Gamle tekster

Kristi efterfølgelse

Thomas á Kempis

III. OM INDRE TRØST

Kap. 25. Om Hjærtets vedvarende Fred og Fremskridt i det gode

1. (Herren:) Min Søn, jeg har sagt: »Fred efterlader jeg Eder, min Fred giver jeg Eder; jeg giver Eder ikke, som Verden giver.« Fred ønsker alle, men ikke alle bryder sig om den sande Fred. Min Fred er hos de ydmyge og sagtmodige af Hjærtet. Min Fred bor, hvor Taalmodigheden har hjemme. Følger du mig og hører min Røst, da skal du glæde dig over megen Fred.

(Sjælen:) Hvad skal jeg da gøre, o Herre?

(Herren:) Giv Agt paa dig selv, hvad du gør og hvad du taler, lad al din Tragten gaa ud paa, at du har mit Velbehag, sig intet og begær intet udenfor mig. Døm ikke ubesindigt om andres Gerning og Tale, og bland dig ikke i Ting, som ikke vedrører dig; da vil du blive fri for megen Uro. Men aldrig at føle Uro eller lide noget aandeligt eller legemligt besvær, det er ikke den nærværende Tids, men den evige Hviles Kaar.

Derfor maa du ikke straks tro, at du har fundet den Sande Fred, fordi du ikke mærker nogen Besværlighed. eller fordi ingen gør dig imod, og alt synes godt; eller tro, du har naaet Fuldkommenheden, fordi alting gaar efter ønske. Hold dig heller ikke for noget stort eller for elsket af Gud, fordi du i dine Følelser fornemmer, hvor liflig Andagt er; thi Følelser er ikke det sikre Vidnesbyrd om, at du virkelig elsker et rent Liv, og Vækst og Helliggørelse viser sig ikke altid i saadanne.

(Sjælen:) Hvori da? o Herre!

(Herren:) Deri, at du af dit ganske Hjærte overgiver dig til den guddommelige Vilje og ikke søger dit eget, hverken i smaat eller stort, hverken i Tid eller Evighed. Deri, at du med altid samme glade Ansigt er lige taknemlig baade i Medgang og i Modgang, og vejer alt paa samme Vægtskaal. Ejer du saa megen Styrke i Haabet, at du, naar al Trøst i dit Indre viger fra dig, dog formaar at lade dit Hjærte være rede til at lide endnu mere, og ikke retfærdiggør dig selv, som om du ikke burde lide saa meget, men derimod priser mig som den retfærdige og hellige i alle mine Anordninger, se: da vandrer du paa Fredens sande og rette Vej, og da har du det sikre Haab, at du atter med Fryd skal skue mit Ansigt. Ja hvis du en Gang er naaet saa vidt, at du fuldkomment kan forsage dig selv, saa vid, at du da skal nyde Fredens Fylde, saa meget som det er muligt for Mennesker her paa Jorden.