Gamle tekster

Kristi efterfølgelse

Thomas á Kempis

III. OM INDRE TRØST

Kap. 10. Om hvor lifligt det er at tjene Gud og forsmaa Verden

1. (Sjælen:) Herre, nu vil jeg igen tale og ikke tie; jeg vil raabe til dig, min Gud og min Konge, som bor i det høje. »Herre, hvor stor er dog ikke din Godhed, som du har gemt for dem, der frygter dig!« Hvad er du dog ikke for dem, der elsker dig, og for dem, der tjener dig af ganske Hjærte! I Sandhed, uudsigelig lifligt er det at leve i din Beskuelse, som du skænker dem, der elsker dig. Deri viste du mig fremfor alt din overvættes Kærlighed, at da jeg ikke var til, skabte du mig, og da jeg for vild langt borte fra dig, førte du mig tilbage, at jeg skulde tjene dig, og du befalede mig, at jeg skulde elske dig. O! du den evige Kærligheds Kilde! hvad skal jeg sige om dig? Hvorledes skulde jeg kunne glemme dig, som nedlod dig til at ihukomme mig, den Gang jeg var fordærvet og fortabt! Du øvede Barmhjærtighed mod din Tjener, langt mere end jeg kunde haabe, og du beviste mig Naade og Venskab langt over min Fortjeneste. Hvormed skal jeg gengælde dig en saadan Naade? Thi det er ikke givet alle at forlade alt, forsage Verden og leve alene med dig. Er det noget stort, at jeg tjener dig, hvem al Skabningen er nødt til at tjene? Nej, det synes mig ikke noget stort, at jeg maa tjene dig, men langt mere synes det mig stort og forunderligt, at du nedlader dig til at modtage saa fattig og uværdig en Tjener og at lade mig komme med blandt dine øvrige kære Tjenere. Se — alt hvad jeg har og hvormed jeg tjener dig er dit. Og saa er det dog langt mere dig, der tjener mig end jeg dig. Se! Himlen og Jorden som du skabte til Menneskets Tjeneste, er rede og gør daglig, hvad du befalede. Og dette er kun lidet, thi selv Englene skabte du og anordnede dem at tjene Mennesket. Men hvad der overgaar alt dette, er, at du selv nedlod dig til at tjene Mennesket og lovede at ville skænke ham dig selv. Hvad skal jeg give dig for alle disse Tusinde Gaver? Gid jeg kunde tjene dig alle mit Livs Dage! Gid jeg var i Stand til blot en Dag at yde dig en værdig Tjeneste! Thi i Sandhed! Du fortjener al Tjeneste, al Ære og al Pris! I Sandhed! Du er min Herre, og jeg er din fattige Tjener, som bør tjene dig med alle mine Kræfter og aldrig blive træt af at love dig. Saaledes vil jeg det gerne og ønsker det, og hvad jeg ikke kan, det vil du i din Naade føje til.

2. Stor Ære og Hæder er det at faa Lov til at tjene dig og forsmaa alt for din Skyld. Thi stor Naade venter dem, der frivilligt gav sig ind i din hellige Tjeneste. De, som af Kærlighed til dig sagde sig løs fra al kødelig Nydelse, skal finde den Hellig Aands lifligste Trøst. Stor Sjælsfrihed vil de opnaa, som for dit Navns Skyld betræder den snævre Vej og opgiver al verdslig Bekymring. O hvor yndigt og livsaligt er det ikke at tjene Gud, thi det gør i Sandhed Mennesket frit og helligt. O hellige Stand at staa i Herrens Tjeneste, der stiller Mennesket lige med Englene, gør ham velbehagelig for Gud, men til en Skræk for Djævelen, og anbefaler ham til alle troende. O attraaværdige og ønskelige Tjeneste, der forhverver det højeste Gode og en Glæde, som aldrig hører op.