Gamle tekster

Kristi efterfølgelse

Thomas á Kempis

III. OM INDRE TRØST

Kap. 41. Om Foragt for al timelig Ære.

1. (Herren:) Min Søn, tag dig det ikke nær, om du ser, at andre æres og ophøjes, medens du selv foragtes og tilsidesættes. Løft dit Hjærte til Himlen til mig, og Menneskers Foragt paa Jorden vil ikke bedrøve dig.

2. (Sjælen:) Herre, vi er blinde og daares let af Forfængeligheden. Naar jeg ret betragter mig selv, er der egentlig aldrig tilføjet mig nogen Uret af nogen Skabning, hvorfor jeg med Rette kan beklage mig overfor dig. Men fordi jeg saa ofte og grovt har syndet imod dig, er det med Føje om enhver Skabning væbner sig imod mig. Mig tilkommer derfor med Rette Haan og Foragt, dig derimod Lov og Pris og Ære. Og hvis jeg ikke bereder mig paa villigt at foragtes og forlades af alle Skabninger og ganske at regnes for intet, da kan jeg ikke opnaa Fred og Fasthed i mit Indre, eller aandelig Oplysning og fuld Forening med dig.