joh. 10, 15. 18), just denne Befaling har min Fader givet mig, at jeg baade skulde gøre dette og tillige fortælle Eder det.

For det tredje: Han blev sendt, ikke blot som et Sendebud for at forkynde Verden sin Faders Kærlighed, mien ogsaa for at forkynde, hvor inderligt han selv elskede Syndere, hvilket Hjerte han havde til at gøre dem godt, som han siger: „Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig", og — lad mig ogsaa aabenbare mit eget Hjertelag for Eder, vil han ligesom sige — „den, som kommer til mig, skal jeg ingenlunde kaste ud (Joh. 6, 37). Ligesom min Fader er villig til at give Eder til mig, saa er ogsaa jeg lige saa villig til at modtage Eder. Ligesom min Fader er villig til at give Eder Himmelen, saa er jeg villig til at gøre Eder skikkede til den, idet jeg renser Eder med mit eget Blod; jeg sætter mit Liv til, for at I kan have Liv. Og dette blev jeg sendt for at sige Eder fra min Fader.

For det fjerde var hans Budskab ogsaa dette: Han kom for at forkynde dem, paa hvilken Maade de skulde komme til at nyde disse herlige Velgerninger, idet han ogsaa fremstillede de Bevæggrunde, der skal tilskynde dem til at modtage Velgerningerne.

Dette er udtrykt i Joh. 3, 14. 15, hvor Kristus siger: „Ligesom Moses ophøjede Slangen i Ørkenen, saa bør Menneskesønnen ophøjes", d. v. s. blive hængt paa Korset og dø Døden, „for at hver den, som tror paa ham, ikke skal fortabes, enen have et evigt Liv." Derfor er jeg kommen ned fra Himmelen til Jorden for at undervise dig om den Maade, hvorpaa du skal blive delagtig i Velgerningen og Trøsten af det, som min Fader og jeg er blevet enige om for dig, og for at befæste dig deri. Derfor skal du vide, at som jeg er bleven født af en Kvinde og har paataget mig denne menneskelige Natur, er dette sket i den Hensigt, at jeg kunde ofre mig paa Korset som et Offer for Gud for derved at give ham Fyldestgørelse for dine Synder, saa hans Barmhjertighed kan blive din Sjæl til Del uden at krænke Retfærdigheden; og dette skal du tro af din ganske Sjæl.

Bevæggrundene er mange: 1) Dersom de ikke slipper deres Synder og kommer til Jesus Kristus, saa deres Synder kan blive aftoede ved hans Blod, er de visse paa at blive fordømte i Helvede; thi Loven har allerede fordømt dem. (Joh. 3, 18. 19). 2) Dersom de derimod kommer til ham, skal de faa Kristi Skød at ligge i, Himmeriget at bo i, de skal faa Englene og de hellige til Selskab, de skal i Himmelen skinne som Solen, skal være der til evig Tid, skal sidde paa Domstronerne o. s. v., o. s. v. — Her er Naade!


Dersom jeg blot havde Tid til at udtale mig om alt det, som jeg kunde have at tale om. angaaende disse to himmelske Sandheder, og til at gøre Anvendelse deraf, da tænker jeg forvist, at jeg med Guds Velsignelse maatte kunne overtale et eller andet ugudeligt og ryggesløst Menneske til at lade sine Hænder synke, som han har opløftet i Trods mod Gud, mens han iler ad Vejen til Helvede, i Djævelens Befordring. Jeg siger, jeg tænker, det skulde standse dem og gøre dem villige til at se sig tilbage og modtage Frelse for deres fordømte Sjæle, førend Guds evige Hævn kommer over dem.

I derfor, som er paa denne Vej, o, jeg besværger Eder, tænk jer en Smule oml Hvorfor skulde Kristus blive en Tjener for Eder? Og hvorfor vil I være Djævelens Tjenere? Skal Kristus slutte Pagt med Gud til Syndernes Frelse, men Synderne slutte Pagt med Helvede, Døden og Djævelen til deres Sjæles Fordømmelse? Skal Kristus komme ned fra Himmelen til Jorden for at forkynde Syndere dette, men Syndere lukke deres Øren for dette gode Budskab? Vil I ikke høre Kristi Ord, skønt han forkynder jer Freds og Frelses Budskab? End om han var kommen med Befaling fra sin Fader om at fordømme jer og sende jer til Djævlene i Helvede? Synder, hør dette Budskab, han taler intet ondt, hans Ord er evigt Liv, alle Mennesker, som aabner deres Øren for dem har evig Frugt af dem, en Frugt, siger jeg, som aldrig har Ende.

Og overvej saa kun disse to Ting, som maaske kan gøre noget Indtryk paa din Sjæl.

1. Da han kom med sit Budskab, kom han med Taarer i Øjnene, og grædende tilbød han dem Forligelsens Vilkaar ; med Taarer i Øjnene, siger jeg. „Og da han kom nær Staden", det er, med Fredens Budskab, og saa deres Hjerters Haardhed, „græd han over den" og brød ud i en Veklage over den, fordi han saa, at de forkastede hans Barmhjertighed, hans Freds Budskab. Vil du da forkaste den grædende Jesus, ham, som elsker din Sjæl saaledes, at han hellere med Taarer vil overtale dig end se dig fortabt?

2. Ikke det alene, men da han kom, kom han med sit Blod for at tilbyde dig Barmhjertighed og vise dig, hvor bestandigt og inderligt han elskede dig; det er, som om han vilde sige : Synder, her er Barmhjertighed for dig; se dog min blodige Sved, mine blodige Vunder, min Død under Forbandelsen; besku og se, hvilken Fare jeg har gennemgaaet for at naa din Sjæl; jeg er virkelig kommen til dig og bringer dig Frelsens Tidender, men det kostede mig mit Hjerteblod at komme til dig og give dig Frugterne af min evig Kærlighed.


Efter at vi nu har dvælet ved Kristus som Borgen og Kristus som Sendebudet, hvilke Embeder ikke har noget Forbillede i den første Pagt, vil jeg herefter gaa over til at betragte de gudstjenstlige Skikke i den første Pagt, der som Forbilleder fremstillede den nye Pagts Herligheder.