Gamle tekster

Kristi efterfølgelse

Thomas á Kempis

III. OM INDRE TRØST

Kap. 30. Om at bede Gud om Hjælp og fortrøste sig til Guds tilbagevendende Naade

1. (Herren:) Min Søn, jeg er »Herren, som gør stærk paa Trængslens Dag«. Kom til mig, naar du er i Nød. Det som allermest holder den himmelske Trøst tilbage, er, at du saa sent tyr til Bønnen. Thi førend du inderligt kalder paa mig, søger du først anden Hjælp og trøster dig ved udvortes Ting. Saaledes gaar det til, at du ikke faar nogen Hjælp, førend du indser, at jeg er den, som udfrier dem, der haaber paa mig; thi udenfor mig er der ingen virksom Hjælp eller gavnligt Raad eller noget varigt Lægemiddel. Men naar Uvejret er drevet over, og du igen er kommet til dig selv, da saml ny Livskraft i min Barmhjertigheds Lys; thi jeg er nær, siger Herren, for at oprejse alt, ikke blot for at gør det godt igen, men for at gøre det endnu rigere og mere velsignet end før.

Mon noget er vanskeligt for mig, eller er jeg som den, der lover og ikke holder Ord? Hvor er din Tillid? Staa fast og hold ud. Vær standhaftig og tapper, og du skal faa Hjælp i rette Tid. Bi paa mig, bi! jeg skal komme og helbrede dig.

2. Det er Fristelse, som plager dig; tom Frygt, som forfærder dig. Hvad gavner Bekymring for, hvad der kan ske i Fremtiden; den kan kun skabe Uro paa Uro. »Hver Dag har nok i sin Plage«. Det er unyttigt og taabeligt at ængstes eller glædes over Ting, som maaske aldrig vil ske. Det er vel menneskeligt at lade sig narre af saadanne Forestillinger, men det er Tegn paa en ufærdig Aand saa let at lade sig henrive af enhver Indgivelse af den onde Fjende. Thi ham er det lige meget, om han bedrager ved sande eller falske Forestillinger, om han overvinder dig ved Kærlighed til det nærværende eller Frygt for det tilkommende. Lad derfor ikke dit Hjærte forfærdes, og frygt ikke. Tro paa mig og fortrøst dig til min Barmhjærtighed. Netop, naar du tror mig langt borte, er jeg dig nær. Naar du tror. at alt er tabt, er der maaske den bedste Lejlighed til at vinde alt. Alt er ikke tabt, fordi noget gaar imod dine Ønsker. Døm ikke efter hvad du i Øjeblikket føler og hæng dig ikke ved en eller anden Besværlighed, hvorfra den nu end kommer, og optag den ikke som om alt Haab om Frelse dermed er ude. Tro dig ikke helt forladt, fordi jeg for en Tid sender dig en Trængsel eller unddrager dig den Hjælp, du ønsker. Thi det er Vejen til Himmeriges Rige. Det er nemlig langt mere gavnligt for dig og dine Medtjenere at øves i Modgang, end om alt gik efter Eders Ønske. Jeg kender Menneskets skjulte Tanker, og jeg ved, at det er til dit sande Gavn, at du undertiden vansmægter, forat du ikke skal hovmode dig af din megen Medgang og finde Behag i dig selv i Tanker om hvad du slet ikke er. Hvad jeg har givet, kan jeg tage og give igen, naar jeg finder det godt. Naar jeg giver det, saa er det mit; naar jeg tager, det tilbage, er det ikke dit, som jeg tager, thi min er »al god og fuldkommen Gave«. Naar jeg tilskikker dig Besværlighed og Modgang, saa knur ikke og lad ikke dit Hjærte blive mismodigt. Jeg kan hurtigt sende dig Lettelse og forvandle Sorgen til Glæde. Men hvorledes jeg end handler med dig, er jeg retfærdig og værd at prise.

Hvis du havde det rigtige Indblik og kunde se alt i Sandhedens Lys, vilde du aldrig blive forsagt og bedrøvet for Modgangs Skyld, men snarere glæde og takke mig, ja meget mere anse det for idel Glæde, at jeg hjemsøger dig og ikke skaaner dig. »Ligesom Faderen har elsket mig, saaledes elsker jeg ogsaa Eder«, sagde jeg til mine Disciple, som jeg visselig ikke udsendte til timelige Glæder, men til store Kampe, ikke til Æresbevisninger, men til Forhaanelser, ikke til Ørkesløshed, men til Arbejde, ikke til Hvile, men til at »bære megen Frugt i Taalmodighed«. Kom disse Ord i Hu, min Søn!