Gamle tekster

Kristi efterfølgelse

Thomas á Kempis

Kap 19. Om Fromhedsøvelser

1. Et virkelig fromt Menneskes Liv maa baade religiøst og moralsk være saaledes, at det ogsaa indadtil er saaledes mom det udvortes synes for Menneskene, ja hans Indre burde endog være langt bedre, end hans Ydre viser, thi Gud er den, som ser os, og derfor bør vi have den højeste Ærefrygt for ham, hvor vi end mon færdes, og vandre rene som Englene for hans Aasyn. Vi bør hver Dag forny vore gode Forsætter og stræbe at vedligeholde vor Iver, som vi nylig havde begyndt vor Omvendelse, og sige: Hjælp Herre min Gud! at jeg kan staa fast i mit gode Forsæt cg i din hellige Tjeneste, og giv mig nu fra i Dag af at begynde for Alvor, thi se — hvad jeg hidtil har gjort, det er intet. Som vort Forsæt er, saaledes er ogsaa vor Fremgang, og vi behøver megen Flid og Paapasselighed for at gaa frem; thi naar den, som begynder med stor Kraft, ofte bliver træt, hvorledes skal det da gaa den, hos hvem gode Forsætter sjældent opstaar, og som mangler Kraft, hvis de opstaar.

Paa mange forskellige Maader kan vi bringes bort fra vort Forsæt, og den mindste Forsømmelse kan gøre megen Skade. De retfærdiges Forsæt afhænger mere af Guds Naade end af deres egen Visdom; til Ham sætter de alene al deres Lid i alt hvad de foretager sig. Thi Mennesket spaar, men Gud raader; Menneskets Vej ligger ikke i dets egen Magt.

Naar man undertiden af Hensyn til Næsten undlader en sædvanlig Fromhedsøvelse, kan den senere let genoprettes. Men forsømmes den af Kedsomhed eller af Efterladenhed, da er det forkasteligt og skadeligt. Især paa de Omraader, hvor Hindringerne er størst, skal vi føre vore Forsætter alvorligt og bestemt igennem.

2. Baade vort Ydre og Indre maa vi i lige Grad ransage og ordne, thi begge Dele er af Betydning for vor aandelige Fremgang. Hvis du ikke bestandig kan samle dit Sind, saa maa du dog til Tider og mindst en Gang om Dagen gøre det, enten Morgen eller Aften. Fat dit Forsæt om Morgenen og prøv om Aftenen din Vandel, hvorledes du om Dagen var i Ord, Gerning og Tanke, thi heri har du maaske oftere krænket Gud og din Næste. Omgjord dig som en Mand imod Djævelens onde Angreb; tæm Ganens Lyst, og du vil lettere tøjle al Kødets øvrige Begær. Vær aldrig helt ledig; men enten læs eller skriv eller bed eller anstil Betragtninger eller udfør et eller andet Arbejde til det almindelige Bedste. Ydre Fromhedsøvelser maa udføres med Skønsomhed og ikke af alle paa samme Maade. Fromheds-øvelser, som ikke er almindelige, maa ikke stilles til Skue; thi særlige Øvelser udføres sikrest i Løndom. Pas paa, at du ikke bliver træg til dine daglige Pligter og villig til særlige Øvelser; men naar du helt og trofast har opfyldt de skyldige Pligter, og du endnu har Tid tilovers, da brug denne for dig selv, efter din egen Andagts Tarv.

Alle kan ikke udføre den samme Fromhedsøvelse; en har mest Gavn af en, en anden af en anden; adskillige Øvelser passer efter forskellige Tider; nogle passer bedre paa Festdage, andre paa Hverdage. I Fristelsens Tider behøver vi andre Øvelser, end naar vi har Fred og Ro. Naar vi er bedrøvede, tænker vi gerne andre Tanker, end naar vi glædes i Herren. Fra den ene Festdag til den anden maa vi fatte vore Forsætter, som om vi til førstkommende Fest skulde vandre bort fra denne Verden forat fejre den evige Højtid i Himlen. Og skulde Tiden trække ud, da lad os tro, at vi endnu ikke er vel forberedte og værdige nok til en saadan stor Herlighed, som skal aabenbares paa os, naar den beskikkede Time kommer, og lad os stræbe efter at forberede os bedre til vor Bortgang. »Salig den Tjener,« siger Evangelisten Lukas, »hvem Herren finder vaagen, naar Han kommer; sandelig, siger jeg Eder, Han vil sætte ham over alt sit Gods.«