Gamle tekster

Kristi efterfølgelse

Thomas á Kempis

II.

Kap 4. Om rent Sind og redelig Hensigt

1. Paa tvende Vinger hæves Mennesket over det jordiske: Enfoldighed og Renhed. Enfoldigheden skal vise sig i Hensigten, renheden i Kærlighed. Enfoldigheden stiler efter Gud, renheden naar ham og har sin Lyst i ham.

2. Er du indvortes fri for al uordentlig Begær, vil ingen god Gerning være dig en Hindring. Tilsigter og søger du intet andet end Guds Velbehag og Næstens Gavn, vil du ogsaa være indvortes fri. Var dit Hjærte rent, vilde enhver Skabning være dig et Spejl af Livet og en Bog fuld af hellig Lærdom. Thi ingen Skabning er saa ringe og ubetydelig, at den jo bærer Præg af Guds Godhed. Var du indvortes god og ren, skulde du uden Hindring se alt og forstaa det ret. Et rent Hjærte trænger igennem Himmel og Helvede. Som enhver er i sit Indre, saaledes dømmer han i det Ydre. Saafremt der er nogen Glæde i Verden, er det sandelig den rene af Hjærtet, der ejer den. Men er der noget Steds Trængsel og Angst, saa er det den onde Samvittighed, der kender det bedst. Som Jernet, lagt i Ilden, taber sin Rust og bliver glødende hvidt, saaledes afføres Mennesket al Sløvhed og forvandles til et nyt Menneske, ved helt at overgive sig til Gud. Naar et Menneske begynder at blive lunken, da frygter det selv den mindste Anstrengelse og modtager gerne udvortes Trøst, men naar han begynder helt at overvinde sig selv og mandigt at vandre paa Herrens Vej, da bliver de Ting ham lette, som før syntes ham svære.