Gamle tekster

Den hellige krig af John Bunyan

326-334

og tillige med Hr. Vilje forfulgte han Diabolisterne og fik fat paa Livet-ved-Følelse og Leve-efter-Loven og satte dem fast paa Slottet, indtil de døde.

Men Hr. Vantro var en listig Ræv; de kunde ikke faa fat paa ham, skønt de ofte søgte efter ham. Han og nogle andre af de værste Diabolister blev endnu tilbage i Menneskesjæl, indtil den Tid, da Menneskesjæl "drog bort fra Kongeriget Jordens Kreds; dog maatte de blive i deres Grøfter og Huler, og om nogen af dem kom for Dagen, eller han lod sig til Syne paa Gaderne i Menneskesjæl, saa var den ganske Stad efter dem med Vaaben; ja, Børnene selv raabte, som om de havde været Tyve, og de vilde have stenet dem tildøde.

Og nu begyndte Menneskesjæls Indvaanere at leve i en rolig og fredelig Tilstand; deres Prins forblev hos dem, deres Høvedsmænd ligeledes; Krigsfolkene efterkom deres Pligt, Og Menneskesjæl tog sit Købmandskab i Agt, som bestod i Manufakturer fra et Land, der var langt borte.

Da nu Menneskesjæl for saa vidt var frelst fra saa mange Fjender, skikkede Prinsen Bud til den og bestemte en Dag, paa hvilken han vilde se alt Folket forsamlet paa Torvet, og der meddele dem flere Befalinger, som, hvis de iagttog dem, skulde tjene til deres Trøst og Opholdelse og til Fordærvelse og Undergang for de Diabolister, som de selv havde opfødt. Da den bestemte Dag kom og Stadens Borgere var samlede, kom Immanuel i sin Vogn, og alle hans Høvedsmænd, enhver efter sin Stand, var rundt omkring ham til højre or til venstre Side. Efter en liden Kærligheds Hilsen begyndte Prinsen at tale saaledes :

„O, min Menneskesjæls Indvaanere, min Sjæls Elskelige! Mange og store er de Friheder, som jeg har forundt eder, jeg har afsondret eder fra alle andre og selv udvalgt mig eder, ikke for eders Værdighed, men for mit eget Navns Skyld. Jeg har ogsaa forløst eder, ikke alene fra min Faders Lovs Trusler, men ogsaa fra Diabolus Haand; dette har jeg gjort, fordi jeg elsker eder og havde foresat mig i mit Hjærte at gøre eder godt. Jeg har ogsaa tilvejebragt for eder og eders Sjæle en fuldkommen Fyldestgørelse, og har selv købt eder, paa det alle Ting maatte ryddes af Vejen, som kunde være eder til Hinder for at besidde Paradisets Glæder. Jeg har ikke købt eder med forgængelige Ting, Sølv eller Guld; men med mit eget Blod, hvilket jeg frivillig har udgydt paa Jorden for at gøre eder til min Ejendom. Jeg har ogsaa forsonet eder med min Fader og beredt eder hos min Fader en Bolig i den kongelige Stad, hvor der findes Ting, som intet Øje har set, intet Øre har hørt, og som ej er opkomne i noget Menneskes Hjærte, ejheller af nogen kan begribes.

Dernæst ser I, o min Menneskesjæls Indvaanere, hvad jeg har gjort for eder, og hvorledes jeg har befriet eder af eders Fjenders Haand, som havde ophidset eder imod min Fader, og som havde besat eders Stad for at føre eder i Fordærvelse. Først kom jeg til eder ved min Lov, dernæst ved mit Evangelium og viste eder min Herlighed, og I ved, hvad I var, hvad I sagde, hvad I gjorde, og hvor ofte I har sat eder op imod min Fader og mig; dog forlod jeg eder ikke, som I ser paa denne Dag, men kom til eder, og efter alt dette omfavnede jeg eder, blot af min Naade og Godhed; thi jeg vilde ikke tillade, at I skulde gaa fortabt, skønt I selv styrtede eder i Fordærvelse. Jeg omringede eder paa alle Sider og bragte eders Hjerter med Møje derhen, at I blev villige til at modtage eders Gode og Lyksalighed, og da jeg havde vundet en fuldkommen Sejr over eder, vendte jeg det altsammen til eders Bedste.

I ser ogsaa, hvilken Mængde af min Faders Krigsmagt jeg har lagt indenfor eders Mure, Høvedsmænd, Soldater og Krigsmænd, saavelsom Maskiner og Krigsredskaber til at undertvinge eders Fjender og bringe dem under eders Fødder; I kender min Mening: Disse Krigsfolk er mine saavelsom eders Tjenere, ja, mit Forsæt er at besætte Staden dermed, og deres rette Tjeneste er at beskærme eder, at rense, styrke og gøre eder velbehagelige for mig samt skikkede for min Faders Nærhed, Velsignelse og Herlighed; thi I er skabte til saaledes at blive beredte.

Jeg har bortvendt min Vrede fra eder, efterdi jeg bestandig elskede eder, og min Vrede og Fortørnelse har ophørt til eders Fjenders Fordærvelse. Eders Fromhed drog mig ikke heller tilbage til eder, efter at jeg havde skjult mit Ansigt for eder for eders Overtrædelsers Skyld og havde unddraget eder min Nærværelse; afvige fra mig kunde I selv, men jeg alene vidste Vejen og Midlet til at lede eder til mig igen. Jeg har fundet Middel til eders Omvendelse, jeg omringede og omarmede eder, da I begyndte at henfalde til Ting, hvori jeg ikke havde Behag.

Jeg gjorde eders Sodhed bitter, eders Dag til Nat, eders jævne Vej fuld af Torne og Tidsler, hvilket alt beskæmmede dem, som søgte eders Fordærvelse. Jeg var den, som oprejste Hr. Gudsfrygt i Menneskesjæl; jeg opvakte eders Samvittighed og Forstand, Vilje og Tilbøjelighed efter eders store og forskrækkelige Fald; jeg gav Liv i eder til at søge mig, paa det I maatte finde mig, og derved fandt I eders Sundhed, Lykke og Salighed; jeg var den, der anden Gang uddrev Diabolisterne af Menneskesjæl, og jeg var den, som overvandt dem og udryddede dem for mit Ansigt.

Og nu min Menneskesjæls Indvaanere, er jeg kommen igen til eder imed Fred, og eders Overtrædelser imod mig er, som de ikke var begaaede ; det skal heller ikke gaa eder som i forrige Tider; men jeg vil gøre bedre Ting imod eder end i Begyndelsen. Thi naar en kort Tid er forløben, vil jeg — forskrækkes dog ikke over, hvad jeg siger — omstyrte denne berømte Stad Menneskesjæl og føre Stenene, Tømmeret og Murene deraf samt Støvet og Indvaanerne selv over til mit Land i min Faders Kongerige og der opbygge den saa stor og herlig, som den aldrig er bleven set i det Kongerige, hvor den nu findes. Og alt dette vil jeg gøre, for at min Fader kan bo i den; thi dertil er den i Begyndelsen bleven oprettet i Jordkredsens Kongerige, og da vil jeg gøre den til et Under og til et Mindesmærke om at den er Miskundhed vederfaret. Da skal Menneskesjæls Indvaanere se alt det, som de ikke her har set, da skal de være dem lige, under hvem de her har staaet. Og da skal I have saadan Omgængelse med mig og min Fader og med eders Oversekretær, som I umulig her kan nyde, om I end levede tusinde Aar paa Jorden.

Og da skal I, o Menneskesjæls Indvaanere, ikke mere ængstes for Mordere og ikke mere frygte for Diabolisternes; Trusler; da skal intet Forræderi mere foretages imod eder; da skal I ikke mere høre nogen ond Tidende eller Allarm af Diabolus Trommer; da skal I hverken se diabolistiske Fændriker eller Diabolus Standarter. Da skal ingen Befæstning eller Skanse opkastes imod eder, og Diabolus skal der ikke opsætte nogen Standart til at forskrække eder; der skal I ikke mere behøve Høvedsmænd og Krigsfolk. Da skal ingen Bedrøvelse og Sorg mere møde eder, og der skal aldrig i Evighed nogen Diabolist mere gemmes i eders Mure eller ses indenfor eders Grænser for at forføre eder. Livet skal der vare længere, end I her skal kunne begære, og det skal altid være nyt og behageligt, og derved skal ingen Forhindring i Evighed findes. Der, o Menneskesjæls Indvaanere, skal I finde mange, som har været eder lige og delagtige i eders Bedrøvelser, hvilke jeg har udvalgt, genløst og afsondret, ligesom eder, for min Faders Hof og kongelige Stad; de skal alle glæde sig over eder, og naar I ser dem, skal eders Hjerter fryde sig over dem.

Der er Ting, saadanue Ting, som jeg og min Fader har beredt eder, hvilke ikke har været sete fra Verdens Begyndelse, og de er gemte af min Fader og forseglede iblandt hans Rigdomme, indtil I kommer der og skal nyde dem. Jeg har sagt eder, at jeg vil overføre eder til et andet Sted, og der, hvor jeg vil føre eder hen, der er de, som elsker eder, og som nu fryder sig over eder, men da saa meget mere, naar de ser eder ophøjede til Ære. Da skal min Fader udsende dem for at hente eder, og deres Skød skal være den Vogn, hvorpaa man skal sætte eder. Og I skal fare paa Vejrets Vinger. De skal komme og ledsage eder og bringe eder derhen, hvor I skal se meget mere, og det skal være den Havn, hvorefter I længes.

Og saaledes, o min Menneskesjæls Indvaanere, har jeg vist eder, hvad herefter skal ske, om I kunde høre og forstaa det; og nu vil jeg sige eder, hvad der for nærværende Tid maa være eders Pligt, og hvad I er skyldige at gøre, indtil jeg vil hente eder hjem til mig, efter Indholdet af det, som i Sandhedens Skrift derom berettes. Jeg befaler eder for det første, at I herefter bevarer det Klædebon hvidt og rent, som jeg gav eder, førend jeg sidste Gang drog bort fra eder. Gør det thi det skal være eders Visdom; det er i sig selv et fint Linned, men I maa holde det rent og hvidt. Det skal være eders Ære, og det skal og være til min Herlighed; naar eders Klæder er hvide, da har jeg min Lyst til eders Veje; thi da skal eders Veje være som et brændende og skinnende Lys, saa at de, som er nærværende, skal give Agt paa eder; ja, deres Øjne skal forblindes derover.

For at I nu kan holde eders Klæder hvide, som jeg har befalet eder, har jeg beredt for eder en aaben Kilde, at I kan to eders Klæder deri. Ser derfor til, at I ofte tor eder, og gaar ikke i urene Klæder; thi ligesom saadant er til min Vanære og Mishag, Saaledes vil det ogsaa være meget bedrøveligt for eder. Lad derfor mine Klæder, eders Klæder, de Klæder, som jeg har givet eder, ikke besmittes eller besudles af Kødet; holder eders Klæder hvide, og lader eders Hoved ikke mangle Olie.

Min Menneskesjæls Indvaanere, jeg har ofte frelst eder fra Diabolus Anslag, Forsøg og Anfald, og for alt dette begærer jeg intet af eder, uden at I ikke gengælde godt med ondt, men at I bevarer min Kærlighed i eders Hjærter og aldrig glemmer min bestandige Godhed mod Menneskesjæl, for at den kan tilskynde eder til at vandre paa den foreskrevne Vej efter de Velgærninger, som jeg har bevist eder.

0, min Menneskesjæls Indvaanere, jeg har levet og er gaaet i Døden; jeg lever nu, men jeg skal aldrig mere dø for eder; jeg lever, for at I ikke skal dø. Derfor, efterdi jeg lever, skal I og leve; jeg har forsonet eder med min Fader, og efterdi I er forsonede med min Fader, skal I leve med mig; jeg vil bede for eder, jeg vil stride for eder, jeg vil fremdeles berede alt godt for eder.

Intet kan skade eder uden alene Synden. Intet kan bringe eder i større Foragt hos mine Fjender end Synden; derfor vogter eder for Synden, o min Menneskesjæls Indvaanere!

Ved I vel, hvorfor jeg i Begyndelsen taalte og endnu tilsteder, at Diabolisterne opholder sig indenfor eders Mure? Det sker for at prøve eders Kærlighed, og for at give eder Anledning til at være aarvaagne, og for at I kan elske mine Høvedsmænd og mit Krigsfolk samt højagte min Naade; det sker ogsaa for, at I kan vide, i hvilken bedrøvelig Tilstand, I tilforn har været; da Diabolisterne boede ikke alene indenfor eders. Mure, men ogsaa i eders Slot og i eders Fæstning.

Skulde jeg ihjelslaa alle dem, som er herinde, saa er der saa mange udenfor, som vil bringe eder i Trældom; thi var alle de, som er i eder, ikke mere til, saa vilde de, som er udenfor, finde eder sovende, og da vilde de i et Øjeblik opsluge min Menneskesjæl; derfor har jeg ladet dem blive iblandt eder, dog ikke for at skade eder, endskønt de begærede det, men tileders Bedste, hvilket de maa befordre, dersom I vaager og strider imod dem. Min Hensigt er ikke, at de skal drive eder længere bort, men nærmere hen til min Fader, at I kan leve for at stride, finde Behag i at sende Bønskrifter og agte eder ringe i eders egne Øjne. Efterlever dette med Flid.

Vis mig, o Menneskesjæls Indvaanere, nu eders Kærlighed, og lad dem, som er indenfor eders Mure, ikke drage eders Kærlighed bort fra den, som har forløst eder, ja lad Diabolisternes Nærværelse forøge eders Kærlighed til mig. Jeg er to og tre Gange kommen for at befri eder fra de giftige Pile, som vilde have bragt eder Døden. Strider ogsaa for mig, eders Ven, imod Diabolisterne, saa vil jeg tale for eder hos min Fader og hans ganske Hof. Elsker mig i alle Fristelser, saa vil jeg, uagtet eders Svaghed, elske eder igen.

0, betænker, hvad mime Høvedsmænd, mine Stridsmænd og Krigshjælpere har gjort for eder; de har stridt for eder, de har lidt meget for eders Skyld, de har taalt meget for eder for at befordre eders Bedste, havde I ikke haft dem til at hjælpe eder, saa havde Diabolus visselig ganske opslugt eder. Bærer derfor Omsorg for dem; naar det gaar eder vel, vil ogsaa de befinde sig vel; gaar det eder ilde, vil de blive daarlige og svage; bevirker ikke at mine Høvedsmænd bliver syge ; thi naar de er syge, kan I ikke være vel; om de er svage, kan I ikke være stærke; om de bliver afmægtige og matte, kan I ikke være tapre og behjertede for eders Konge. I maa ikke altid leve efter Følelse, men efter mit Ord; I maa tro, at om jeg end er borte fra eder, elsker jeg eder dog og bærer eder evindelig paa mit Hjærte.

Kom derfor altid ihu, at I er mine elskede, og ligesom jeg tilforn har befalet eder, at I skal vaage, bede og fremstille eder til Strid imod mine Fjender, saaledes befaler jeg eder nu at tro, at min Kærlighed til eder er urokkelig ! 0, hvor har jeg fæstet mit Hjærte til eder! Vaager! Se, jeg lægger ingen anden Byrde paa eder, end den I allerede har. Holder fast paa dette, indtil jeg kommer !"