Gamle tekster

Lov og nåde af John Bunyan

LOVEN.
I er ikke under Lov, men under Naade. Rom. 6, 14.

I de tre foregaaende Kapitler i Brevet til Romerne (Rom. 3-5) vidner Apostelen om Synderes Frelse af Naade uden Lovens Gerninger, for derved at befæste de hellige saa vel som for enten at overbevise alle dem, som modsatte sig Evangeliets Sandhed, eller ogsaa derved at lade dem staa uden Undskyldning.

Og for at kunne gøre dette, tager han sig først for at vise alle Menneskers naturlige Tilstand, saaledes som de ved den naturlige Fødsel kommer til Verden, idet han siger i det tredje Kapitel: „Der er ingen retfærdig, end ikke en; der er ingen forstandig, der er ingen, som gør godt," o. s. v. Det er, som vilde han sige: Det synes, som om der er en Slags Mennesker, der tænker at blive frelst ved Lovens Retfærdighed. Men lad mig sige dem, at de tager storlig fejl, eftersom de allerede har syndet imod Loven; thi ved ens Ulydighed er mange, ja alle bragt ind under Fordømmelsen Rom. 5, 12-19).

Her i dette sjette Kapitel er det, som om han havde vendt sig om til Brødrene og sagt: Mine Brødre, I ser nu klart og tydeligt, at det er uforskyldt, ved Kristi Naade, at vi arver et evigt Liv. Men, mine Brødre, lad mig til Eders Trøst iogsaa sige Eder, at Eders Stilling er forunderlig tryg derved, at I er under Naaden. Thi han siger : „Synd skal ikke herske over Eder," hverken med sin Magt til at fordomme eller med sin Magt til at fordærve Eders Sjæle. „I er jo ikke under Lov," d. v. s. I er ikke under noget, som kan fordømme Eder for Synd. „Men (I er) under Naade," eller staar i et saadant Forhold til Gud, at I, om-end I har syndet, alligevel ejer hans Tilgivelse, thi "I er ikke under Lov" o. s. v.

Dersom nu nogen vilde spørge: Hvad er Meningen med det Ord „under?" da svarer jeg: Det betyder, at I ikke holdes, forvares eller indespærres af den. Eller med andre Ord: I er ikke ved Lovens Myndighed forpligtede til at opfylde den og adlyde den, som om I ikke skulde eje nogen Frelse uden at gøre dette, eller som om I ved dens Magt maatte blive fordømte, dersom I overtræder en eneste Tøddel af den.

„I er jo ikke under Lov." Hvad menes med det Ord „Lov?" Ordet „Lov" i Skriften kan tages i mere end en Betydning, hvilket udførlig kunde forklares. Der tales om "Troens Lov", „Syndens Lov," "Menneskers Lov," "Gerningernes Lov," ellers kaldet Gerningernes Pagt eller den første eller gamle Pagt, Hebr. „Idet han siger en ny Pagt" (hvilket Guds Naade eller sædvanlig kaldet Naadens pagt), „har han erklæret den første for gammel," nemlig Gerningernes Pagt eller Loven.

Derfor siger jeg, at Ordet Lov og Ordet Naade i dette sjette Kapitel af Romerbrevet beregner de to Pagter, som alle Mennesker er under, enten den ene eller under den anden. Han Anvender derfor disse Ord ikke til alle, men til nogle, naar han siger : Kun I, mærk : I, I troende, I omvendte, I hellige. I, I er jo ikke under Lov. I Modsætning til andre, som er i deres naturlige Tilstand, som ikke er et blevet bragt ind i Naadens Pagt ved Jesu Kristi Tro.

Altsaa : Der er nogle, som er under Lov eller under Gerningernes Pagt. Se herom det Skriftsted i det tredje Kapitel af Romerbrevet, hvor Apostelen, efter først at have talt om Synder imod Loven og om dens Anklager imod dem, som befinder sig paa dette Standpunkt, siger :

"Alt, hvad Loven siger, taler den til dem, som ere under den," mærk : det siger den til dem, som ere under Loven, „for at hver Mund skal stoppes, og hele Verden blive strafskyldig for Gud" (Rom. 3, 19).

Og i Gal. 5, 18 siger han : „Men naar I drives af Aanden, ere I ikke under Loven," hvoraf atter følger, at de, som forsynder sig imod Loven eller Lovens Gerninger eller, hvad der er det samme, den gamle Pagt, disse er under Loven og er ikke under Naadens Pagt.

Og i Gal. 3, 10 siger han : „Saa mange som holde sig til Lovens Gerninger, ere under Forbandelse;" thi de, som er under Naadens Pagt, er altsaa ikke under Forbandelsen. Nu er der kun to Pagter. Derfor maa nødvendigvis de, som er under Forbandelsen være under Loven, saasom vi ser, at de, som er under den anden Pagt, ikke er under Forbandelsen, men under Velsignelsen. „Saa at de, som ere af Tro, velsignes sammen med den troende Abraham" (Gal. 3. 9), men de øvrige er under Loven.

Men lad os nu gaa over til det egentlige Æmne.

For det første vil vi vise, hvad Gerningernes Pagt eller Loven er, og hvad dens Væsener, samt naar den først blev given.

For det andet, hvad det er at være under Loven eller Gerningernes Pagt.

For det tredje alle deres ulykkelige Tilstand, som er under den.

For det fjerde, hvem de er, som er under denne Pagt eller under Loven.

For det femte, hvor vidt et Menneske kan naa, og hvad han kan opleve og dog være under denne Pagt eller Loven.