Gamle tekster

Kristi efterfølgelse

Thomas á Kempis

III. OM INDRE TRØST

Kap. 29. Om at paakalde og velsigne Gud i Trængslens Tid

1. (Sjælen:) Evig velsignet være dit Navn, o Herre! Du, som har villet, at denne Prøvelse og Trængsel skulde komme over mig. Jeg kan ikke undfly den, men maa fly til dig, for at du maa hjælpe mig og vende den til det gode for mig.

2. Herre, nu er jeg i Trængsel, jeg er tung om Hjærtet og bøjes af denne Lidelse. Og nu! kære Fader, hvad skal jeg sige? jeg trænges fra alle Sider, fri mig fra denne Time! Men derfor er jeg kommen til denne Time, for at du skulde herliggøres, naar jeg er blevet dybt ydmyget, men frelst ved din almægtige Haand. Herre! lad det behage dig at frelse mig, thi hvad kan jeg arme gøre uden dig, og hvor skal jeg gaa hen uden til dig? Giv mig Taalmodighed, o Herre, ogsaa denne Gang! Hjælp mig, min Gud, og jeg vil ikke frygte, selv om jeg er aldrig saa nedbøjet. Dog hvad skal jeg sige? Din Vilje ske, Herre, jeg har fuldt fortjent Trængslen og Lidelsen. Jeg maa holde ud; om jeg dog kunde være taalmodig, indtil Uvejret er forbi og det er blevet bedre! Men din almægtige Haand magter at tage ogsaa denne Fristelse fra mig, mildne dens Heftighed, at jeg ikke bukker helt under, ligesom du ogsaa tidligere har handlet med mig efter din Barmhjertighed. Jo sværere det er for mig at lide, desto lettere er det for din højre Haand at hjælpe.