Gamle tekster

Kristi efterfølgelse

Thomas á Kempis

III. OM INDRE TRØST

Kap. 19. Om at finde sig i Krænkelser og om det sande Taalmod.

1. (Herren:) Hvad er det du taler, min Søn? Hør op med at klage og betragt engang hvad jeg og mange af mine Disciple har lidt; »endnu har du ikke staaet imod indtil Blodet«. Ringe er din Lidelse i Sammenligning med deres, som har lidt saa meget, blevet fristet saa haardt og led saa megen Møje, prøvede og øved paa mangfoldig Vis. Tænk derfor paa andres tunge Lidelser, at du desto lettere kan bære dine egne ubetydelige. Og synes disse dig ikke ubetydelige, da se til, om dette ikke kommer af din Utaalmodighed. Men hvad enten de nu er store eller smaa, saa beflit dig paa at bære dem alle med Taalmodighed. Jo bedre du forstaar at skikke dig i dine Lidelser, desto visere handler du; du vil ogsaa lettere bære Lidelsen, naar Sindet er beredt dertil ved daglig Øvelse. Sig ikke hellere: » Jeg kan umulig taale dette af et saadant Menneske; jeg kan ikke finde mig deri; han har voldt mig stor Fortræd og bebrejder mig Ting, som jeg aldrig har tænkt paa; ja af en anden skulde jeg gerne taale det og se, hvorledes jeg kunde finde mig deri.« Taabelig er en saadan Tankegang, som viser, at du mangler Taalmod og har glemt ham, der skal krone Taalmodet, og at du alene ser Personen, som har tilføjet dig Uretten, og alene paa de Fornærmelser, som er tilføjet dig. Den er ikke virkelig taalmodig, som kun vil lide saa meget som han selv synes om, og kun af den, af hvem han finder for godt. Den, der i Sandhed er taalmodig, ser ikke paa, hvem det er, som prøver hans Taalmod, om det er hans Foresatte, hans Ligemand eller en Undergiven, om det er en god og hellig, eller en slet og uværdig Person, men tager uden aL spørge om Personer og uden Forskel alt, hvad der møder ham, med Tak af Guds Haand og holder det for en stor Vinding. Thi selv den ubetydeligste Lidelse er, naar den kun bæres for Guds Skyld, en Ædelsten i den lidendes Krone. Vær derfor rede til Kamp, hvis du vil vinde Sejr; uden Kamp vil du ikke vinde Taalmodighedens Krone. Vil du ikke lide, forsmaar du Sejrskransen, men vil du vinde den, da kæmp som en Mand og hold ud med Taalmod. Uden Arbejde naar man ikke til Hvile, og uden Kamp ikke til Sejr.

2. (Sjælen:) 0 Herre gør mig ved din Naade det muligt, som synes umuligt for min Natur. Du ved, at jeg kun kan taale lidet, og at jeg hurtigt bliver nedslaaet ved en lille Smule Modgang. O lad enhver Prøvelse i Modgang for dit Navns Skyld blive mig kær og elskelig; thi at lide for din Skyld er saare gavnligt for min Sjæl.