Gamle tekster

Kristi efterfølgelse

Thomas á Kempis

Kap 10. Om at vogte sig for overflødig Tale.

1. Vogt dig for Selskabelighed, saa meget du kan; thi Samtale om rent verdslige Ting forstyrrer, selv om det sker i Uskyldighed. Vi besmittes og besnæres saa hastigt af Forfængelighed. Jeg kunde ønske oftere at have tiet og ikke at have været saa meget blandt Mennesker.

2. Hvorfor taler og snakker vi saa gerne, skønt vi dog sjælden holder inde med vor Tale, førend Samvittigheden har taget Skade? Vi taler saa gerne, fordi vi gennem Samtale søger gensidig Trøst og ønsker at lette Hjertet, naar det er træt af alle Slags Tanker; og især holder vi af at tænke og tale om det, som vi elsker og attraar, eller om det, som er os imod. Men desværre som oftest forgæves og til ingen Nytte; ja denne indvortes Trøst er ofte en betydelig Hindring for den indre guddommelige Trøst.

3. Derfor skal vi vaage og bede, at Tiden ikke skal gaa ørkeløst hen. Hvis der er Tid og gavnligt at tale, saa tal det som er opbyggeligt. Daarlig Vane og Forsømmelighed med vor aandelige Udvikling gør meget til, at vi ikke vogter paa vor tunge. Men from Samtale om aandelige Ting hjælper ikke lidet til aandelig Fremgang, især naar Lige i Sind og Aand slutter sig sammen i Gud.