Gamle tekster

Kristi efterfølgelse

Thomas á Kempis

Kap 11. Om at vinde Fred og om Iver efter aandelig Fremgang.

1. Vi kunde have megen Fred, naar vi ikke bekymrede os saa meget om andres Tale og Gerning, som ikke vedkommer os. Hvorledes skulde den længe kunne leve i Fred, som blander sig i andres Sager og overalt søger Lejlighed dertil, men kun lidet eller sjældent samler sig i sit eget Indre. Salige er de enfoldige, thi de skulle have megen Fred. Hvorfor har saa mange hellige kunnet opnaa saa stor Fuldkommenhed og Beskuelse af de guddommelige Ting? Derved, at de stræbte at døde sig selv fra alle jordiske Begæringer, paa det de af deres ganske Hjærte kunde hænge ved Gud og ene tage vare paa sig selv. Vi er altfor optaget af vore egne Begæringer og bekymrer os altfor meget om det forgængelige. Kun sjældent faar vi Bugt med en eneste Last, og vi er ikke ivrige nok efter dagligt at gøre Fremgang; derfor forbliver vi kolde og lunkne. Hvis vi fuldkomment kunde afdø fra al Egenkærlighed og lade være at hildes i indre Begær, da kunde vi faa Sans for det guddommelige og opleve noget af himmelsk Beskuelse. Den største Hindring er, at vi ikke er fri for Lidenskaber og Begæringer, og at vi ikke gør Forsøg paa at betræde de helliges fuldkomne Vej. Naar blot den mindste Modgang møder os, bliver vi straks modfaldne og søger efter menneskelig Trøst.

2. Dersom vi som tapre Mænd anstrengte os for at holde Stand i Striden, skulde vi tilvisse se Herrens Hjælp over os fra Himlen. Han er rede til at hjælpe dem, der strider og haaber paa hans Naade, thi Ham er det, som bereder os Lejlighed til at stride, for at vi kan vinde Sejr. Dersom vi kun grunder vor religiøse Fremgang paa udvortes Fromheds-Øvelser, vil vor Gudfrygtighed snart have Ende. Ved Roden maa vi lægge Øksen, forat vi renset fra alle Lidenskaber kan besidde Sindets Fred. Dersom vi hvert Aar udryddede en Last, vilde vi snart være fuldkomne. Men nu sker det modsatte, saa vi ofte i Begyndelsen af vor Omvendelse er bedre og renere end efter mange Aars Bekendelse. Vor Nidkærhed og Fremgang burde vokse Dag for Dag, medens det nu anses for stort, om man kan bevare blot en Del af den første Nidkærhed. Om vi i Begyndelsen satte lidt Kraft ind derpaa, skulde vi senere kunne udføre alt med Lethed og Glæde. Det er svært at lade gamle Vaner fare, men endnu sværere at bekæmpe sin egen Vilje. Men sejrer vi ikke i de smaa og lette Ting, hvorledes skal vi da faa Bugt med de større og sværere? Bekæmp dine Tilbøjeligheder i Begyndelsen og lad af med dine daarlige Vaner, at de ikke lidt efter lidt skal bringe dig i større Vanskelighed. O dersom du betænkte, hvilken Fred du vilde berede dig selv, og hvilken Glæde du vilde gøre andre ved dit gode Forhold, da tror jeg, at du vilde bekymre dig mere for din aandelige Fremgang.