Gamle tekster

Kristi efterfølgelse

Thomas á Kempis

III. OM INDRE TRØST

Kap 6. Om den sande Kærligheds Prøve.

1. (Herren:) Min Søn, du er endnu ikke stærk og forstandig i din Kærlighed.

(Sjælen:) Hvorfor Herre?

(Herren:) Fordi du ved en Smule Modstand falder fra dit Forehavende og er altfor begærlig efter selv at trøstes. Den, der er stærk i Kærlighed, holder Stand under Fristelser og tror ikke den træske Fjendes Overtalelser. Jeg er ham kær baade i Medgang og Modgang. Den, der er forstandig i Kærlighed, ser ikke saa meget paa den elskendes Gave som paa Giverens Kærlighed. Han agter mere paa Sindelaget end paa Ydelsen og sætter alle Gaver langt under den Elskede selv. Den, der er ædel i Kærlighed slaar sig ikke til Ro i Gaven, men i mig, som er over al Gave. Derfor er ikke alt tabt, selv om du undertiden ikke føler saa meget for mig, som du gerne vilde. Thi den gode og livsalige Sindsstemning, som du til Tider fornemmer, er en Virkning af min nærværende Naade og en Forsmag paa det himmelske Fædreland, men støt dig ikke alt for meget paa denne Følelse, thi den kommer og gaar. Men at kæmpe mod de opstaaende onde Rørelser i Sindet og at foragte Djævelens Indskydelser er et udmærket Kendetegn paa aandelig Dygtighed og af stor Betydning. Lad dig derfor ikke forvirre af de fremmede Forestillinger og Indfald, som fostres af din Indbildningskraft om en hvilken som helst Genstand. Bliv dit Forsæt mandigt tro og lad Hjærtet stedse være rettet mod Gud. Det er intet Bedrag, naar det sker, at din Glæde over Gud for et Øjeblik gaar over til Henrykkelse, og dit Hjærte dog hurtigt igen henfalder til de gamle Daarskaber. Thi dette sker dig mere mod end med din Vilje, og saalænge din Ubestandighed bedrøver dig, og du kæmper imod den, saalænge er der mere vundet end tabt. Husk, at den gamle Fjende paa enhver Maade stræber at hindre din Længsel efter det gode og at drage dig bort fra enhver Fromhedsøvelse, fra den fromme Ihukommelse af min Lidelse, fra den gavnlige Erindring om dine Synder, fra at vogte paa dit eget Hjærte og fra det faste Forsæt om at vokse i aandelig Dygtighed. Han indskyder dig mange onde Tanker for at bibringe dig Lede og Afsky og saaledes drage dig bort fra Bønnen og Læsning i den hellige Skrift. Den ydmyge Syndsbekendelse er ham en Torn i Øjet, og havde han Magt, holdt han dig fra Herrens Bord. Tro ham ikke og lyt ikke til ham, skønt han ofte lægger skuffende Snarer for dig. Naar han indskyder dig ondt og urent, saa tilregn ham det alene. Sig til ham: Vig bort, urene Aand! skam dig, elendige, saare uren er du, som bringer mig sligt for Øren. Vig fra mig, skændige Forfører, du skal ikke have nogen Del i mig; men Jesus skal stride vældigt for mig, og du skal blive til Skamme. Hellere vil jeg dø og lide al Pine end føje dig! Ti og forstum! Jeg vil ikke mere høre dig, selv om du besværer mig endnu mere. »Herren er mit Lys og min Frelse, for hvem skal jeg vel frygte. (Ps 27.1)« »Om end Hære lejrede sig imod mig, mit Hjærte skal ikke frygte. (Ps 26.3)« »Herren er min Hjælper og i Forløser. (Ps 19.15)«

2. Kæmp som en god Stridsmand; og naar du undertiden bukker under af Skrøbelighed, da saml større Kræfter end før og stol paa min endnu større Naade. Men tag dig vel i Agt for forfængeligt Selvbehag og Overmod. Derved bliver mange ledet i Vildfarelse og falder ofte i næsten ulægelig Blindhed. Lad deres fald, som i taabeligt hovmod stolede paa sig selv, tjene dig til advarsel og til at bevare dig i bestandig ydmyghed.