Gamle tekster

Kristi efterfølgelse

Thomas á Kempis

III. OM INDRE TRØST

Kap. 34. Den Sjæl, som elsker Gud, finder over alle og alle Ting sin Glæde i ham

1. (Sjælen:) Se, min Gud og mit Alt! hvad vil jeg mere, og hvad større Lyksalighed kan jeg ønske? Min Gud og mit Alt! O livsalige og liflige Ord! men kun for den, som elsker »Ordet« og ikke Verden eller de Ting, som er i Verden. Min Gud og mit Alt! heri er alt udtrykt for den, som forstaar det, og for den, der elsker Gud, kan det ikke ofte nok gentages. Thi er du, min Gud, til Stede, er alt lifligt, men er du borte, er alt mig til Lede. Du giver Hjærtet Ro, stor Fred og festlig Glæde. Du gør, at man tænker godt om alle og priser dig i alt; uden dig kan i Længden intet behage; skal noget være kært og behageligt, maa din Naade være til Stede og din Visdom krydre det.

Den, der har sin Glæde i dig, vil med Glæde finde sig i alt; men hvis nogen ikke finder Glæde i dig, hvorledes skal han da kunne finde Glæde i noget? De, der finder Smag i Verden og i det kødelige, bedrages af deres Smag, thi i Verden finder de kun idel Forfængelighed og i Kødet endog Døden. Men de, som ringeagter Verdens Glæder og døder Kødets Lyster for at følge dig efter, disse er de sande vise, thi de føres fra Forfængeligheden til Sandheden, fra Kødet til Aanden. De har deres Lyst i Gud, og hvad de finder af godt hos hans Skabninger, henfører de altsammen til Skaberens Pris. Dog saare forskellig er den Glæde, man finder i Gud og den, man finder i Skabningen, i Evigheden og i Tiden, i det uskabte Lys og i det skabte.

2. O evige Lys, højt ophøjet over alt skabt Lys, send en Lysstraale fra det Høje og lad den gennembrænde hele mit Hjærtes inderste. Rens, glæd, oplys og opliv min Aand med alle dens Evner, at den i endeløs Jubel maa hænge ved dig. 0 naar skal den salige og ønskede Stund oprinde, da du vil mætte mig med din Nærværelse og selv være mig alt i alt? Saalænge dette endnu ikke er forundt mig, vil min Glæde være ufuldkommen. Desværre lever endnu det gamle Menneske i mig: det er ikke helt korsfæstet, endnu ikke fuldkommen dødt. Endnu begærer det stærkt imod Aanden, vækker indvortes Krig og lader ikke Sjælens Rige have Ro og Fred. Men »Du som hersker over Havet og bringer dets Bølger til at lægge sig,« rejs Dig, hjælp mig! »Adspred Folkene, som har Lyst til Krig«, knus dem i din Vælde! Jeg beder dig, vis din Storhed og lad din højre Haands Herlighed blive aabenbar! thi jeg har ikke noget andet Haab eller nogen anden Tilflugt uden i dig, Herre, min Gud.