Gamle tekster

Kristi efterfølgelse

Thomas á Kempis

Kap 18. Om de hellige Fædres Eksempel

1. Betragt de hellige Fædres levende Eksempel, hvori den sande Fuldkommenhed og Fromhed afspejler sig, og du vil se, hvor lidet, ja næsten intet det er, som vi gør. Ak hvad er vort Liv sammenlignet med deres. De hellige og Kristi Venner tjente Herren i Hunger og Tørst, i Kulde og Nøgenhed, i Arbejde og Møje, i Vaagen og Faste, i Bøn og hellig Betragtning, under Forfølgelser og svære Trængsler. Ak hvor mange og svære Trængsler taalte ikke Apostlene, Blodvidnerne, Bekenderne og alle de andre, som vilde følge Kristi Fodspor. Thi de hadede deres Sjæle i denne Verden for at kunne bevare dem til det evige Liv. O hvilket strengt og forsagende Liv førte ikke de hellige Fædre i Ørkenen, og hvor langvarige og svære Fristelser udstod de ikke! hvor ofte blev de ikke plaget af den onde Fjende! hvor hyppige og brændende Bønner opsendte de ikke til Gud! hvor streng en Afholdenhed gennemførte de ikke! Hvilken Nidkærhed og glødende Iver viste de ikke for deres aandelige Vækst! Hvilken haard Kamp kæmpede de ikke for at betvinge Lasterne! Hvor ren og ligefrem var ikke deres Higen efter Gud! De arbejdede om Dagen og bad længe om Natten, skønt de heller ikke under Arbejdet aflod fra Hjærtets Bøn. De anvendte hele Tiden nyttigt; enhver Time, der anvendtes for Gud, syntes dem kort; og for den Lyst, de følte over Betragtning i Gud, glemte de selv den nødvendige legemlige Vederkvægelse. De forsagede alle Rigdomme, Værdigheder, Æresposter, Venner og Frænder; de begærede intet af Verden; med Nød og næppe undte de sig Livets Nødtørft; at tjene Legemet, selv i det nødvendigste, voldte dem Smerte. Fattige var de derfor paa jordiske Ting, men overvættes rige paa Naade og Dyder. Udvortes led de Nød, men indvortes mættedes de af guddommelig Naade og Trøst. For Verden var de fremmede, men Gud stod de nær og var hans fortrolige Venner. I egne Øjne var de intet og i denne Verdens Øjne foragtelige, men i Guds Øjne var de dyrebare og elskelige. De stod i sand Ydmyghed og levede i enfoldig Lydighed. De vandrede i Kærlighed og Taalmodighed. Derfor voksede de daglig i Aanden og fandt stor Naade hos Gud. De staar nu som Forbilleder for alle fromme og bør tilskynde os til Fremgang i det gode, mere end de lunknes Antal bør friste os til Slappelse.

2. Hvilken Nidkærhed har ikke hine fromme vist! Hvilken Andagt i Bønnen! Hvilken Kappelyst i Dyd i deres første Glæde over Troen! Hvilken Tugt! Endnu den Dag i Dag vidner deres Fodspor om, at de i Sandhed var hellige og. modne Mænd, som ved energisk Kamp overvandt Verden. Nu regnes den for stor, som ikke overtræder, hvad der er forbudt, og i Taalmodighed kan bære, hvad der paalægges ham. Ak, hvor lunkne og forsømmelige er vi, at vi saa hurtigt falder fra den første Nidkærhed og af Træthed og Sløvhed endog føler Lede ved Livet! Lad da de hellige Fzdres Eksempel opflamme dig, at du ikke skal falde hen i aandelig Ligegyldighed.