Gamle tekster

Kristi efterfølgelse

Thomas á Kempis

Kap. 9. Om Lydighed og Underkastelse

1. Det er et stort Gode at staa i et Lydighedsforhold, at have en Foresat og ikke være sin egen Herre. Det er langt mere betryggende at lyde end at byde. Mange adlyder mere af Tvang end af Kærlighed; saadanne lider og knurrer let. De vil heller ikke opnaa Sindets Frihed, naar de ikke af Hjærtet underkaster sig for Guds Skyld. Hvorhen man end vender sig, finder man ikke Ro undtagen i ydmyg Underkastelse under den Foresattes Styren. Indbildning om bedre Vilkaar andetsteds og Ønske om Forandring har bragt mange Skuffelse.

2. Det er en gammel Sandhed, at enhver helst handler efter eget Tykke og mest ynder Folk af samme Mening som ens egen. Men dersom Gud er iblandt os, bør vi undertiden ogsaa give Afkald paa vor egen Mening for at bevare Fredens Gode. Hvem er saa vis, saa han kan vide alt fuldkomment? Derfor skal du ikke stole altfor meget paa din egen Mening, men gerne ogsaa høre andres. Har du en rigtig Mening og for Guds Skyld opgiver den og følger en andens, vil du høste Gavn deraf. Jeg har ofte hørt, at det er sikrere at høre og tage imod Raad end at give Raad. Det kan vel være, at man har en rigtig Mening, men ikke at ville lade sig sige, naar Fornuft og Grunde byder det, er Tegn paa Hovmod og Stædighed.