Gamle tekster

Kristi efterfølgelse

Thomas á Kempis

III. OM INDRE TRØST

Kap. 11. Om at Hjærtets Ønsker maa prøves og tøjles

1. (Herren:) Min Søn, du maa endnu lære mange Ting, som du hidtil ikke ret har lært.

(Sjælen:) Hvilke er disse? Herre!

(Herren:) At din Attraa ganske skal rette sig efter mit Velbehag og ikke være egenkærlig, men i Nidkærhed stræbe at gøre min Vilje. Ønsker optænder dig ofte og tilskynder dig heftigt, men se vel til, om det mest er Hensynet til min Ære eller Hensynet til din egen Fordel, som bevæger dig. Er det Hensynet til mig, vil du være tilfreds, hvorledes jeg end maatte lade det gaa, men hvis det endnu er hemmelig Egenkærlighed, som leder dig, da er det just den, som hindrer og tynger dig. Se derfor til, at du ikke bygger for meget paa dit eget Hjærtes Attraa uden først at have taget mig med paa Raad, at du ikke siden skal angre og fortryde, hvad der i Begyndelsen behagede dig og hvad du med saa megen Iver søgte at opnaa som det bedste. Man skal ikke følge enhver Tilbøjelighed, som ved første Øjekast synes god, og heller ikke straks fly enhver modsat Tilbøjelighed. Det er dig gavnligt til Tider, selv under gode Bestræbelser og Ønsker, at lægge Baand paa dig, for at hverken den voldsomme Iver skal adsprede dit Sind, eller din Ubeherskethed give andre Forargelse, eller du selv ved at møde Modstand fra andre pludselig skal blive forstyrret og falde. Mangen Gang maa man lægge Vold paa sig og mandigt bekæmpe den sanselige Attraa og ikke agte paa, hvad Kødet vil eller ikke vil, men meget mere arbejde paa, at det selv mod sin Vilje kan blive Aanden lydigt. Kødet maa aves og tvinges til lydighed, saalænge indtil det bliver villigt dertil, lærer at nøjes med lidt, at glædes ved det jævne og simpel og ikke knurre mod det, som ikke passer det.