Gamle tekster

Kristi efterfølgelse

Thomas á Kempis

III. OM INDRE TRØST

Kap. 49. Om Længslen efter det evige Liv og om de store Goder, der er forjættet dem, der kæmper derfor

1. (Herren:) Min Søn, naar du føler, at der fra Himlen indgives dig Længsel efter den evige Salighed, og du attraar at drage ud af dette "Legemes Telt" for at kunne beskue min Herlighed uden skiftende Skygge, da udvid dit Hjærte og tag af hele dit Sind imod denne hellige Indskydelse. Frembær dit Hjærtets inderligste Tak til den algode Gud, som handler saa naadigt med dig, besøger dig saa mildt, opflammer dig saa inderligt, opløfter dig saa mægtigt, at du ikke skal segne til Jorden under din egen Vægt. Thi en saadan Opløftelse faar du ikke ved egen Tænkning eller Anstrengelse, men alene som Gave af den himmelske Naade og Guds kærlige Syn paa dig, for at du maa gaa frem i Aandskraft og i større Ydmyghed, rustes til fremtidige Kampe, hænge dig ved mig med dit Hjærtes hele Kærlighed og stræbe at tjene mig med nidkær Vilje.

2. Min Søn, ofte brænder Ilden, men Flammen stiger ikke til Vejrs uden Røg. Saaledes brænder i mange Længslen efter det himmelske, og dog er de ikke fri for kødelig Fristelses Begær. Derfor drives de heller ikke af ren Nidkærhed for Guds Ære, selv naar de inderligt beder til ham. Saaledes gaar det ogsaa ofte med din egen Længsel, som du selv indbilder dig er saa stærk. Thi hvad der besmittes af Egenkærlighed er ikke rent og fuldkomment. Bed ikke om det, som er dig selv behageligt og bekvemt, men om det, som er mig velbehageligt og til min Ære; thi skønner du ret, maa du foretrække min Vilje fremfor alle dine egne Ønsker og følge den. Jeg kender din Længsel og har hørt dine hyppige Sukke. Du vil gerne allerede nu være i Guds Børns herlige Frihed, allerede nu fylder de evige Boliger og det himmelske frydefulde Fædreland dig med Glæde; men denne Time er endnu ikke kommen; endnu er Tiden en anden, Kampens Arbejdets og Prøvelsens Tid. Du ønsker allerede nu helt og fuldt at kunne fyldes af det højeste Gode; men endnu kan du det ikke. Jeg er det højeste Gode, bi paa mig, siger Herren, indtil Guds Rige kommer. Endnu maa du prøves her paa Jorden og øves i mange Ting. Undertiden vil du faa Lindring, men fuld Mættelse forundes dig ikke. Vær derfor frimodig og stærk baade til at gøre og til at lide hvad der er Naturen imod. Du maa iføre dig det nye Menneske og blive til en anden Mand. Ofte maa du gøre, hvad du ikke selv ønsker, og undlade, hvad du ønsker. Andres Vilje vil fremmes, din egen Vilje ikke mere lykkes. Andres Ord vil blive hørt, dine blive regnet for intet. Andre vil bede og faa, du vil bede og ikke faa. Andre vil blive ophøjede i Menneskers Mund, men om dig vil man tie. Andre faar snart et, snart et andet betroet, medens du vil blive anset for ikke at due til noget. Derover vil din Natur da mangen en Gang blive bedrøvet, og det vil være meget, om du med Taalmodighed formaar at bære det. Ved saadanne og lignende Ting plejer Herrens tro Tjener at prøves, om hvorvidt han er i Stand til at fornægte sig selv og i alt knække sin egen Vilje. Næppe er der noget, hvori du saa meget maa afdø fra dig selv, som naar du maa se og lide hvad der er imod din egen Vilje, og dette især naar du faar Befaling til at gøre, hvad der synes dig selv urimeligt og unyttigt. Og fordi du, som staar under Foresatte, ikke tør sætte dig op imod den højere Myndighed, synes det dig saa haardt at skulle gaa efter andres Vink og opgive al egen Mening.

Men, min Søn, betænk Fristen af alle disse Besværligheder, deres hastige Ende og deres overvættes store Løn; da vil du ikke længere føle dig besværet deraf, men tværtimod faa Lindring i Lidelsen. Thi til Gengæld for den Smule, hvori du nu frivilligt opgiver din egen Vilje, vil du altid have din Vilje i Himmelen. Der skal du nemlig finde alt hvad du vil, alt hvad du kan ønske. Der skal du eje alt godt, uden Frygt for at miste det. Der vil din Vilje altid være et med min og ikke begære noget fremmed eller eget. Der skal ingen staa dig imod, ingen klage over dig, ingen lægge dig Hindringer i Vejen, men alt hvad du ønsker skal være tilstede og tilfredsstille din Længsel og mætte den ganske. Der skal jeg gengælde dig al udstaaet Haan med Ære, al udstaaet Sorg med Glædens Kaabe, og for den nederste Plads, hvor du sad, give dig en evig Trone i mit Rige. Der skal Lydighedens Belønning blive aabenbar, Angerens Bitterhed forvandles til Glæde, og den ydmyge Underkastelse krones med Herlighed.

Bøj dig derfor nu ydmygt under alles Haand, og bryd dig ikke om, hvem der har sagt eller befalet dette eller hint. Men fremfor alt skal det være dig magtpaaliggende, at du — hvad enten det er din Foresatte, en underordnet eller din Ligemand, der forlanger noget af dig eller paabyder dig noget — optager alt i bedste Mening og gør dig Umage for at gøre det med redelig Vilje. Lad de andre søge deres, den ene rose sig af et, den anden af et andet, og lad dem vinde tusindfold Berømmelse; men du skal ikke have din Glæde hverken i dette eller hint, men glæde dig, naar du foragtes, og min Vilje og Ære sker Fyldest. Dette være dit Ønske: at Gud altid maa forherliges i dig, hvad enten det sker ved Liv eller Død.