Gamle tekster

Kristi efterfølgelse

Thomas á Kempis

III. OM INDRE TRØST

Kap. 53. Guds Naade skænkes ikke til dem, som har deres Glæde i det jordiske


1. (Herren:) Min Søn, min Naade er dyrebar; den taaler ikke at blandes med udvortes Ting eller jordiske Trøstemidler. Bortkast derfor alle Hindringer for Naaden, saafremt du ønsker, at den skal udøses over dig. Søg dig et Lønkammer, vær gerne ene med dig selv, søg ikke Menneskers Underholdning, men udes dig hellere i andægtig Bøn for Gud, at du kan bevare et sønderknust Sind og en ren Samvittighed. Agt hele Verden for intet, sæt Hjærtets Omgang med Gud over alle udvortes Ting. Thi du kan ikke omgaas med mig og tillige søge din Glæde i de forkrænkelige Ting. Selv fra Bekendte og Venner maa du fjærne dig og holde Sindet frit for al timelig Trøst. Saaledes formaner ogsaa Apostlen Peter Kristi Venner, at de skal forholde sig som »fremmede og Udlændinge« i denne Verden. Med hvor stor Fortrøstning dør ikke den, hvem ingen jordisk Kærlighed holder tilbage i Verden.

Men saaledes at have Hjærtet løsrevet fra alt, rummer det syge Sind endnu ikke; heller ikke kender det sanselige Menneske det indre Menneskes Frihed. Og dog maa enhver, der virkelig ønsker at være et aandeligt Menneske, frasige sig baade dem, der staar ham nær og fjern, og for ingen maa han vogte sig mere end for sig selv. Har du helt overvundet dig selv, vil du lettere undertvinge alle øvrige Ting. Den fuldkomne Sejr bestaar i at beherske sig selv. Thi den, der har et saadant Herredømme over sig selv, at Sanseligheden adlyder Fornuften og Fornuften igen adlyder mig i alle Ting, han har i Sandhed sejret over sig selv og er Verdens Herre.

2. Ønsker du at naa frem til dette Maal, da maa du begynde som en Mand og lægge Øksen ved Roden for at oprykke og nedbryde den ubevidste store Kærlighed til dig selv og til alle egne jordiske Goder. Fra denne Synd, at Mennesket altfor ubehersket elsker sig selv, stammer omtrent alt det onde, som maa udryddes fra Roden. Naar denne Synd er overvundet og undertvunget, vil der straks komme stor Fred og Ro i Sjælen. Men fordi saa faa arbejder paa fuldkomment at afdø fra sig selv og helt at fornægte sig selv, derfor forbliver de hildede i deres eget Selv og kan ikke i Aanden løfte sig ud over sig selv. Men den, som ønsker at vandre frit med mig, maa nødvendigvis døde alle onde og ubeherskede Tilbøjeligheder, og ikke i Egenkærlighed og urent Begær hænge ved nogen Skabning.