Gamle tekster

Kristi efterfølgelse

Thomas á Kempis

II.

Kap 12. Om det hellige Korsets kongelige Vej

1. Mange synes, at dette er haard Tale: »Fornægt dig selv, tag dit Kors og følg Jesus.« (Matth 16.24) Men langt haardere vil det være at høre hint sidste Ord: »Gaar bort fra mig, I forbandede, til den evige Ild.« (Matth 25.41) Thi de, som nu gerne hører og følger Ordet om Korset, vil da ikke frygte for Ordet om en evig Fordømmelse. Korsets Tegn vil vise sig paa Himlen, naar Herren kommer for at dømme. Da skal alle Korsets Tjenere, som i Livet søgte at ligedanne sig med den korsfæstede, med stor Tillid træde frem for Kristus som Dommer. Hvorfor frygter du da for at tage Korset op, naar man ved dette indgaar i Himmerige? I Korset er Frelse, i Korset er Liv, i Korset er Beskyttelse mod Fjenderne. I Korset er Meddelelse af himmelsk Liflighed, i Korset er Sindsstyrke, i Korset er Aandens Glæde. I Korset er Dydens Tinde, i Korset Hellighedens Fuldkommelse. Der er ingen Frelse for Sjælen, intet Haab om evigt Liv uden i Korset. Tag derfor dit Kors op og følg Jesus, og du skal indgaa til det evige Liv. Han gik jo selv forud bærende sit Kors og døde for mig paa Korset, for at ogsaa du maa bære dit Kors og ønske at dø paa Korset. Thi dør du med ham paa Korset, skal du i lige Maade ogsaa leve med ham; og har du deltaget med ham i Lidelsen, skal du ogsaa dele hans Herlighed. Se! Alt har sin Bestaaen i Korset, og alt ligger i Døden, og der er ingen anden Vej til Livet og sand indre Fred end det hellige Korsets og den daglige Dødelses Vej. Gaa hvorhen du vil, og søg alt hvad du vil, og du vil ikke finde højere Vej oventil eller sikrere Vej nedentil end det hellige Korsets Vej. Bring alt i Orden og Stand efter din Vilje og Anskuelse, og du vil dog finde, at du altid maa lide noget enten med eller mod din Vilje — og saaledes vil du altid finde Korset. Thi enten vil du føle legemlig Smerte eller lide aandelig Bedrøvelse i Sjælen. Snart vil du føle dig forladt af Gud, snart vil du stilles paa Prøve af din Næste; og hvad mere er, ofte vil du være dig selv en Byrde. Og du vil ikke kunne befries eller lettes ved noget Hjælpemiddel eller nogen Trøst, men du maa holde ud, saa længe det er Guds Vilje. Thi Gud vil, at du skal lære at taale Lidelser uden Lindring, og at du skal underkaste dig helt under ham og gaa ydmygere ud af Trængslen. Ingen føler saa inderlig Kristi Lidelse som den, i hvis Lod det faldt at lide som han. Korset er saaledes altid rede og venter paa dig overalt. Du kan ikke undfly det, hvorhen du end vender dig, thi hvorhen du end kommer, bringer du dig selv med og vil altid finde dig selv. Vend dig opad, vend dig nedad, vend dig udad og vend dig indad, og i det altsammen vil du finde Korset. Og overalt maa du bevare indre Fred og vinde den evige Krone.

2 a. Bærer du villigt Korset, vil det bære dig og føre dig til det ønskede Maal, derhen hvor al Lidelse hører op, skønt det ikke vil ske her paa Jorden. Bærer du modvillig Korset, da skaffer du dig en Byrde og gør dig det endnu tungere; og dog maa du bære det. Kaster du et Kors fra dig, vil du uden Tvivl finde et andet og maaske endnu tungere.

Tror du at kunne undslippe, hvad ingen dødelig har kunnet slippe for? Hvem af de Hellige har i Verden været uden Kors og Trængsel? Thi heller ikke Jesus Kristus vor Herre var i en eneste Time fri for Lidelsens Smerte, saalænge han levede. "Det burde Kristus at lide — siger han — og at opstaa fra de døde og saaledes indgaa til Herligheden." (Luk 24.26) Og hvorledes kan du søge nogen anden Vej end denne kongelige Vej, som er det hellige Korsets Vej? Kristi hele Liv var Kors og Lidelse, og du søger for dig Hvile og Glæde? Du tager fejl, ja tager fejl, hvis du søger andet end at taale og lide, thi hele dette dødelige Liv er fuldt af Elendighed og overalt betegnet med Kors. Jo højere nogen naar aandeligt frem, desto tungere Kors vil han ofte finde; thi Smerten over her at være landflygtig vokser med hans Kærlighed til Himlen.

2 b. Alligevel er den, der paa saa mange Maader har Trængsel, ikke uden Trøst og Lindring, fordi han mærker, at der fremvokser herlig Frugt af det Korsets Træ, som han taalmodig bærer. Thi naar han godvillig underkaster sig det, bliver hele Lidelsens Byrde forvandlet til Fortrøstning om guddommelig Lindring. Og jo mere Kødet dødes ved Trængsler, des mere styrkes Aanden ved indre Naade. Ja mange Gange bliver han gennem Lidelser og Trængsel saaledes styrket ved Lysten til at bære Kristi Kors, at han slet ikke vil være uden Smerte og Lidelse; thi han tror at være Gud desto mere behagelig, jo flere og tungere Lidelser han kan taale for Guds Skyld. Dette er imidlertid ikke Menneskets egen Dygtighed, men Kristi Naade, som formaar og virker saa meget i skrøbeligt Kød, at Mennesket ved Aandens Nidkærhed overtager og elsker det, som det af Naturen altid afskyr og flyr. Det er ikke efter Menneskets Natur at bære Korset, elske Korset, at ave Legemet op og gøre det lydigt; at fly Æresbevisninger, gerne taale Forhaanelser, selv agte sig ringe og gerne ville agtes ringe, at taale Modgang, ogsaa den, som bringer Tab, og ikke begære nogen Lykke i denne Verden. Ser du hen til dig selv, vil du ikke formaa noget af dette; men sætter du din Lid til Herren, skal der skænkes dig Styrke fra Himlen, og Verden og dit Kød skal blive dig underdanige. Heller ikke for din Fjende, Djævelen, skal du frygte, saafremt du er bevæbnet med Troen og mærket med Kristi Kors. Vær derfor rede som en god og tro Kristi Tjener til mandigt at bære din Herres Kors, han som af Kærlighed er korsfæstet for dig. Vær rede til at taale megen Modgang og allehaande Trængsler i dette elendige Liv; thi saaledes vil det gaa dig, hvor du end maatte være, og saaledes vil du i Virkelighed finde det, hvor du end maatte skjule dig. Saaledes maa det være, og der gives intet andet Middel til at undslippe de ondes Forfølgelse og Lidelse end at lide med Taalmodighed. Drik med Glæde Herrens Kalk, hvis du ønsker at være hans Ven og have Del med ham. Hvad Trøst angaar, da overlad den til Gud; lad ham raade som det behager ham. Vær du selv rede til at udholde Trængsler eg regn dem for den største Trøst, »thi denne Tids Lidelser er intet at regne mod den Herlighed, der skal aabenbares paa os,« selv om du alene kunde bære dem alle (Rom 8.18).

3. Naar du er kommet saa vidt, at Lidelsen er dig kær og sød for Kristi Skyld, da kan du antage, at det staar vel til med dig; thi da har du fundet Paradiset paa Jorden. Saa længe som Lidelsen synes dig besværlig og du søger at undgaa den, saa længe vil det staa daarligt til med dig, og den Lidelse, som du søger at undfly, vil følge dig overalt. Hvis du holder dig rede til det, hvortil du bør være rede, nemlig til at lide og dø, saa vil det hurtigt blive bedre, og du vil finde Fred. Om du med Paulus blev henrykt til den 3dje Himmel (2 Kor 12.2), blev du dog ikke dermed sikret mod al Trængsel. » Jeg — siger Jesus — vil vise ham, hvor meget han bør lide for mit Navns Skyld.« (Ap Gjern 9.16) Lidelsen venter dig derfor, hvis du vil elske og tjene ham bestandig. Gid du var værdig til at lide noget for Jesu Navns Skyld; hvor stor en Herlighed skulde da vente dig, hvor stor en Jubel skulde der være hos alle Guds Hellige, og hvilken Opbyggelse for din Næste! Thi alle anbefaler Taalmodighed, skønt kun saa faa selv ønsker at taale. Med Rette skulde du villig lide noget for Kristi Skyld, da mange lider langt mere for Verdens Skyld.

4. For vist maa du vide, at du bør leve dit Liv som en Afdøen fra dig selv; jo mere nogen afdør fra sig selv, des mere begynder han at leve for Gud. Ingen er skikket til at fatte de himmelske Ting, med mindre han har skikket sig til at taale Modgang for Kristi Skyld. Intet er Gud mere velbehageligt, og intet dig selv mere gavnligt end gerne at lide for Kristi Skyld. Og kunde du selv vælge, burde du hellere ønske at døje Modgang for Kristi Skyld fremfor at vederkvæges med megen Trøst, thi derved vilde du blive Kristus og alle Hellige mere lig. Thi vor Fortjeneste og aandelige Fremgang bestaar ikke i Nydelsen af alskens Behagelighed og Trøst, men i at taale svære Lidelser og Trængsler. Gaves der for Mennesket noget bedre og gavnligere for hans Frelse end Lidelse, da havde Kristus sikkert vist det ved Ord og Eksempel. Thi baade sine Disciple, der fulgte ham, og alle, som ønsker at følge ham, formaner han til at bære Korset, idet han siger: »Om nogen vil komme efter mig, da fornægte han sig selv og tage sit Kors op og følge mig.« (Matth 16.24) Enden paa Sagen, naar alting er læst og hørt, er da denne: »Os bør at indgaa i Guds Rige gennem mange Trængsler.« (Ap Gern 14.22)