Gamle tekster

Kristi efterfølgelse

Thomas á Kempis

Kap 12. Om modgangs gavnlighed

1. Det er godt for os, at vi undertiden har besværligheder og modgang, fordi det ofte bringer os til at gaa i os selv, saa vi indser, at vi hernede er i Landflygtighed og ikke kan sætte vor Lid til noget i denne Verden.

Det er godt, at vi undertiden modsiges, og at der tænkes ilde ug ugunstigt om os, selv naar vi gør det gode og stræber derefter. Det gør os ofte ydmyge og bevarer os for al forfængelig Ærgerrighed. Thi naar vi udvortes lider Ringeagt og Mistillid af Mennesker, tyer vi snarere til Guds Vidnesbyrd i vort Indre. Derfor burde vi befæste os saaledes i God, at vi ikke behøver megen menneskelig Trøst.

2. Naar et Menneske, der har en god Vilje, pines og fristes eller plages af onde Tanker, indser det desto klarere, hvor meget det trænger til Gud, og mærker, at det uden Gud intet godt formaar. Da bedrøves det ogsaa og sukker ag beder formedelst alt det, som det maa lide; og da føler det Lede ved Livet og ønsker, at Døden maa komme, for at det maa »fare herfra og være med Kristus«. Da mærker Mennesket ogsaa godt, at man ikke kan have fuldkommen Tryghed og Fred i denne Verden.