Gamle tekster

Kristi efterfølgelse

Thomas á Kempis

II.

Kap 8. Om fortroligt Venskab med Jesus

1. a. Naar Jesus er hos dig, er alt godt og intet synes vanskeligt; men er Jesus ikke tilstede, er alt haardt. Naar Jesus ikke taler i dit Indre, er al Trøst kun ringe, men taler Jesus blot et Ord, da fornemmer man stor Trøst. Rejste Maria Magdalena sig ikke straks fra det Sted, hvor hun græd, da Martha sagde til hende: "Mesteren er her og kalder ad dig"? (Joh 11.28) Lykkelige Time, naar Jesus kalder dig fra Taarer til Aandens Glæde! Hvor gold og haard du er uden Jesus! hvor taabelig og forfængelig, hvis du begærer noget udenfor Jesus! Er dette ikke en større Skade, end om du mistede hele Verden? Hvad kan Verden gavne dig uden Jesus? At være uden Jesus er et sandt Helvede, at være med Jesus, et dejligt Paradis. Er Jesus hos dig, kan ingen Fjende skade dig. Den, der finder Jesus, finder en kostelig Skat, ja et Gode over alle Goder. Den, som mister Jesus, mister saarer meget og mere end hele Verden. Fattigst er den, som lever uden Jesus, rigest den, som staar sig vel med Jesus.

1. b. At forstaa at omgaas med Jesus er en stor Kunst, og det er en stor Visdom at forstaa at holde ham fast. Vær ydmyg og fredsommelig, og Jesus vil være hos dig; vær from og stille, og Jesus vil forblive hos dig. Hurtigt kan du fjerne ham fra dig og tabe hans Naade; du behøver blot at vende dig til de udvortes Ting. Men har du drevet ham bort og mistet ham, til hvem vil du da fly og hvem søge til Ven? Uden en Ven kan du ikke godt leve, og naar Jesus ikke er din Ven fremfor alle, vil du være saare bedrøvet og trøstesløs. Som en Daare handler du derfor, hvis du sætter din Lid til og Glæde i nogen anden. Hellere maa man have hele Verden imod sig end fortørne Jesus. Lad derfor Jesus være den særlig udkaarne af alle dine kære.

2. Elsk alle andre for Jesu Skyld, men Jesus selv for hans egen Skyld. Ene Jesus Kristus skal elskes med særlig Kærlighed, fordi han alene befindes god og trofast fremfor alle Venner. For hans Skyld og i ham maa baade Venner og Fjender være dig kære, og for dem alle maa du bede til ham, at de maa lære at kende og elske ham. Ønsk aldrig at roses eller elskes i særlig Grad, hvilket alene tilkommer Gud, som ikke har nogen Lige. Tragt hverken efter at indtage den første Plads i nogens Hjærte eller lad nogen indtage den i dit; men Jesus bo i dig og i ethvert godt Menneske! Vær ren og fri i dit indre Liv uden at lade dig hindre af nogen Skabning. Et blottet og rent Hjærte maa du bringe Gud, hvis du vil opleve at se, »hvor god Herren er« (Ps 34.9). Og dertil vil du visselig ikke naa, om ikke hans Naade forud kalder og drager dig, saa du befriet og løsrevet fra alle Ting kan forenes med ham alene. Thi naar Guds Naade kommer til et Menneske, da bliver det mægtigt til alt, og naar den viger bort, bliver Mennesket fattigt og kraftesløst og ligesom kun overgivet til Tugtens Ris. Under dette maa Mennesket dog ikke blive modløst eller fortvivle, men skal med Sindsro hengive sig i Guds Vilje og taale alt hvad der overgaar det til Jesu Kristi Forherligelse; thi efter Vinter følger Sommer, efter Nat kommer Dag og efter Stormen Havblik.