Gamle tekster

Lov og nåde af John Bunyan

NAADEN.

Jesus som den nye Pagts Borgen

Jesu første Embede i Følge den med Faderen sluttede Pagt var, at han skulde være pligtig som en Kavtionist og med Ed indestaa for, at alle de Pagtsbestemmelser, som blev fastsat mellem ham og hans Fader, skulde i Følge deres Overenskomst, opfyldes af ham.

Skriften siger, at Jesus Kristus var med en Ed gjort ikke blot til en Præst, men ogsaa til en Borgen eller Kavtionist; saaledes i Hebr. 7, 21 22; i det 21de Vers taler han om Kristi Præstedømme, at det var blevet til med en Ed, og i det 22de Vers: „Saa vist er Jesus bleven Borgen for en bedre Pagt."

Nu var Pagten ikke blot paa Jesu Kristi Side bleven sluttet med en Ed, men ogsaa paa Gud Faders Side, for at alle de, som er eller skal blive Forjættelsens Børn, kunde have den størst mulige Betryggelse. Jeg synes, det er vidunderligt at tænke paa, at Gud, vore Sjæles Fader ved Jesus, skulde i den Grad lade Synderes Frelse være sig magtpaaliggende, at han vilde slutte en Pagt med sin Søn til deres Redning, og at der paa begge Sider skulde aflægges Ed til Bekræftelse af deres Beslutning om Frelsens Gerning.

Det er, som om Herren vilde sige: Min Søn, du og jeg har her sluttet en Pagt, at jeg paa min Side skal gøre saa og saa, og at du paa din Side skal gøre det og det. For at vi kan give disse Sjæle den bedst mulige Trøstegrund, skal der paa begge Sider aflægges en Ed, saa vore Børn kan se, at vi virkelig elsker dem. „Derfor føjede Gud, da han ydermere vilde vise Forjættelsens Arvinger sit (ved Pagtslutningen fattede) Raads Uforanderlighed, en Ed dertil, for at vi — skulde have en kraftig Opmuntring, vi, som er flyede hen for at holde fast ved det Haab, som ligger foran os (Hebr. 6, 17. 18; 7. 21). Mærk : Det sjette Kapitel siger : „Kristus blev sat til sit Embede med en Ed." Og atter: „Et (siger Gud) har jeg svoret ved min Hellighed, sandelig, for David vil jeg ikke lyve, og hvad der udgik af mine Læber, vil jeg ikke forandre" (Ps. 89, 36. 35), som; før er anført.

Heraf kan du se, at Gud og Kristus mente det alvorligt med Synderes Frelse. Thi saa snart som Pagten var sluttet, blev der dernæst Spørgsmaal om, hvem der skulde forpligtes til at sørge for, at alt det blev opfyldt, som var blevet aftalt mellem Faderen og Sønnen. Englene vilde ikke tage det i deres Haand; Verden kunde ikke gøre det ; Djævlene havde altfor gerne set dem fordømte, til at de skulde ønske dem det mindste godt. Saaledes saa Kristus sig om, men der var ingen til at hjælpe; laa end Byrden aldrig saa tung paa hans Skulder, han maatte selv bære den; thi der var ingen uden ham, som kunde bære, eller som kunde gøre saa meget som at paatage sig den Forpligtelse, enten i det hele eller for en Del at sørge for de før omtalte Betingelsers Opfyldelse (Es. 63, 1-6).

Han maatte altsaa ikke blot være den, med hvem Pagten blev sluttet, men han maatte ogsaa blive dens Kavtionist eller Borgen og saaledes være forpligtet til at sørge for, at hver eneste Ting, som blev aftalt, kunde baade med Hensyn til Maade og Sag og med Hensyn til baade Tid og Sted blive tilbørlig og ordentlig udført ioverensstemmende med Aftalen. Er dette ikke Naade?

Hvad nu en Kavtionists Stilling og Gerning angaar, da er den i visse Punkter vel kendt for de fleste Mennesker.

For det første: En Kavtionist maa gaa ind paa Pagtsvilkaarene; ogsaa det gjorde Jesus Kristus.

Det, som han indestod for, skulde blive gjort for Syndere, uoverensstemmende med Pagtens Vilkaar, var dette:

1. At der skulde gives Gud en fuldkommen Udsoning for Verdens Synder, hvilket var den ene store Sag, som blev aftalt, da Pagten sluttedes (Hebr. 10, 5).

2. At Jesus Kristus skulde, som før sagt, bringe en evig Retfærdighed til dermed at beklæde sit Legeme, de hellige (Dan. 9, 24. 25). Her er Naade!

3. At han vil paatage sig at sørge for, at alle disse kommer frem uden Plet eller Rynke paa hans herlige Aabenbarelses Dag, da han skal komme fra Himmelen til Dom, og frikende dem for Domstolen.

For det andet: Hvad en Kavtionists Gerning endvidere angaar, forlanges der af Kreditor, at Kavtionisten skal staa ved, hvad han er forpligtet til; og Kavtionisten maa paa sin Side finde sig deri.

1. Kreditor forlanger, at Kavtionisten, i Tilfælde af, at Debitor gør Konkurs, paatager sig Betalingen.

2. Kreditor forlanger, at Kavtionisten er en solid Mand. Nu, vor Kavtionist var og er i saa Maade meget solid; thi han er en Arving over alle Ting (Hebr. 2, 2).

3. Kreditor berammer Dagen og kræver ogsaa, at Pagten overholdes, og at Gælden bliver betalt til den fastsatte Tid; og det forlanges af Kavtionister (ligesom ogsaa af Husholdere), at de findes tro, nemlig til at betale Gælden overensstemmende med den afsluttede Handel. Derfor hedder det: „Da Tidens Fylde kom, udsendte Gud sin Søn — født under "Loven for at han skulde løskøbe dem, som var under Loven", i Følge sin Stilling som Kautionist (Gal. 4, 4. 5). - Saaledes kommer der Naade til de hellige!

4. Kreditor forlanger, at hans Penge bliver bragt til hans Hus, til hans Bolig. Jesus, vor Borgen, er ogsaa i dette Stykke tro; thi med sit eget Blod, som var Betalingen, gik han ind i Helligdommen, d. v. s. ind i selve Himmelen, som er Guds Bolig, for at overlevere den Sum og Pris, som var bleven fastsat for Synderes Frelse.

Men for det tredje: Dersom Kavtionisten har Forpligtelsen, da er Debitor fri, og dersom Loven kræver, at nogen skal drages til Ansvar, da maa det være Kavtionisten. O, hvor underfuldt blev dette ikke udført, da Kristus, vor Borgen, kom ned fra Himmelen, og Guds Lov faldt over ham og behandlede ham saa grusomt og knugede ham saa, at den ikke lod ham i Fred, førend den havde anklaget ham og fordømt ham og udført Dødsdommen paa ham og presset hans Hjerteblod ud af hans dyrebare Hjerte og Side o. m. m.