Gamle tekster

Kristi efterfølgelse

Thomas á Kempis

III. OM INDRE TRØST

Kap 9. Om Gud som alle Tings Maal

1. (Herren:) Min Søn! Jeg maa være dit højeste og sidste Maal, saafremt du i Sandhed ønsker at være lykkelig. Er jeg dette, da vil dit Hjærtes Begær blive lutret, der ellers som oftest daarligt søger sig selv og Skabningen. Thi naar du søger dig selv i noget, da visner og hentørres Hjærtet straks. Alt maa du derfor udelukkende henføre til mig som Kilde, thi jeg er den, som giver alt. Betragt hver lille Ting som rindende ud af det højeste Gode, og henfør derfor alle Ting til mig som deres Ophav.

2. Lav og høj, fattig og rig øser levende Vand af mig som af et levende Væld; og de, som gerne og villigt tjener mig, skal modtage Naade over Naade. Men den, der vil søge sin Ære udenfor mig, og som vil glæde sig over noget Gode som sit eget, han vil ikke finde varig og sand Glæde, men hans Hjærte vil vedblive at være snævert, og han vil blive hindret og ængstet paa mange Maader. Tilregn derfor hverken dig selv eller noget Menneske noget godt, men giv Gud Æren for alt; thi uden ham har Mennesket intet. Jeg har givet alt, og jeg vil have alt igen, og med stor Strenghed fordrer jeg Taksigelse. Dette er den Sandhed, som forjager al forfængelig Ærgerrighed. Og hvor den himmelske Naade og den sande Kærlighed har faaet Indgang, vil hverken Misundelse eller Snæverhjærtethed eller Egenkærlighed faa Raaderum. Thi den guddommelige Kærlighed overvinder alt og udvider alle Sjælens Kræfter. Hvis du er rigtig vis, vil du have din Glæde i mig alene og dit Haab til mig alene, thi »Ingen er god, uden Gud alene«, som bør ophøjes over alt og velsignes i alt.