Gamle tekster

Kristi efterfølgelse

Thomas á Kempis

III. OM INDRE TRØST

Kap 2. Sandheden taler i vort Indre uden larmende Ord.

1. Sjælen taler til Gud: »Tal, Herre! din Tjener hører. (1 Sam 3.9)« »Jeg er din Tjener, giv mig Forstanden, at jeg kan kende dine Vidnesbyrd. (Ps 119.125)« Bøj mit Hjærte til dine Ord og lad din Tale falde som Dug i min Sjæl. Israels Børn sagde fordum til Moses: »Tal du med os, saa vil vi høre, men lad ikke Herren tale, for at vi ikke skal dø. (2 Mos 20.19)« Ikke saaledes, Herre, beder jeg, men bønfalder meget mere med Profeten Samuel ydmygt og længselsfuldt: »Tal Herre, thi din Tjener hører.«

2. Ikke Moses eller en af Profeterne tale til mig, men du selv, Herre, min Gud! Du som indblæste og oplyste alle Profeter, thi du alene kan uden dem fuldkommen undervise mig, men de kan uden dig intet udrette. De kan vel lade Ordene lyde, men Aanden meddeler de ikke. De taler smukt, men Hjærtet tænder de ikke, hvis du tier. De lærer Bogstaven, men du aabenbarer Meningen. De fremfører Hemmelighederne, men du giver Nøglen til Tegnenes Forstaaelse. De forkynder Budene, men du hjælper til at opfylde dem. De viser Vejen, men du giver Styrke til at vandre den. De virker udefra, men du underviser og oplyser Hjærtet. De vandrer udvortes, men du giver Frugtbarheden (1 Kor 3.7). De raaber med Ord, men du giver de hørende Forstaaelsen. Derfor tale ikke Moses til mig, men du, Herre, min Gud, du evige Sandhed, paa det jeg ikke skal dø og henvisne uden Frugt, hvis jeg kun formanes udvortes, men ikke opflammes indvortes. Lad mig ikke blive dømt af Ordet, som jeg hørte, men ikke udførte, som jeg kendte, men ikke elskede, som jeg troede, men ikke holdt. "Tal da Herre, thi din tjener hører, thi du har det evige livs Ord." (Joh 6.69). Tal til mig, at min sjæl kan trøstes og mit hele liv forbedres, dig til lov og ære og evig forherligelse.