Gamle tekster

Kristi efterfølgelse

Thomas á Kempis

III. OM INDRE TRØST

Kap. 38. Om Selvbeherskelse i det Ydre og om Tilflugt til Gud i Fare

1. (Herren:) Min Søn, derefter maa du stræbe med al Flid, at du paa ethvert Sted og med enhver udvortes Gerning eller Handling indvortes forbliver fri og dig selv mægtig, og at alle Ting staar under dig og ikke du under dem, saa du er Herre og Hersker over dine Handlinger og ikke deres Tjener og Slave, men snarere er som en frigiven, som en Hebræer af Guds udvalgte Folk, der er gaaet over til Guds Børns Arvelod og Frihed. Disse staar over det nærværende og skuer imod det evige; paa det forgængelige ser de med det venstre Øje, paa det himmelske med det højre. De lader sig ikke drage af de timelige Ting, saa at de hænger ved dem, men de drager tværtimod dem til at tjene sig, saaledes som det er ordnet og bestemt af Gud, den højeste Bygmester, der ikke har efterladt noget uordnet i sin Skabning.

2. Naar du under alt hvad der sker, ikke bliver staaende ved det ydre Skin, og ikke betragter, hvad du ser eller hører, med sanseligt Blik, men som Moses ved enhver Sag gaar ind i Helligdommen for at raadspørge Herren, da vil du stundom faa et guddommeligt Svar og komme tilbage oplyst om mange nærværende og tilkommende Ting. Thi Moses tog altid sin Tilflugt til Helligdommen for at faa løst sine Tvivl og Spørgsmaal, og han tyede til Bønnens Hjælp for at faa Hjælp i Faren og imod Menneskers Ondskab. Saaledes bør ogsaa du ty ind i dit Hjærtes Lønkammer for at bede desto inderligere om den guddommelige Hjælp. Thi vi læser, at Josva og Israels Børn derfor blev bedraget af Gibeoniterne, fordi de ikke først havde spurgt Herren om Raad, men lod sig lettroende narre af søde Ord og forstilt Fromhed.