Gamle tekster

Kristi efterfølgelse

Thomas á Kempis

III. OM INDRE TRØST

Kap. 47. Om at taale alle Besværligheder for det evige Livs Skyld

1. (Herren:) Min Søn, lad ikke det Arbejde, som du har paataget dig for min Skyld, knække dit Mod, og lad ikke de Trængsler, som allevegne omringer dig, nedslaa dig, men lad min Forjættelse styrke og trøste dig under alle Forhold. Jeg er mægtig at gengælde dig alt og det over al Maade og Maal. Din Møje skal ikke vare længe, og ikke altid skal du tynges af Smerter. Vent en liden Stund og du skal snart se Enden paa dine Lidelser. Den Time vil komme, da al Møje og Uro vil ophøre. Stakket og kort er alt hvad der forgaar med Tiden. Gør tilgavns hvad du gør; arbejd trofast i min Vingaard; jeg vil være din Løn. Skriv, læs, syng, suk, ti, bed og bær som en Mand al Modgang; det evige Liv er nok dette, ja endnu større Kampe værd. Freden vil komme paa en Dag, som Herren kender. Da skal Dag og Nat ikke skifte som nu, men der skal være evigt Lys, uendelig Klarhed, varig Fred og tryg Hvile. Da skal du ikke mere sige: »hvem vil fri mig fra dette Dødens Legeme?« og ikke mere raabe: »Ve mig, thi mit Ophold i dette fremmede Land er blevet forlænget!« Thi Døden skal være tilintetgjort, Frelsen umistelig; der skal ikke være Angst, men lutter Salighed, lifligt og dejligt Samfund.

2. O havde du set de helliges uvisnelige Kranse i Himmelen og den Herligheds Fylde, hvori de nu jubler, de som fordum i Verdens Øjne var foragtede og næsten ansaas for uværdige til at leve, da vilde du sikkert ydmyge dig i Støvet og hellere ønske at staa under alle end at staa over en eneste. Da vilde du ikke begære glade Dage i dette Liv, men langt mere glæde dig over at have Trængsel for Guds Skyld, og anse det for den største Vinding at regnes for intet blandt Mennesker. O hvis du havde din Lyst heri, og dit Hjærte var dybt gennemtrængt deraf, hvorledes skulde du vel vove at klage blot en eneste Gang? Bør ikke alle Besværligheder taales for det evige Livs Skyld? Det er dog ikke en ringe Sag at tabe eller vinde Guds Rige. Saa opløft da dit Øje til Himmelen! Se, der er jeg og med mig alle mine hellige, som i denne Verden kæmpede den haarde Kamp; nu glæder de sig, nu trøstes de, nu er de trygge, nu hviler de, og de skal blive hos mig, i min Faders Rige uden Ende.