Gamle tekster

Den hellige krig af John Bunyan

56-65

ham, hvad han havde gjort, og hvorledes det var gaaet. Derover blev Høvedsmanden bedrøvet og befalede ham at begive sig til sit Telt igen.

Derefter sendte Høvedsmanden Boanerges anden Gang denne Trompeter til Øreporten for igen at begære, ligesom tilforn, at blive hørt af dem. Men de holdt sig fremdeles indelukkede, kom ikke frem og gav ham ej heller noget Svar. Saa nøje efterkom de deres Konge Diabolus Befaling.

Nu sammenkaldte Høvedsmændene og de andre Officerer et Krigsraad for at overlægge, hvad de videre skulde gøre for igen at blive Herre over Staden Menneskesjæl, og de besluttede, efter at de adskillige Gange nøje havde overvejet Sagen, endnu engang ved den omtalte Trompeter at opfordre Staden til Overgivelse. Men de sagde alle, at om Staden fremdeles vægrede sig derved, saa var det deres Beslutning, som Trompeteren skulde forkynde, at de vilde bruge alle mulige Midler for med Magt at tvinge den til Lydighed mod Kongen (Luk. 14, 23).

Derfor befalede Høvedsmanden Boanerges sin Trompeter paany at forføje sig til øreporten og der med høj Røst i den store Konge Shaddais Navn at opfordre Indvaanerne til uden Ophold at komme til Øreporten for at høre, hvad Kongens fornemste Høvedsmand havde at sige dem.

Trompeteren gik hen, som han var befalet, og opfordrede Menneskesjæl tredie Gang (Es. 58, 1) til at overgive sig, og tilføjede, at om den længere vilde vægre sig, saa skulde hans Herres og Konges Høvedsmænd med Magt bringe den til Lydighed.

Herpaa stod da Hr. Vilje, som vi før har omtalt, og som var Guvernør i Staden og havde Opsigt over Portene, frem og spurgte Trompeteren med trodsige og frække Ord, hvem han var, hvorfra han kom, og hvad der bevægede ham til at gøre en saa forfærdelig Allarm for Porten og at tale saadanne utaalelige Ord til Menneskesjæl.

Trompeteren svarede: „Jeg er en Tjener hos den højædle Høvedsmand Boanerges, som er General for den store Konge Shaddais Krigshær, imod hvem baade du og den hele Stad har gjort Oprør og løftet eders Hæl. Min Herre har en bestemt Befaling til denne Stad og til dig, som et Lem af samme, at dersom du og Staden paa en fredelig Maade hører ham, saa er det godt, hvis ikke, maa I finde eder i det, som følger paa." Hr. Vilje sagde: „Jeg vil kundgøre min Herre dette Budskab og høre, hvad han siger dertil."

Men Trompeteren lagde straks til: „Vort Budskab er ikke til Kæmpen Diabolus, men til den ulykkelige Stad Menneskesjæl. Vi vil ikke agte paa det Svar, som bliver givet af ham, eller fra ham; vi er sendte til Staden for at befri den fra hans grusomme Tyranni og for at bevæge den til at underkaste sig sin uforlignelige Konge Shaddai, som den tilforn har været lydig."

Hr. Vilje sagde: „Jeg vil fremføre eders Budskab for Staden." Trompeteren svarede: Min Herre, bedrag os ikke, for du vil da bedrage dig selv saa meget mere ; thi vi er fast bestemte paa, om I ikke paa en fredelig maade underkaster eder, at begynde en Krig imod eder og med Magt at bringe eder til Lydighed, og for !at I kan være forvissede om Sandheden af, hvad jeg siger, saa skal det være eder et Tegn, at I imorgen skal se opsat paa Bjærget en sort Fane med tre brændende Tordenkiler, hvilket ogsaa skal være et Tegn paa, at vi byder eders falske Fyrste Spidsen og er bestemte paa at bringe eder tilbage under eders Herres og retmæssige Konges Regering."

Derpaa gik Hr. Vilje bort fra Muren, og Trompeteren vendte tilbage til Krigshæren. Saasnart han nu var kommen herhen, spurgte den almægtige Kong Shaddais Hovedsmand og Øverste ham, om han ogsaa var bleven hørt, og hvorledes han havde forrettet sit Ærinde, hvortil han svarede: „Da jeg havde blæst i min Trompet og raabt meget højt til Staden for at blive hørt, kom Hr. Vilje. som er Befalingsmand over Porten; han saa over Muren og spurgte mig, hvem jeg var, hvorfra jeg kom, og hvad der bevægede mig til at gøre saadan Allarm. Jeg sagde ham mit Ærinde, og paa hvis Befaling jeg frembar det, hvortil han svarede, at han vilde bekendtgøre dette for Guvernøren og Staden Menneskesjæl, og saaledes er jeg nu igen kommen tilbage til min Herre."

„Velan," sagde den tapre Boanerges, „lad os endnu nogen Tid ligge stille i vore Løbegrave og se, hvad disse Oprørere vil gøre."

Da nu Tiden nærmede sig til at Menneskesjæl skulde lade Boanerges og dem, som var med ham, høre, hvad Svar den gav, kom der Befaling om, at alle Krigsmænd, som var i Shaddais hele Lejr, skulde som en Mand staa i Gevær og holde sig færdige og tage Staden til Naade, om den vilde adlyde, men hvis ikke. da bringe den med Magt til Lydighed og Underdanighed.

Da nu Dagen var kommen, blæste Trompeterne igennem den ganske Lejr, for at Krigsfolkene skulde holde sig færdige til at gøre sin Skyldighed, og da nu Indvaanerne hørte Lyden af Basunerne i Shaddais Lejr og tænkte, at man vilde bestorme Staden, var de i største Sjæleangst; men da de havde fattet sig lidt, gjorde ogsaa de deres Forberedelser, for at sikre sig i Fald de skulde blive angrebne.(Kødelige Sjæle udlægger paa en forkert Maade Evangeliets Budskab og forstaar ofte ikke Hensigten med Herrens Kaldelse til dem, og derfor strider de imod ham.)

Efter at have ventet til det allersidste besluttede Boanerges at affordre dem deres Svar. Derfor paalagde han endnu engang sin Trompeter at opfordre Staden Menneskesjæl til at høre det Budskab, som de paa Shaddais Vegne havde at forkynde den. Denne gik altsaa hen og blæste i Basunen, hvorpaa Indvaanerne kom op paa Murene, men de holdt Øreporten saa fast tillukket, som de paa nogen Maade kunde (Sach 7.11). Da alle nu var komne op paa Tinderne af Muren, begærede Boanerges at faa Borgmesteren at se; men nu var Hr. Vantro paa den Tid Borgmester, og han kom i Hr. Begærligheds Sted. Altsaa traadte Vantro frem og lod sig se paa Muren; men da Boanerges fik ham at se, raabte han højt og sagde: „Denne er det ikke. Hvor er Hr. Forstand, Menneskesjæls gamle Borgmester ; thi ham vil jeg forebringe mit Bud-skab.

Herpaa svarede Kæmpen Diabolus, thi han var nu ogsaa kommen til: „Hr. Høvedsmand! De har været saa uforskammet at sende i det mindste fire Opfordringer til Menneskesjæl om, at den skulde underkaste sig deres Konge ; hvem der har givet Dem Bemyndigelse dertil, ved jeg ikke, og jeg vil heller ikke nu disputere derom; jeg spørger blot, hvad Aarsag De har til alle disse Anstalter, og hvad de har at betyde, om De ellers selv ved det?"

Høvedsmanden Boanerges, som førte den sorte Fane, og som paa sit Skjold havde de tre brændende Tordenkiler, tog intet Hensyn til Kæmpen og hans Ord, men vendte sig til Staden Menneskesjæl og sagde: „Det være eder herved kundgjort, o ulyksalige og oprørske Menneskesjæls Indvaanere, at den allernaadigste Konge, den store Kong Shaddai, min Herre, har sendt mig til eder med denne Befaling, — i det samme viste han dem det store Segl, — for at bringe eder igen under hans Lydighed og har befalet mig, saafremt I paa min Opfordring giver eder under hans Vælde, at jeg skal vise mig mod eder som eders Ven og Broder ; men han har ogsaa befalet, at vi, dersom I fremdeles fortsætter med eders oprørske Færd, efter denne min Opfordring med Magt maa søge at overvinde eder."

Da fremtraadte ogsaa Høvedsmand Overbevisning, som førte den bleggule Fane og havde et Skjold, hvori Lovens Bog laa ganske opslaaet, af hvilken udgik en brændende Flamme, og sagde : „Hører I Menneskesjæls Indvaanere! I var fordum berømte for eders Uskyldighed, men nu er I nedsunkne i Løgn og Bedrageri (Rom. 3, 10. 19. 20) ; I har hørt, hvad min Broder Boanerges har sagt, og det var viselig handlet og vilde blive til eders Lykke, om I antog den tilbudte Fred og ikke afslog den Naade, som tilbydes eder, især da Tilbudet kommer fra ham, imod hvem I har gjort Oprør, og som er mægtig til at sønderknuse eder; thi saadan er Shaddai vor Konge; og naar han bliver vred, kan intet bestaa for ham. Dersom I siger, at I ikke har syndet eller gjort Oprør imod vor Konge, saa vil eders hele Handlemaade fra den Dag, I afkastede eder hans Tjeneste (og dette var Begyndelsen til eders Synder) være Vidne nok imod eder. Eller med hvilket Navn vil I betegne det, at I har adlydt denne Tyran og antaget ham til eders Konge? Eller hvordan vil I forklare det, at I har forkastet Shaddais Love og underkastet eder Djævelens? Eller at I har grebet til Vaaben og lukket eders Porte for os, som er eders Konges trofaste Tjenere? Lader eder derfor tale tilrette, antager min Broders Tilbud, forsømmer ikke Naadens Tid, men forliger eder snarest mulig med eders Modstander (Luk. 12, 58. 59). Ak, kære Menneskesjæls Indvaanere, tilsteder ikke, at I bliver holdt borte fra Naaden og ledede ind i tusindfold Jammer og Elendighed ved Diabolus Smiger og Argelist. Denne falske Skurk vil maaske overtale eder til at tro, at vi i denne Tjeneste søger vor egen Fordel; men vid, at det er Lydighed mod vor Konge og ønsket om eders Lykke, som gør, at vi paatager os eders Sag."

„Betænk paa den anden Side, o Menneskesjæl, om det ikke er overmaade stor Naade af Shaddai, at han saaledes fornedrer sig, som han nu gør, idet han taler med eder ved os og fører ligesom en Underhandling med eder og bruger kærlige Overtalelser, for at I skal unkaste eder ham (2 Kor. 5, 18-21). Trænger han maaske saa meget til eder, som vi er sikre paa, at I trænger til ham? Nej ! nej! men han er barmhjertig og vil ikke, at Menneskesjæl skal dø, men at den skal omvende sig til ham og leve."

Derpaa fremtraadte Høvedsmand Dom, som havde den røde Fane og Skjoldet med den brændende Ovn, og sagde: „O, I Indvaanere i Staden Menneskesjæl, som saa længe har levet i Oprør og Forræderi mod Kong Shaddai, vid, at vi i Dag ikke er kommet til dette Sted og paa denne Maade med et Budskab, som vi selv har optænkt eller for at hævne en mod os selv begaaet Uret. Det er Kongen, vor Herre, som har sendt os hid for at bringe eder under hans Lydighed igen; og dersom I afslaar at underkaste eder paa en fredelig Maade, har vi Befaling til at tvinge eder dertil. Tænk aldrig ved eder selv og lad heller ikke Tyrannen Diabolus overtale eder til at tro, at vor Konge ikke skulde have Magt nok til at undertvinge eder og lægge eder under sine Fødder; thi han er alle Tings Skaber, og naar han rører ved Bjergene, ryger de. Heller ikke vil Kongens Naadedør altid staa aaben; for Dagen, der brænder som en Ovn, er nær, ja, den kommer snart, og den skal ikke tøve (Mal. 4, 1. 2 Petr. 2, 3).

„O, Menneskesjæl synes det dig ringe, at vor Konge tilbyder dig sin Naade, og det endog efter at du saa ofte har fortørnet ham? Ja han rækker endnu sit gyldne Septer ud imod dig og vil endnu ikke lukke sin Naades Dør for dig; vil du tilskynde ham til at lukke den? Dersom du gør det, saa læg Mærke til mine Ord: at da vil den aldrig nogensinde blive aabnet for dig. Der er en Dom for hans Ansigt, derfor stoler paa hans Ord, ja naar han vredes, saa vogt dig, at han ikke skal bortstøde dig med et Slag, og da er der ingen Frelse mere. Mener du, at han vil anse din Rigdom? Nej ! nej ! ikke Guld og ej heller din Magts Styrke. Han har beredt sin Trone til Dom; thi se! Herren skal komme i Ilden, og hans Vogne være som Hvirvelvinden ; for at sende sin Vrede til dem med Grumhed og sin Trusel med Ildslue, (Ps. 9, 8. Es. 67. 15) se derfor til o Menneskesjæl, at ikke Retfærdigheden og Dommen, naar den er bleven fuldbyrdet paa de ugudelige, skal ramme dig."

Da Høvedsmand Dom holdt denne Tale til Staden, lagde nogle Mærke til, at Diabolus stod og skælvede; men Høvedsmanden fuldførte sin Tale og sagde: „O du ulykkelige Stad Menneskesjæl vil du endnu ikke aabne dine Porte for at modtage os, din Konges Sendebud, som vil glæde sig ved at se dig leve? Kan dit Hjerte holde ud, eller kan dine Hænder have Styrke, naar han vil handle med eder efter sin Dom (Ez. 22, 14). Kan du vel holde ud, siger jeg, at blive truet til at drikke det Vredens Hav som sød Vin, det Vredens Hav, som Shaddai har tilberedt for Diabolus og hans Engle? Betænker dette og betænker det itide."

Derpaa kom den fjerde Høvedsmand, den fortræffelige Høvedsmand Straf, der sagde: „O, Stad Menneskesjæl, som tilforn var saa berømt men som nu kan lignes ved en ufrugtbar Gren, fordum den allerhøjestes Lyst, men nu en Hule for Diabolus! hør mig og de Ord, som jeg i den store Shaddais Navn vil tale til dig. Se, Øksen ligger allerede ved Roden af Træet, hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, skal afhugges og kastes i Ilden (Matth. 3, 10). Du o Menneskesjæl, har vist været det ufrugtbare Træ, som ikke har baaret andet end Torne og Tidsler; den onde Frugt paa dig vidner, at du ikke er noget godt Træ, dine Druer er Galde-Druer, de har bedske Klaser (5 Mos. 32, 32). Du har gjort Oprør imod din Konge, og se, vi, som er Shaddais Krigsmagt, er Øksen, som er lagt ved dine Rødder. Hvad siger du? Vil du omvende dig? Vor økse maa først lægges ved Roden, førend den indhugges deri, den maa først lægges ved Roden som en Trusel, førend den til virkelig Straf bliver indhugget, og imellem Truselen og Straffen udfordres der Bod og Bedring, og dette er al den Tid, du endnu har tilovers. Hvad vil du gøre? Vil du falde tilføje, eller skal jeg udføre Hugget? Om jeg hugger til, o Menneskesjæl, saa ligger du der overende; thi jeg har saavel Befaling til at gøre det som til at lægge Øksen til Roden; ingen Ting kan hindre det, uden alene det at du overgiver dig til din Konge. Hvad andet har du vel fortjent, dersom ikke Naaden kom dig til Hjælp, end at blive afhugget og kastet i Ilden for at brændes ?"

„O, Menneskesjæl! Langmodighed og Overbærenhed varer ikke til evig Tid, maaske det kan vare et Aar eller to eller kanske tre; men naar du har opirret ham ved et Oprør, der varer i tre Aar, (og du har allerede gjort mere end det), hvad andet kan du da vel vente end den Befaling: „Hug det ned?" (Luk. 13, 9). Og tror du maaske, at dette blot er Trusler, eller at vor Konge ikke har Magt til at udføre sine Ord? 0, du vil finde, at vor Konges Ord, naar de bliver foragtede af Syndere, ikke er tomme Trusler, men en brændende Ild.

Du har allerede længe været en ufrugtbar Jord, og vil du endnu vedblive at være det? Din Synd har ført denne Arme til dine Mure, skal den (Synden) ogsaa tvinge. Dommen til Fuldbyrdelse over denne By? Du har hørt, hvad Høvedsmændene har sagt, og dog holder du dine Porte lukkede. Sig til, Menneskesjæl! vil du fremdeles gøre Modstand, eller vil du antage Fredsbetingelserne ?"

Disse skarpe Taler, som de fire fortræffelige