Gamle tekster

Kristi efterfølgelse

Thomas á Kempis

III. OM INDRE TRØST

Kap. 3. Guds Ord maa høres med Ydmyghed, men mange overvejer dem ikke

1. (Herren:) Min Søn, hør mine Ord, saare liflige Ord, som overgaar alle Filosoffers og denne Verdens Vises Lærdom. »Mine Ord er Aand og Liv« (Joh 8.24) og skal ikke vejes paa den menneskelige Forstands Vægtskaal. De skal ikke fortolkes efter forfængeligt Behag, men høres i Tavshed og modtages med al Ydmyghed og inderlig Tilegnelse.

(Sjælen:) »Salig den, hvem du underviser, Herre! og hvem du belærer ud af din Lov, for at skaffe ham Hvile fra de onde Dage,« at han ikke fortvivler paa Jorden (Ps 94.12).

2. (Herren:) Jeg, siger Herren, har undervist Profeterne fra Begyndelsen, og indtil denne Stund ophører jeg ikke at tale til alle, men mange er døve for min Røst og haarde. De fleste adlyder hellere Verden end Gud, snarere deres kødelige Lyst end Guds Velbehag. Verden lover timelige og ringe Goder, og man tjener den med stor Begærlighed. Jeg lover de højeste og evige Goder, og de dødeliges Hjærter forbliver dorske. Hvem tjener og adlyder mig i alle Ting med samme Omhyggelighed, hvormed man tjener Verden og dens Herrer? »Skam dig, Sidon! siger Havet,« (Jes 23.4) og spørger du om Aarsagen, saa hør! For et ringe Levebrød løber man en lang Vej, men for det evige Liv vil mange næppe løfte en Fod fra Jorden. En ussel Vinding søges med Iver; om et Pengestykke føres undertiden skammelig Trætte; for en forfængelig Ting og en ringe Udsigt frygter man ikke for at arbejde sig træt Dag og Nat. Men o Skændsel! for det uforanderlige Gode, for det uskatterlige Klenodie, for den højeste Ære og uendelige Hæder vil man ikke gøre sig den ringeste Anstrengelse. Skam dig derfor, du dovne og lade Tjener, at hine findes mere rede til deres Fordærvelse end du til at erhverve Livet. De glæder sig mere ved Forfængeligheden end du ved Sandheden. Og dog bliver de ikke sjældent skuffede i deres Haab, men mit Løfte skuffer ingen og lader ikke nogen gaa tomhændet bort, som sætter sin Lid til mig. Hvad jeg har lovet, vil jeg give; hvad jeg har sagt, vil jeg opfylde for enhver, som forbliver tro i min Kærlighed indtil Enden. Jeg er den, der belønner alle gode, men ogsaa den, der kraftigt prøver alle fromme. Skriv mine Ord i dit Hjærte og overvej dem flittigt, thi de vil i Fristelsens Time være dig saare nødvendige. Hvad du ikke forstaar, naar du læser dem, skal du erkende paa Besøgelsens Dag. Paa to Maader plejer jeg at besøge mine udvalgte, ved Prøvelse og ved Trøst. Og to Forelæsninger holder jeg dem daglig: den ene ved at revse deres Synder, den anden ved at formane dem til Fremvækst i aandelig Dygtighed. Hvo, der har mine Ord og foragter dem, »han har den, som dømmer ham paa den yderste Dag. (Joh 12.47 og 48)«

3. Bøn om Naade til Andagt.
Herre min Gud, du er mit eneste Gode. Og hvem er jeg, at jeg tør tale til dig? Jeg er din fattigste Tjener og en elendig Orm, langt fattigere og foragteligere, end jeg ved og vover at sige. Kom dog i Hu, Herre, at jeg intet formaar. Du alene er god, retfærdig og hellig; du formaar alt, du giver alt og fylder alt og kun Synderen lader du tom. Kom din Barmhjertighed i Hu og fyld mit Hjærte med din Naade; du som ikke vil, at dine Gerninger skal være uden Frugt. Hvorledes skal jeg kunne udholde mig selv i dette elendige Liv, om ikke din Barmhjertighed og Naade styrker mig. Vend ikke dit Ansigt fra mig og udsæt ikke din Besøgelses Time; lad din Trøst ikke udeblive, »at min Sjæl ikke skal blive som et Land uden Vand. (Ps 143.6 og 10)« »Lær mig at gøre din Vilje,« lær mig at vandre værdigt og ydmygt for dig; thi du er min Visdom, du kender mig i Sandhed og kendte mig, førend Verden blev til, og førend jeg var født til Verden.