Gamle tekster

Kristi efterfølgelse

Thomas á Kempis

Kap 20. Om Kærlighed til Ensomhed og Tavshed

1. Søg den belejlige Tid til at tage vare paa dig selv cg betænk ofte Guds store Velgerninger. Lad al Nyfigenhed fare. Læs saadanne Skrifter, som snarere vækker Anger og Sønderknuselse end skaffer Adspredelse. Naar du unddrager dig overflødig Tale og ørkesløs Løben omkring, saavel som ar høre Nyheder og Rygter, da vil du finde tilstrækkelig og belejlig Tid til at beflitte dig paa gavnlige Betragtninger. De kristne, der naaede højest, undgik ofte saavidt muligt Menneskers Selskab og foretrak at tjene Gud i Løndom. Den romerske Forfatter Seneca har sagt: »Hver Gang jeg har været blandt Mennesker, er jeg kommen hjem som et mindre godt Menneske,« og dette erfarer vi ofte, naar vi fører lang Snak med hverandre. Det er lettere helt at tie, end at holde Maade, naar man taler. Det er lettere at kunne være i Enrum hjemme end ude at tage sig tilstrækkeligt iagt. Den, som derfor tragter efter at naa til et indre og aandeligt Liv, maa med Jesus unddrage sig fra Mængden (se f.eks Joh 5.13).

2. Ingen kan trygt vise sig offentlig, uden den, scm gerne er ene med sig selv. Ingen kan trygt tale, uden den, som gerne tier, Ingen kan trygt være den første, uden den som gerne vil være den sidste. Ingen kan trygt befale, uden den, som har lært at lyde. Ingen kan trygt glæde sig, uden den, som har en god Samvittigheds Vidnesbyrd. Men selv en saadan Tryghed maa hos de kristne altid være forbundet med Gudsfrygt. De ondes Tryghed derimod udspringer af Hovmod og Formastelighed og viser sig tilsidst som Selvbedrag. Vent dig aldrig fuld Tryghed i dette Liv. Ofte blev de, som ansaas for de bedste blandt Mennesker, stedt i de største Farer, fordi de stolede for meget paa sig selv. Derfor tjener det mange bedst ikke helt at fritages for Fristelser, men ofte at anfægtes, forat de ikke skal blive altfor trygge eller opblæste eller altfor let laane Øre til udvortes Trøst.

3. Hvor vilde dog den, som aldrig søgte forfængelig Glæde eller lod sig besmitte af Verden, bevare en god Samvittighed! Hvor stor Fred og Ro vilde ikke den have, som kunde opgive al forfængelig Bekymring og kun tænke paa de saliggørende og guddommelige Ting! Ingen er værdig til himmelsk Trøst uden den, som flittigt har øvet sig i hellig Sønderknuselse. Vil du opnaa sand Hjærtets Anger, da gaa ind i dit Kammer og luk Verdens Larm ude, som der staar skrevet: »Angrer i Eders Hjærte paa Eders Leje.« (Ps 4.5) I dit Lønkammer skal du finde, hvad du ude i Verden ofte vil miste. Jo mere du bliver fortrolig med dit Lønkammer, desto kærere bliver det dig; men gaar du ugerne derind, desto kedeligere vil det blive dig. Har du i Begyndelsen af din Omvendelse flittigt søgt derind, da vil det siden blive dig en kær Ven og liflig Trøst. I Ensomhed og Ro vokser den fromme Sjæl og lærer at forstaa Skriftens lønlige Indhold. Der finder den de Taarestrømme, hvori den hver Nat kan bade og rense sig, for des fortroligere at kunne omgaas din Skaber, jo fjernere den er fra al Verdens larm. Den, som kan unddrage sig Mennesker, til ham vil Gud nærme sig med sine hellige Engle.

4. Bedre at leve ubemærket og drage Omsorg for sin sjæl end med forsømmelse af sig selv at gøre store Ting. Den, som har viet sig til Gud, skal sjælden gaa ud, undgaa at ses af og se mennesker.. Hvorfor vil du se, hvad du ikke kan eje? "Mennesker forgaar og dens Lyst« (1 Joh 2.17). De sanselige begæringer driver Mennesket ud i tomme Adspredelser, men naar de er forhi, hvad bringer du da hjem deraf andet end en besværet Samvittighed og et adspredt Hjærte? Glad Udfart bringer ofte bedrøvet Hjemfart, og lystig Nat bringer bedrøvelig Morgen. Saaledes begynder al kødelig Glæde med fryd og Gammen, men ender med Samvittighedsnag og død. Hvad kan du se ude, som du ikke kan se hjemme? Se her er Himmel og Jord og alle Elementer, thi af disse er alle ting gjort. Hvad kan du ude vel finde, som aldrig forgaar under Solen. Tror du at kunne finde Mættelse? Aldrig vil du naa den. Og om du end saa alt hvad der er i Verden; hvad var det andet end et forgængeligt Syn? Løft dine Øjne til Gud i det høje, og bed for dine Synder og Overtrædelser. Lad de forfængelige beholde det forfængelige; men agt du paa hvad Gud har befalet dig. Luk din Dør efter dig og kald Jesus, din Ven til dig. Bliv med ham i Lønkammer, thi intetsteds skal du finde saa megen Fred. Var du ikke gaaet ud og havde du ikke hørt de mange Rygter, da havde du lettere bevaret din Fred; men for din Nyfigenheds Skyld maa du lide Uro og Bekymring i dit Hjærte.